Nyt På Reolen #124: Irland-Haul

Holy shit, det ser ud som om jeg ikke har lavet et bookhaul siden fantasyfestivalen – det er et halvt år siden! Jeg har anskaffet mig en del bøger siden, så der skylder jeg vist at lave et haul på det også. Men det kan jeg simpelthen ikke overskue lige nu, så i må nøjes med det jeg bragte med mig hjem fra Irland i begyndelsen af Marts.

Vi rejste til Irland i fire dage for at fejre min fars 70-års fødselsdag – og lad mig lige sige at det var så surrealistisk at sidde derovre og følge med i hvordan det hele lukkede ned herhjemme. Vi var ikke blevet frarådet at rejse, Irland var heller ikke et højrisikoområde, og vi kom da heldigvis også hjem igen uden de store problemer. Det største issue var faktisk at få vægt-fordelt alle de bøger jeg havde købt, så vi ikke overskred vægtgrænserne for kufferterne.

Jeg kom hjem med 11 bøger ialt, og brugte cirka 650 kroner, så det synes jeg helt bestemt er rimelige priser. De fleste bøger kostede 10-14 euro, Crescent City lidt mere fordi den er større, og jeg købte også nogle brugte bøger til 4 og 5 euro. Bargain!

Der er flere forskellige boghandler i Dublin, og den første jeg havde udset mig var Hodges Figgis, hvor jeg købte fire bøger. Den ligger et par sidegader fra Grafton Street, som er deres hoved-shoppinggade. Priserne var gode, og der var et kæmpe udvalg.

Både Crown of Feathers of City of Brass er de første bøger i hver deres serie, og begge bøger står på min Buy-Next-liste på Goodreads. Crown of Feathers er lidt et cover buy, det indrømmer jeg, men den har også en rating på Goodreads over 4, så det lover jo meget godt. City of Brass er en serie jeg har hørt så mange fantastiske ting om, og derudover er den jo fantastisk flot. De kostede henholdsvis 11 og 12 euro.

I Hodges Figgis købte jeg også Rosewater, som er den første bog i en voksen-sci-fi-serie, der har vundet en masse priser og fået fantastiske anmeldelser. Nyxia er den første bog i en YA sci-fi-trilogi af manden som skrev Ashlords – den elskede jeg jo, så jeg er klar til at kaste mig over noget mere af ham. Hvis det er bare halvt så godt som Ashlords vil jeg være tilfreds.

Eason er en anden boghandlerkæde der minder meget om Bog & Idé herhjemme. De har lidt af alt muligt, også papir, tuscher og alt muligt andet, og deres bogudvalg svinger meget fra butik til butik. Denne her kostede 17 euro og er en helt fantastisk flot og lækker paperback i ekstra højde. Den snyder lidt, for siderne er ret tynde, men den er faktisk 800 sider lang, så det er en ordentlig moppedren. Det er Crescent City, den første bog i Sarah J. Maas’ nye fantasy-serie. Jeg har forstået det sådan at den skulle være mere New Adult end YA, så det må vi se om det forholder sig sådan. Den får så meget hype lige nu, og selvom jeg gik lidt død i Throne of Glass-serien som hun jo også har skrevet, så er jeg alligevel lidt klar på at give den her et skud.

Den boghandel jeg havde glædet mig mest til var Chapters. De havde både nye og brugte bøger, begge dele til favorable priser, og den boghandel var simpelthen den mest fantastiske labyrint af bogreoler – bogstaveligt talt, jeg for vild to gange! Jeg købte hele The Extinction Trials-trilogien fra ny, den første var sat ned til 6 euro, og de to andre kostede 11. Det er noget dystopi/survival-halløj med dinosaurer, og den ser jeg virkelig frem til at læse!

I Chapters købte jeg 3 brugte bøger. The Testing er en anelse slidt, men det kan jeg godt leve med. Det er den første bog i en trilogi der lyder meget som Hunger Games, og jeg har længe gerne villet læse den. Ace of Shades ved jeg faktisk ikke rigtig noget om, men den lød interessant og havde en OK rating på goodreads. Begge er paperbacks og brugte, og kostede 4 euro. Ace of Shades er praktisk taget som ny, man kan seriøst ikke se den har været læst.

Everless er første bog i en fantasy-serie jeg også gerne har villet læse længe, og her stod den så, brugt og næsten som ny til sølle 5 euro. No way kunne jeg lade den stå!

Jeg må lige få lavet et bookhaul over det sidste havle år, for jeg har både købt bøger, fået anmeldereksemplarer og bøger i julegave – og så har jeg lige købt lidt flere for at det ikke skal være løgn. Ja, jeg har et problem.

Advertisement

3 meninger om “Nyt På Reolen #124: Irland-Haul

    1. Det sker, men det er sjældent. Jeg plejer enten at give dem væk eller bytte dem til nogle nye i den lokale brugtbogshandel. Hvis jeg sætter dem til salg er det som regel på Facebook 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s