Anmeldelse: Mortal Engines #4: Byernes Kamp

Titel: Byernes Kamp
Serie: Mortal Engines #4
Forfatter: Philip Reeve
Antal Sider: 522
Udgivelse: 2019
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: A Darkling Plain
Genre: Dystopi, Science Fiction
Forlag: Alvilda
ISBN: 9788741500027
Læst: 8. November til 14. November

“MEDRIVENDE OG INTELLIGENT.”
THE SUNDAY TIMES

I trækbyernes storhedstid var London både frygtet og beundret. Nu står byen tilbage som et ensomt, ødelagt vrag …

Tom Natsworthy og hans datter, Wren, flyver omkring på Fugleruten og prøver at glemme Hesters svigt og bedrag. Deres rejse fører dem til London, og her gør far og datter en enestående opdagelse: en hemmelighed, som kan vende op og ned på kampen mellem trækbyerne og de statiske byer.

Hester hjemsøges af fortidens spøgelser og må stå ansigt til ansigt med en fjende, der truer med at udrydde hele menneskeheden …

Se filmen – læs fortsættelsen her!

Byernes kamp er fjerde og sidste bog i Mortal Engines-serien. Bog 1, De rullende byer, er filmatiseret af Peter Jackson, manden bag Ringenes Herre-filmene. Læs også bog 2, Forrædernes fest, og bog 3, Helvedesmaskiner.

Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Byernes Kamp er en fantastisk afslutning på serien. Det hele afsluttes på en fænomenal måde, og epilogen var alt det en epilog skulle være. Man lukker bogen med en følelse af at have fået afsluttet det hele, og en rar, tilfreds følelse inden – også selvom jeg næsten fældede en tåre undervejs.

Det gode:

Jeg elsker måden Philip Reeve skriver på. Han bruger ord på sådan en sjov, finurlig måde.
Alle karakterer er som altid lidt for meget og lidt karikerede, og jeg elskede det. Jeg kan ikke få nok af Pennyroyal, og jeg kommer sådan til at savne ham!
Slutningen for Shrike, Hester og Tom var hjerteskærende og intet mindre end perfekt. Det var lige før jeg kneb en tåre.
Den sidste halvdel af bogen var sindssygt spændende, og jeg kværnede 250 sider i ét hug, fordi jeg ikke kunne stoppe med at læse.
Jeg elsker hvordan historien har masser af action og krig, men samtidig plads til god karakterudvikling, især for Wren og Tom.
Som afslutning på serien er den helt fantastisk. For mig kunne det ikke have været bedre, jeg lukkede bogen med en rar følelse af afslutning, og følte det hele gik op i en højere enhed.

Det knap så gode:

Der er stadig lidt issues med Hester. Jeg tror jeg helt generelt har det lidt svært med den del af hendes personlighed der er så overbevist om at hun er grim og at ingen vil vides af hende.
Den manglede lidt X-faktor i den første del af bogen. Den sidste del af var en absolut pageturner, men indtil omkring halvvejs føles den lidt sløv. For mig havde det nok mest at gøre med at her er rigtig mange synspunkter og rigtig mange separate storylines der skal sættes i gang og introduceres, og der hvor de virkelig begynder at flettes sammen er der hvor jeg synes bogen blev til en pageturner.
Jeg har allerede nævnt det, men for god ordens skyld: der er altså lidt for mange synspunkter. Det gav fint mening for historien, men det gjorde altså at den var lidt lang tid om at komme i gang.

Det er sådan lidt vedmodigt at det er slut med serien, for jeg kommer nok lidt til at savne Pennyroyal og alle de andre skupskøre karakterer. Men det var virkelig en god slutning på en god serie.