Anmeldelse: Skovrå

46678161._SY475_

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: Skovrå
  • Serie: –
  • Forfatter: Astrid B. Z. Madsen
  • Antal Sider: 235
  • Udgivelse: 2019
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Genre: YA Fantasy, Paranormal
  • Forlag: People’s Press
  • ISBN: 9788772008639
  • Læst: 30. Juli til 4. August

 

Hvor langt ind i mørket vil man gå for én, man lige har mødt?

Nordpå. Langt væk. Afskåret fra civilisationen … Sådan føles det, da 16-årige Cas flytter til byen Granhjem. Men måske er det meget godt at få visket tavlen ren. Nyt liv, og alt det der.

På gymnasiet i Granhjem møder han Sara. Det er et held, at han er færdig med piger. Især de hemmelighedsfulde og utilregnelige af slagsen. Eller er han?

Cas kan ikke undgå Sara. Heller ikke selvom han prøver. Men Sara har en mørk hemmelighed, der rækker helt ind i hjertet af den tætte skov omkring byen.

Har Cas det, der skal til for at rejse ind i mørket og finde sandheden om Sara? Og til at redde dem begge fra den ødelæggende forvandling, der har slået rod i hende?

Astrid B.Z. Madsen er computerspilsudvikler af profession og har arbejdet for både danske og udenlandske firmaer gennem de seneste tolv år med at få digitale verdner til at vokse frem på skærmen. Nu romandebuterer hun med ungdomsromanen Skovrå, hvor både historiefortælling og opbygning af et spændende univers får lov til at udfolde sig.

Anmeldereksemplar fra People’s Press

Skovrå er ikke en af den slags bøger hvor jeg ingen issues havde med den, men den er til gengæld en af den slags bøger jeg fandeme ikke kunne slippe da jeg først kom i gang med den. Jeg læste de sidste 200 sider mere eller mindre ud i et køre, og jeg elskede den! Den var totalt en pageturner.

Det gode:

  • Det var simpelthen sådan en pageturner! Jeg kunne for min død ikke stoppe med at læse da historien først tog fat, og det er bare den bedste følelse!
  • Det er den slags bog man forsvinder ind i og glemmer alt omkring sig.
  • Den er super creepy på den fedeste måde. Det her med den hurtigtvoksende skov, og hele den her stemning og mysteriet tilsat lidt magi giver den en awesome vibe som jeg elskede.
  • Jeg kunne vældig godt lide Cas. Han har noget i bagagen fra der hvor de boede før, og jeg synes det var fedt i forhold til hvordan hele historien udspiller sig. Derudover synes jeg generelt han er meget likeable, og jeg satte pris på at han var en fyr, men uden at blive alt for drenget og snakke om pik og patter hele tiden. Det ville slet ikke have passet til historien. Derudover føles han som en virkelig karakter, han har liv og sjæl, og man kan tydeligt mærke hans personlighed.
  • Jeg kunne godt lide skolestemningen. Cas starter i en ny skole, og der er plads i historien til at vi kan følge ham kæmpe med de svære første dage og alt det der med at få venner.
  • Jeg elskede mysteriet med skoven og det der skete med Sara. Det var dødspændende og creepy, og jeg var vild efter at finde ud af hvad der  ville ske. Den har lidt af den der Sherlock Holmes-effekt, hvor man hele tiden finder ud af mere og mere, og brikkerne begynder at falde på plads.
  • Jeg elskede slutningen. Det var ikke hvad jeg havde forventet, men det gav perfekt mening for historien, og jeg blev overrasket på den fede måde.

Det knap så gode:

  • Jeg kunne godt have brugt at bogen var lidt længere. Det gik meget hurtigt mellem Cas og Sara, og jeg bemærkede det især da de gik fra lige at være blevet kærester til at hun begyndte at distancere sig og være fraværende med det samme. Man fik ikke rigtig lov til t opleve dem som kærester før det hele gik i gang.
  • Jeg synes nogle gange Cas var ret åndssvag i forhold til Morbus. Jeg ved godt hvordan jalousi kan få folk til at opføre sig helt skørt, men det blev altså lidt anstrengende. Slap lige af Cas.

Jeg absolut elskede Skovrå. Den havde det der ekstra som er et must for en femstjernet bog for mig, den der pageturner-ness hvor jeg bare kan forsvinde ind i bogen og flyve igennem den og elske hvert sekund. Jeg kunne ikke helt regne ud om der kommer en efterfælger, men hvis der gør, så er jeg klar!

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s