Nyt På Reolen #127: Tellerup lagersalg Extravaganza

Okay, det er måske lidt overdrevet at kalde det et extravaganza, der er faktisk en del som har købt flere bøger end mig, men jeg ser RuPauls Drag Race for tiden, så alt er bare et Extravaganza lige nu 😂

De fleste ved nok, at tellerup lige har haft det vildeste lagersalg nogensinde. Masser af bøger blev sat ned til 5, 10 20 eller 30 kroner, og der var endda også nogen til 1 krone. EN KRONE! Den slags kunne jeg selvfølgelig ikke lade min næse gå forbi, så jeg købte en ordentlig omgang bøger.

Først og fremmest købte jeg selvfølgelig bog 2 og 3 i Night Angel-trilogien. De koster normalt 299 per styk og var sat ned til 60 kroner, og de har stået på min ønskeliste siden de udkom. Jeg købte også de sidste tre Vampire Diaries-bøger jeg manglede, selvom jeg egentlig ikke synes serien er specielt god. Men jeg ville gerne læse de sidste, og så købte jeg en ny udgave af Skæbnetimen, for den har jeg kun i paperback (og alle de andre er hardback), så nu har jeg hele serien i hardback, yay!

Jeg købte også Age of X-serien, men kun fordi den var på tilbud. De er fantastisk flotte, men jeg bliver aldrig fan af, at Tellerup tager en engelsk bog der koster 100 kroner, oversætter den og deler den op i tre – for derefter at sælge hver bog for 199 eller 249 kroner. Det synes jeg lidt er noget svineri, jeg ville være OK med at give 199 eller 249 for alle tre, men ikke for hver bog, når jeg nu ved hvad en engelsk paperback koster. Jeg købte også serien selvom jeg godt ved at bog 3 ikke er udkommet på engelsk, og at den måske aldrig kommer. Det er okay, det er virkelig nogle flotte udgaver, og til den her pris kan jeg godt leve med ikke at få seriens afslutning.

Armada har jeg hørt på engelsk som lydbog flere gange, og den er sindssygt god, så den skulle jeg selvfølgelig have hjem og stå. Jeg købte også lidt forskelligt contemporary, for det er jeg lidt bidt af for tiden, og I Månens Skygge, som jeg faktisk ikke helt ved hvad handler om – men den var pæn!

Jeg købte også Jack the Rippers Lærling, den har jeg egentlig været nysgerrig på et stykke tid, og så Katsas Fortælling, den første bog i en trilogi. Her ved jeg med sikkerhed at bog 3 aldrig kommer på dansk, men bogen kostede kun 1 krone, så hvis jeg virkelig elsker den må jeg jo læse videre på engelsk.

Jeg har hele Fallen-serien og hele Nattens Hus, men i begge tilfælde manglede jeg de der små companion-bøger der hører til serien – så dem måtte jeg selvfølgelig have.

Jeg kom af med cirka 500 kroner, og jeg kunne sagtens have købt for 500 kroner mere, men jeg holdt mig i skindet. Eller, jeg har faktisk købt to mere da min mor skulle købe en julegave. Ups 😂

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s