Nye Udgivelser Juli 2018 – De Danske

Vær opmærksom på, at bagsideteksten fra bøger som er en del af en serie kan indeholde spoilers fra de tidligere bøger, ligesom udgivelsesdatoen også kan ændre sig.

Derudover, så virker saxos sortering stadig ikke, og det er helt vildt frustrerende! Den nye hjemmeside er simpelthen så træls, og den kan stadig ikke finde ud af at vise kommende udgivelser ordentlig eller i rækkefølge. Så jeg har gravet lidt rundt på andre sider og forlagenes hjemmesider, og jeg håber datoerne passer.

Juli er ikke den største udgivelsesmåned, men det lykkedes mig at finde fire styks som jeg synes var interessante.

inferno_408788

Titel: Inferno | Serie: Sagaen om Talon #5 | Forfatter: Julie Kagawa | Forlag: Harper Collins | Genre: YA Paranormal Romance, hamskiftere, drager | Udgivelse: 1. Juli

Ember Hill har opdaget den chokerende sandhed om sig selv. Hun er efterkommer af Den Gamle Slange, der leder Talon, og som er på nippet til at tage magten og dominere hele verden. Med Sankt George-ordenen sat ud af spillet, rejser Ember, Riley og Garret til Amazonas jungle, for at lede efter den, som måske har nøglen til at få bugt med Den Gamle Slange og Talon, hvis de altså overlever mødet …

I mellemtiden rejser Embers bror, Dante, til Kina med en besked til de sidste af de asiatiske drager: Tilslut jer Talon eller dø! Tiden er ved at løbe fra oprørerne og for enhver af de drager, der ikke er i alliance medTalon. Den sidste kamp nærmer sig, og hvis Talon vinder, vil verdenbrænde i et sandt inferno!

efterladt_413457

Titel: Efterladt | Serie: Vega #2 | Forfatter: Linda G | Forlag: Leatherbound | Genre: Adult Romance, Erotik | Udgivelse: 3. Juli

Imens Marc lever en fortvivlet tilværelse, er Claudia usikker på, om hun har truffet det rigtige valg. Hun frygter, at hun ikke er stærk nok til at leve med sin beslutning, og at hele hendes virkelighed vil ramle sammen.

Marc indhentes af én af fortidens gerninger og står pludselig med et ansvar, han på trods af sine stærke lederevner slet ikke er forberedt på. Han får brug for sin styrke, da Claudia samtidigt bringes i livsfare. Er udfordringerne for store for Marc og Claudia? Eller kan de overvinde det, livet udsætter dem for? Efterladt er andet bind i den erotiske serie VEGA.

udlevet_400587

Titel: Udlevet | Serie: The Hacker #5 | Forfatter: Meredith Wild | Forlag: People’s Press | Genre: Adult Romance, Erotik | Udgivelse: 17. Juli

Afslutningen på den sexede serie om Blake Landon og Erica Hathaways stormombruste kærlighed

Blake og Erica er blevet gift, og et par dage efter brylluppet stævner de sammen ud på en romantisk bryllupsrejse. Her oplever de, hvordan båndet mellem dem bliver stærkere, mens fortidens ar langsomt begynder at hele.

Men netop som de tror, at de har lagt problemerne bag sig, truer en politisk skandale med at ødelægge deres nyfundne ro. Og da Blake vender hjem, befinder han sig pludselig midt i orkanens øje, hjemsøgt af synderne fra sin mørke hacker-fortid.

Erica er opsat på at rense Blakes navn og redde deres fælles fremtid, men da Blake nægter at søge sandheden, begynder deres verden gradvist at smuldre. Vil Blake lade fortiden sejre? Eller kan Erica overbevise ham om, at deres kærlighed er værd at kæmpe for – nu mere end nogensinde?

”Den perfekte afslutning på en smuk kærlighedshistorie. ” – Audrey Carlan, forfatter til Calendar Girl

malstroem_413251

Titel: Malstrøm | Serie: Fire Folk #2 | Forfatter: Louise Roholte | Forlag: mellemgaard | Genre: Fantasy | Udgivelse: 10. Juli

Det viser sig hurtigt, at det ikke kun er foråret, øen gemmer på, for sne og frost har også fordrevet folkene fra bjergene og ørkenen. De har allerede etableret sig, da søfolket og skovfolket trækker deres flåder op på stranden, og de nytilkomne bliver hårdhændet gennet mod midten af øen, hvor et nyt mareridt tager sin begyndelse. Ivalus verden skælver, da hun forstår, at de andre folk er lige så virkelige, som hun er, og hun møder en ondskab, som hun ikke troede fandtes. Samtidig bliver hun klar over, at friheden er det mest dyrebare, hun har, da den bliver taget fra hende, og hun er villig til at ofre alt for at vinde den tilbage. Det er dog ikke alle, der deler den indstilling, og hun og Anfred skal forholde sig til interne magtkampe og forræderi, mens de har en konstant dødstrussel hængende over deres hoveder.
Uddrag af bogen Månen hænger over dem i en vrimmel af stjerner, og det ser ud, som om de blinker til hende, når de kortvarigt forsvinder bag taget af grene. Himlens små lanterner gør, hvad de kan, men de er for langt væk til at lyse omgivelserne op, og hun sætter den ene fod foran den anden i blinde, uden at vide hvad hun træder på. Det er en trøst, at hun stadig får fastere grund under fødderne, og hun skal ikke længere tage sig i agt for svirpende grene, for der er god plads i siderne. I modsætning til begyndelsen af stien er der mange, der har vandret her, og det må betyde, at bjergmændenes flok tæller langt flere end dem, de har omkring sig nu.
Om forfatteren Louise Roholte (f. 1982) kommer fra Præstø. I 2001 blev hun student, og senere tog hun en bachelor i engelsk og kommunikation, men hun fandt først sin hylde, da hun begyndte at skrive i sommeren 2008. Det har hun levet af lige siden, og hun skriver bøger, fiktion til de danske ugeblade og en masse andet.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s