Anmeldelse: Det Der Ikke Slår Dig Ihjel #3: Fanget i Caribien?

43518727

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Fanget i Caribien?
  • Serie: Det Der Ikke Slår Dig Ihjel #3
  • Forfatter: Pamela Fagan Hutchins
  • Antal Sider: 292
  • Udgivelse: 2018
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Finding Harmony
  • Genre: Mystery, Krimi, Romance
  • Forlag: Palatium Books
  • ISBN: 9788793544871
  • Læst: 16. Januar til 31. Januar

Et lig ved døren og en forsvundet ægtemand gør, at Katie får brug for al den voodoo, hun kan mønstre, for at løse dette tropiske mysterium. Katie Connell er lykkeligt gift og lever det glade ø-liv på St. Marcos. Men netop som hun tror, at hun er faldet til ro med sin drømmemand, Nick, og deres vidunderlige børn, opdager hun liget af en fremmed lige uden for deres hjemsøgte hus. Offerets chef, der har netværk og penge, hyrer Katie og Nick til at undersøge sagen. Det fører dem til en skræmmende hemmelighed om det hus, som er deres hjem.

Men før Katie får tid til at fordøje de nye oplysninger, forsvinder Nick sporløst, og som om det ikke var nok, truer den usamarbejdsvillige politichef med at sætte hende på gaden. Kan Katie finde sin mand uden hjælp, før sporet bliver koldt, eller kommer magtfulde kræfter til at sende hende alt for tidligt i graven?

Fanget i Caribien? understreger, hvorfor Pamela Fagan Hutchins har vundet både 2014 Amazon Breakthrough Novel, Houston Writers Guild Mainstream Novel Contest 2010, Writers League of Texas Manuscript Contest 2012, Houston Writers Guild Ghost Story Contest samt adskillige andre priser.

Anmeldereksemplar fra forlaget Palatium Books.

Fanget i Caribien var helt klart den bedste bog i trilogien, holy shit hvor var den spændende! Mysterierne hober sig op, det er neglebidende nervepirrende, og især den sidste halvdel af bogen fløj jeg bare igennem, jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at læse.

Det gode:

  • Den her føles meget mere krimiagtig end de første to, og det var virkelig spændende! Nick forsvinder, en mand bliver skudt udenfor deres hus, der er måske/måske ikke lig gemt under deres hus, og Nicks sag er helt klart shady – nogen forsøger helt klart at forhindre dem i at finde ud af hvad der virkelig skete. Jeg kunne godt lide at det hele var lidt mere krimiagtig, jeg synes det var det der gav den der neglebidende spænding.
  • Der sker helt vildt meget, men det går aldrig for stærkt. Faktisk er der lige tilpas med action og spænding, og man får den der neglebidende sidde-på-kanten-af-stolen-følelse.
  • Jeg elsker den caribiske setting, den er lige så awesome i den her bog som i de andre to, og jeg elsker alle de der små quirks som ø-samfundet har.
  • Jeg elsker hvordan mysteriet bare er så godt udført i den her bog. Det hele er bare så mystisk og man kan mærke at der foregår et eller andet mærkeligt og shady.
  • Jeg elskede familiefølelsen i den her bog, hvordan man virkelig kunne mærke det stærke familiebånd i Katies familie.
  • Jeg kunne godt lide at der var så meget voodoo i den her – der er skruet lidt op for det i forhold til de første to, og det passede perfekt til historien.

Det knap så gode:

  • Helt ærligt, jeg ville ønske Katie ville holde op med at ævle om at hun skal tabe sin babyvægt. Det er nærmest det eneste hun kan tænke på, at hun skal tabe babyvægten og at Nick synes hun er tyk, og hun går hele tiden og kalder sig selv fed i sine tanker, og det blev jeg faktisk gal over. Hold nu op Katie, du er har lige født tvillinger, slap nu af altså. Og jeg bliver også lidt ked af det, for man behøver virkelig ikke tale sådan til sig selv, bare fordi man har taget lidt på i forbindelse med graviditet.

Den her serie er jo nok ikke en jeg normalt ville have kastet mig over, men hold nu op hvor er jeg glad for at jeg gjorde det. Den er sjov, spændende og let, fluffy læsning som man bliver i godt humør af, og den sidste bog i serien var den bedste af dem alle. Det har været en fornøjelse at følge Katies rejse fra advokatlivet i USA til ejer af et jumbie-hus på en lille caribisk ø, og jeg er helt ked af at det er slut.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s