Anmeldelse: The Nevernight Chronicle #1: Nevernight

34503674

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: Nevernight
  • Serie: The Nevernight Chronicle #1
  • Forfatter: Jay Kristoff
  • Antal Sider: 463
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Harper Voyager
  • Genre: YA Fantasy
  • ISBN:  9780008179984)
  • Læst: 30. Juli til 3. August

 

Mia Covere is only ten years old when she is given her first lesson in death.

Destined to destroy empires, the child raised in shadows made a promise on the day she lost everything: to avenge herself on those that shattered her world.

But the chance to strike against such powerful enemies will be fleeting, and Mia must become a weapon without equal. Before she seeks vengeance, she must seek training among the infamous assassins of the Red Church of Itreya.

Inside the Church’s halls, mia must prove herself against the deadliest of opponents and survive the tutelage of murderers, liars and demons at the heart of a murder cult.

The Church is no ordinary school, but Mia is no ordinary student.

Jeg har seriøst aldrig oplevet at en bog tog røven på mig på den måde som Nvernight gjorde. Jeg hadede den så meget, og 35 sider inde var jeg en millimeter fra at droppe den – men jeg besluttede at fortsætte til side 50, og Oh My God, bedste beslutning ever! Den her bog var så fucking fantastisk at jeg ikke med god samvittighed kan give den mindre end fem stjerner, også selvom jeg afskyede den i starten. This, my friends, was magical!

Det gode:

  • Den følelse den gav mig. Jeg sværger, jeg har aldrig nogensinde læst noget lignende, og jeg tror heller aldrig jeg kommer til det igen. Jeg fatter ikke at jeg kunne hade den så meget og alligevel sidde her og tænke på den som noget af det bedste jeg nogensinde har læst. Den opslugte mig og stjal mit hjerte.
  • Stemningen i den her bog er noget af det som jeg følte var unikt. Jeg havde visse problemer med det i starten, de første 50 sider var virkelig stride at komme igennem. Men derefter? Holy shit hvor var det awesome! Det er så svært at sætte ord på konceptet stemning, men åh hvor det fantastisk! Brutalt, mystisk, nærmest lidt overnaturligt magisk på en lidt tragisk måde.
  • Worldbuildingen er så anderledes end noget jeg har læst før. Jeg kan ikke engang komme i tanke om noget at sammenligne den her verden med. Guderne, evnerne, snigmorderne, hele det her komplekse samfund, det er helt fantastisk!
  • Den er fortalt på en lidt skør måde. Det er en ukendt person der fortæller historien om Mia Covere og ikke hende selv, og han kommer med små kommentarer og indskydelser i fodnoter. I starten er der helt klart for mange synspunkter og for meget flashback, men senere bliver der skruet lidt ned for begge dele, og så begynder den virkelig at være fantastisk.
  • Mia Covere i det hele taget. Fantastisk karakter og mega badass. I do love me some badassness!
  • Den her bog er snedig, og det kan jeg virkelig godt lide! Den er snu og udspekuleret, og karaktererne har omløb i hovedet.
  • Mordmysteriet og alle de andre hemmeligheder og mysterier er simpelthen bare altopslugende spændende og geniale – jeg blev overrasket igen og igen, og det var fantastisk!
  • I kinda just said it, men det er simpelthen sådan en pageturner der stjæler din nattesøvn.
  • Snigmorderskolen. Fuck nu af det er brilliant, det er brutalt og vildt godt gennemtænkt, og jeg elskede hele den her setting med konkurrencerne hvor eleverne spilles ud mod hinanden, hvordan mængden af studerende langsomt svinder ind efterhånden som de dør eller bliver myrdet under studiet.
  • Jeg elskede den så meget, okay? I can’t even! Jeg er måske lidt vag med detaljerne, men jeg vil virkelig helst ikke ødelægge noget for dem der ikke har læst den endnu – bare gør det og oplev den ❤

Det knap så gode:

  • Worldbuilding i fodnoterne. Eller rettere, det er fortællerens kommentarer til historien mens den fortælles, mest i form af fodnoter. I begyndelsen er der bare så mange af dem, flere på hver side, og det var simpelthen så forstyrrende!
  • I begyndelsen er den propfuld af metaforer der ikke giver nogen mening overhovedet – og jeg mener vitterlig ingen mening what so ever. Jeg kan ikke lade være med at føle at det var med vilje, for det blev væsentligt mere nedtonet senere. Jeg tror det var meningen det skulle skabe en vis stemning, men det virkede slet ikke på mig, jeg blev bare skidesur.
  • Der skiftes så meget mellem fortid og nutid i begyndelsen at det er virkelig forvirrende, især fordi alting er så fandens vagt.

Den her bog vil du enten elske eller hade tror jeg. Der er vist ikke rigtig noget midt imellem. Giv den en chance, jeg sværger at der gemmer sig noget helt fantastisk indeni. Shit hvor var den fantastisk, og noget helt andet end noget jeg har læst før.

 

 

 

Reklamer

2 meninger om “Anmeldelse: The Nevernight Chronicle #1: Nevernight

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s