Lydbogsanmeldelse: Gudernes Krig #1: Gudindens Avatar

  • Titel: Gudindens Avatar
  • Serie: Gudernes Krig #1
  • Forfatter: Henriette Hesselholdt
  • Tid: 6 timer 39 minutter
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: YA Fantasy
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758837093





Den unge præstelærling, Paleon,
bliver trukket med ud af det trygge kloster
på en hemmelighedsfuld færd
gennem landet Serelia.
Han skal hjælpe med at bringe
elveren, Si’il, til gudinden Haias tempel
hvor hun har en vigtig plads at udfylde
i den lurende krig mellem guderne.
Med sig har de tre gamle krigskammerater
der hver gemmer på deres hemmeligheder,
samt en ung kvinde med en tilsværtet sjæl.

Gudindens avatar er første bog
i serien Gudernes krig
hvor mennesker, elvere,
trolde og vampyrer
kæmper for deres guder,
og guderne kæmper
for deres egen magt.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Min første tanke efter at have hørt Gudindens Avatar færdig var, at den mindede mig rigtig meget om Dragonlance (Anmeldelse af Dragonlance: Krøniker #1 her). Måden historien er fortalt på føltes rigtig meget som klassisk fantasy, med det her episke eventyr og kampen mellem det gode og det onde.

Det gode:

  • Coveret. Oh. My. Lord! Det er et helt fantastisk cover, pisseflotte farver og giver mig den der virkelig episke fantasy-vibe.
  • Torben Sekov læser op, og den mand ER altså bare en fantastisk oplæser ❤
  • Normalt er jeg jo ikke fan af alt for mange fortællere, og den her bog har faktisk en hel del – 5 eller 6 tror jeg. Men det generede mig faktisk ikke, for alle personer var veldefinerede og spændende karakterer, og jeg synes faktisk de alle sammen var interessante, fordi de var så forskellige.
  • Jeg elskede worldbuildingen, at der er det her lidt tossede sammensurium af væsner der måske ikke rigtig hører til i samme verden normalt, men her fungerer det bare. Jeg elskede det her med guderne og krigen, hvordan de forskellige folkeslag og hele universet er bygget op omkring dem, og jeg glæder mig faktisk til at finde ud af mere om det i de næste bøger. Især det her med et ritual der kan bringe en gud ned i en menneskekrop synes jegvar fascinerende.
  • Normalt kan jeg godt stejle lidt hvis religion fylder for meget i bøger, for det har lidt en tendens til at blive lidt prædikende og kedsommeligt. Men her er det religionen der ligger til grund for stort set hele worldbuildingen, og det fungerer bare så godt! Jeg elskede hvordan historien viste de lidt fanatiske religiøse karakterer på en måde, så man faktisk forstod dem og uden at det blev for meget. Der var en virkelig god balance der.
  • Paleon er den karakter der har mest fortælletid i historien, og jeg kunne simpelthen så godt lide ham. Han var sjov og lidt naiv, og bare gennemgående en rar personlighed.

Det knap så gode:

  • Der var rigtig meget action og kamp, og det er ikke nødvendigvis skidt. Der var bare det, at vores helte nærmest kun nåede at overkomme den ene fare før de blev angrebet igen, og det føltes meget gentagende, og måden de blev angrebet på fik det hele til at føles lidt simpelt og overfladisk.
  • Der var noget med afstanden imellem steder i bogen jeg synes føltes lidt sært. De går ikke ret længe, får de når til deres destination, de sejler en dag, de går lidt, og en uge eller sådan noget senere er de fremme. Det kan godt være mig der tager fejl, men det føltes virkelig som om det gik for stærkt, og som om at den her verden ikke var særlig stor.
  • Jeg spacede nogle gange ud, og det skete stort set kun når der var action-scener. Dels var der for mange af dem, og dels skete det ligesom bare hele tiden.

Overall, så var Gudindens Avatar en virkelig god historie, og en god start på serien. Hvis du var vild med Dragonlance eller Ringenes Herre, så er det her helt klart en bog jeg vil anbefale, den gav mig rigtig mange af de samme vibes og stemning som jeg fik fra de to serier. Som lydbog er den også super, for Torben Sekov er en skide god oplæser, der fanger den der episke fantasystemning rigtig godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s