Anmeldelse: Det Der Ikke Slår Dig Ihjel #1: Paradis i Caribien

41567442

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Paradis i Caribien?
  • Serie: Det Der Ikke Slår Dig Ihjel #1
  • Forfatter: Pamela Fagan Hutchins
  • Antal Sider: 297
  • Udgivelse: 2018
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Saving Grace
  • Genre: Chick-lit, Romance, Mystery
  • Forlag: Palatium Books
  • ISBN: 9788793544536
  • Læst: 30. August til 3. September

ROMANTIK, SPÆNDING OG EN LILLE SMULE VOODOO
Lidt for meget at drikke. Lidt for lidt kærlighed.

Grov ydmygelse som advokat i en sag, der bliver fulgt tæt af pressen i Dallas. Det er ikke så mærkeligt, at den over­spændte advokat fra Texas, Katie Connell, flygter ind i det fredfyldte paradis på en tropisk ø, der ligner, men ikke er, St. Croix. Men det var der, hendes forældre døde i en tragisk bilulykke, og da hun begynder at grave lidt i sine forældres mistænkelige dødsfald, ligner ulykken dog ikke en ulykke, og øen er mere truende end fredfyldt. Hun bliver betaget af en voodoo­ånd i et forladt hus i regnskoven og opdager, at hun i virkeligheden er lige så farlig for sig selv som øens skurke.

Pamela Fagan Hutchins skriver meget lange e­mails og er en prisvindende bestseller­forfatter til romantiske spændingsromaner og morsomme non fiction­bøger, som har hjertet solidt plantet midt i USA fra Texas til Wyoming. Hun har vundet følgende priser: Best Book Award 2015 og 2016 ( finalist i 2014). Amazon Breakthrough Novel Award. Paradis i Caribien? er en bestseller hos Amazon, Barnes & Nobles og Apple.

Anmeldereksemplar fra forlaget Palatium Books.

Nu er krimi jo ikke ligefrem det jeg gør mest i, mest fordi jeg tit synes det bliver meget mørkt og ensformigt, og ret forudsigeligt. Men den her lød lidt mere som et mysterie end en decideret krimi, og så var jeg virkelig tiltrukket af settingen – mysterie og romantik på en Caribisk ø? Count me in!

Det gode:

  • Den er sjov, letlest og underholdende. Det er hyggelig læsning, og en bog som jeg glædede mig til at læse videre i.
  • Selvom Katie som karakter er lidt stereotype for krimihovedpersoner (føler jeg i hvert fald), i og med hun er en afdanket, fordrukken advokat, så synes jeg faktisk vældig godt om hende. Hun har masser af personlighed, og jeg kan godt lide at hun har svært ved at stoppe med at drikke, men alligevel godt kan se at den er helt gal. Jeg synes hun var sjov og underholdende, og meget nemt at relatere til. Og skarp!
  • Den Caribiske setting er fantastisk og meget spot on. Nu har jeg aldrig selv været i Caribien (I wish), men det føltes virkeligt og realistisk, og jeg så det hele tydeligt for mig.
  • Det er den perfekte bog til stranden, eller til når man bare trænger til at læse noget rart og spændende.
  • Jeg kunne godt lide den romantiske spænding mellem Katie og Nick. det er sgu noget rod med de to, men det virkede meget realistisk synes jeg – og rart med noget ugengældt kærlighed til en forandring.
  • Alle karakterer er levende og sjove, de har liv og personlighed, også dem som du måske kun møder en gang eller to.
  • Annalise. Jeg var også faldet for Annalise, det er helt sikkert ❤
  • Da der endelig kom rigtig gang i mysteriet blev det virkelig spændende.

Det knap så gode:

  • Jeg kunne godt have brugt at mysteriet fyldte lidt mere. Der var tit hvor Katie lod ham der privatdetektiven være i fred, selvom han opførte sig helt vildt suspekt. Hvorfor graver hun ikke noget mere i det? Det føltes lidt som om det blev forhalet lidt.
  • Jeg kunne virkelig godt lide Aavas karakter, indtil hun pludselig lægger an på Katies date, og Katie nævner i sine tanker at Ava er sådan en der ikke kan tåle ikke at være midtpunkt og ombejlet, og det var bare slet ikke sådan jeg fornemmede at Ava var. Før den episode var Ava perfekt, og efter den her var det som om hun bare skulle pilles ned fra den piedestal hun var blevet sat op på, og det synes jeg var lidt unødvendigt.
  • Der gik lang tid inden det med den rædselsfulde retssag faktisk skete.
  • Der måtte også godt have været mere voodoo.

Det her var en af de der bøger der er virkelig rar, hyggelig og spændende læsning. Jeg synes måske mysteriet fyldte for lidt, og der var også et par andre småting jeg var træt af, men det var sådan en bog jeg glædede mig til at læse videre i, og som jeg hyggede mig med mens jeg læste.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s