Tegneserieanmeldelse: W.I.T.C.H: De Tolv Porte, bog 2

17931911

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: De Tolv Porte, bog 2
  • Serie: W.I.T.C.H-sagaerne #2
  • Forfatter: Elisabetta Gnone
  • Forlag: Egmont
  • Udgivelse: 2003
  • Genre: Fantasy, Magi

 

 

 

De fem veninder Will, Irma, Taranee, Cornelia og Hay Lin er i sikkerhed i Heatherfield efter med nød og næppe at være sluppet ud af Det Mørke Rige. Men onde kræfter er vågnet. W.I.T.C.H.-pigerne må bruge deres magi for at forhindre Prins Phobos i at rive Muren, som beskytter de andre verdener mod ham, ned.

Men det væreste er nok, at Cornelias hjerteveninde, Elyon, er blevet prinsesse af Det Mørke Rige og en farlig fjende! Der er så meget i Det Mørke Rige, som er vigtigt at redde: de fattige indbyggere, venskabet med Elyon … og Cornilas drømmeprins!

Den her var SÅ god! Det var som den første bog lige skulle skubbe historien i gang og introducere os til pigerne, og i den her kom der for alvor gang i historien. Dels er historien spændende, men den fanger også rigtig godt, og får flere komplicerede aspekter. For eksempel er alt det her med Elyon jo lidt noget rod, og jeg synes hendes konliktende følelser bliver portrætteret virkelig godt.

Jeg synes også dynamikken mellem de fem W.I.T.C.H.-piger bliver bedre og bedre, og nu hvor man kender dem, så begynder deres personlighed også at skinne mere og mere igennem. Det er simpelthen fantastisk at følge de fem piger, og jeg elsker deres venskab og fællesskab.

Det er også i den her bog vi kommer lidt tættere på Cornelia, som jo ellers har virket lidt som en kold isdronning. Vi hører om hende og Elyon, og hvor ked af det hun er over, at deres venskab er blevet til fjendskab. Vi møder også Caleb, som er Cornelias drømmefyr, og det gensyn havde jeg glædet mig til – det var min yndlingsdel af historien dengang jeg læste bladene da de udkom.

On to the next one – jeg har allerede bestilt de næste tre på biblioteket, og venter nu aldeles utålmodigt på at de dukker op. Jeg vil have mere W.I.T.C.H!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s