- Titel: Væddermændenes Nat
- Serie: Et Varsel of Storm #1
- Forfatter: Tobias Stenbæk Bro
- Antal Sider: 318
- Udgivelse: 2018
- Sprog: Dansk
- Originalsprog: Dansk
- Genre: Fantasy
- Forlag: Turbine
- ISBN: 9788740650815
- Læst: 30. Oktober til 11. November
3 brødre
2 hemmeligheder
1 sejrherre
Væddermændenes nat er første bind i den dystre fantasyserie Et varsel om Storm; en fortælling om blodige magtkampe, skjult forræderi og fortiede hemmeligheder. Et varsel om Storm er historien om tre riddersønner, hvis drømme brister og ambitioner iturives, da de må forlade deres faders gård og flygte ud i natten. Foran dem venter en farefuld færd gennem det gamle kongerige Agamore, den sidste civiliserede skanse i De Brudte Riger. En rejse, der kan koste dem alt, men også besvare de gåder, der bliver ved at kravle frem fra mulden.
For hvad er det for diabolske symboler, der er skåret ind i panden på de to lig, der findes nær gården? Og hvem er den ukendte ridder, der holder øje med faderens landsby? Og hvorfor plages unge Stormfrik af drømme om et spædbarn og en lyshåret kvinde i et stentårn langt, langt væk?
Kun ved at finde svaret på disse spørgsmål, kan de tre brødre få indsigt i deres egen fortid og få magten til at gribe ud efter den skæbne, de er født til.Væddermændenes nat er første bind i serien Et varsel om Storm. Andet bind, Ulvevinter, forventes udgivet foråret 2019.
Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine.
Jeg var ret lang tid om at læse Væddermændenes Nat, men det var altså ikke med min gode vilje – jeg havde bare allerhelvedes travlt, og når jeg nedelig havde tid til at læse var jeg så træt at jeg bare gerne ville sove, haha! Men i hvert fald var Væddermænedenes Nat en virkelig god læseoplevelse, og det var en fornøjelse at komme tilbage til den hver gang jeg lagde den fra mig.
Det gode:
- Det her er en af den slags bøger der ikke er super meget action i, og jeg elskede det! Jeg elskede at høre om de tre brødre, landsbylivet og dagligdagen, for det er med til at give hele den her verden og dens karakterer så meget liv, og det gør at man lever sig fuldstændig ind i historien. Den er så medrivende, og alting står knivskarpt frem for en når man læser, det er fuldstændig som at være der selv.
- Worldbuildingen er virkelig god! Der er brugt tid på at finde på detaljer såsom nye træsorter og dyrearter, og det hele virker så gennemført og gennemtænkt. Efter bog 1 er der stadig så meget jeg gerne vil vide om den her verden, for det var virkelig spændende!
- De tre brødre skiftes til at fortælle historien, og det fungerer virkelig godt! De er meget forskellige personligheder hver især, og det giver rigtig meget liv til historien – især syntes jeg Cedrik var spændende.
- Jeg er virkelig imponeret over sproget. Det plejer ikke at være noget jeg snakker så meget om, men wauw hvor var den godt skrevet! Ordvalget var godt, dialogerne var gode, og det hele flød og føltes gennemarbejdet.
- Jeg er og bliver en sucker for politisk magtspil, løgne, intriger og alt sådan noget, og det havde den her – og det var godt udført.
- Mørk magi er bare altid creepy og awesome!
- Selvom den ikke er propfuld af action, så er den stadig spændende, medrivende og en fornøjelse at læse.
Det knap så gode:
- Coveret er virkelig ikke min kop te, og jeg ville nok aldrig have taget den ned fra hylden i en boghandel og købt den med hjem – når jeg ser på coveret tænker jeg kedelig 80’er-roman.
- Lidt det samme med titlen – den fanger mig slet ikke, selvom den giver god mening for historien.
- Meget af den handling der snakkes om på bagsiden af bogen sker først ret sent, og det var jeg lidt træt af.
- Jeg manglede virkelig et kort. Jeg havde lidt svært ved at finde ud af hvor steder lå i forhold til hinanden.
Væddermændenes Nat var virkelig god, og for en debut var den fantastisk. Den ligger op til så meget i de næste bøger, den har fantastisk worldbuidling, den er spændende og veskrevet, og det er virkelig en god start på serien.