Anmeldelse: Panteon-sagaen #3: Panteons Prøve, del 1

oweruighoerg

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Panteons Prøve, del 1
  • Serie: Panteon-Sagaen #3
  • Forfatter: Boris Hansen
  • Antal Sider: 536
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • Genre: Fantasy/Science fiction
  • ISBN: 9788758829494
  • Læst: 21. April til 27. April

 

 

Panteons Prøve er nært forestående.

Om tyve dage vil guder, engle og efterkommere stå over for hinanden i Empyria. Derefter vil intet nogensinde være det samme.

Fader Prias børn rejser mod den gyldne fæstning fra alle verdenshjørner for at nå frem inden Prøven begynder. Det samme gør Lucas og hans venner, men først venter et møde med fortiden, med Zonen, med Storbyen. Og med det mysterium der har opslugt Mehmet og Julia.

Samtidig fører skæbnen Saida ned i det mørkeste dyb af dem alle: Empyrias underverden hvor en skjult sandhed venter. Og hendes eget indre hvor den røde engel blomstrer.

Jeg spekulerede en del over om jeg skulle anmelde Panteons Prøve som én bog, eller som de to den er blevet delt i  –  jeg endte med det sidste. Begge dele var virkelig gode, men jeg var ikke helt blæst bagover som jeg var af Akkanas Gåde – mest fordi jeg synes Cassandra er træls.

Det gode:

  • Saidas del af historien. Hver gang vi skiftede til hendes kapitler var jeg fuldstændig opslugt, jeg elskede hvor mystisk og hemmelighedsfuldt det hele er, Saidas indre kamp mod blodenglen og hvordan den her del af historien blev ved med at give små hints til det store puslespil, så jeg hele tiden følte jeg måtte læse videre.
  • Ron og Rubia ❤
  • Mehmet og Julias del af historien. I starten fattede jeg ingenting, men efterhånden blev det mere og mere creepy, og jeg begyndte at forstå hvad der foregik. Jeg fik kuldegysninger siger jeg bare! Det var også spændende og fuld af mysterier, ligesom med Saidas del af historien.
  • Jeg kan godt lide at Lucas tvivler på Cassandra. Det ville simpelthen have været for mærkeligt hvis han ikke gjorde, bare en lille bitte smule, alt taget i betragtning.
  • Jeg kunne faktisk vældig godt lide Tarvalis’ historie. Det var virkelig spændende!
  • Jeg kan også godt lide at Vestrian spiller en større rolle. Jeg kan stadig ikke helt finde ud af had jeg skal mene om ham, og det kan jeg godt lide!
  • Cassandras baggrundshistorie. Det kan godt være jeg ikke er vild med Cassandra, men jeg synes faktisk det var meget spændende at høre om hvor hun kom fra og hvad der skete da Fader Pria døde og Efterkommernes Strid startede.
  • Det var generelt en virkelig spændende bog, en jeg glædede mig til at få med pisten, og en jeg glædede mig til at læse videre i når jeg lagde den fra mig.
  • Den stopper på det mest nervepirrende sted. Boris må efterhånden kunne krones kongen af Cliffhangers, og det er awesome! Jeg elsker cliffhangers.

Det knap så gode:

  • Cassandra. Hør, jeg er bare ikke medlem af hendes fanklub, okay? Måske kunne hun have været okay for mig, hvis ikke forholdet mellem hende og Lucas var så mærkeligt. Jeg synes hun var irriterende og godt gammeldags træls.
  • Lucas og Cassandras forhold er virkelig mærkeligt. Det er nærmest som om hun er hans storesøster, og han halser efter hende som en elskovssyg hundehvalp det meste af tiden. Det føles ikke på nogen måde som om de er ligeværdige.

Der er vist ikke så meget andet at sige en videre til den næste ASAP så jeg kan finde ud af hvad der sker efter den cliffhanger, haha!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s