Lydbogsanmeldelse: Red Rising #1: Rød Opstand (Var den bedre anden gang?)

Vi starter lige med en intro, så der ikke er nogen tvivl – jeg har faktisk læst Rød Opstand før, på engelsk tilbage i Marts 2015, altså godt og vel 3 år siden. Dengang var jeg ikke rigtig solgt på den (anmeldelse her). Jeg syntes starten gik for stærkt og fik Eos handling til at virke vildt overdramatisk og urealistisk, jeg syntes Darrow glemte hende i den sidste halvdel af bogen, og egentlig sad jeg nok bare og var ikke helt overbevist, den første ikke sådan helt troværdig på en måde. Fast forward til nu, hvor jeg havde bestemt at det var tid til at læse bog 2 og 3, og jeg lidt følte jeg havde brug for at få bog 1 genopfrisket. Så hvad syntes jeg så anden gang? Var den bedre, værre eller var det det samme?

25969657

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Rød Opstand
  • Serie: Red Rising #1
  • Forfatter: Pierce Brown
  • Tid: 15 Timer 42 Minutter
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Red Rising
  • Forlag: Gyldendal
  • Genre: YA Science Fiction
  • ISBN: 9780345539786
  • Lyttet til: 22. Marts til 8. April

 

”Jeg lever for drømmen om, at mine børn fødes i frihed,” siger hun. ”At de kan være dem, de vil være. At de kan eje den jord, deres far gav dem.””Jeg lever for dig,” siger jeg sørgmodigt.Hun kysser mig på kinden. ”Du må leve for mere.”

Jorden er død, og Jordens befolkning forsøger nu at gøre Mars beboelig. Darrow er minearbejder og Rød – den laveste kaste i et samfund, hvor befolkningen er delt op i farver. Ligesom de andre minearbejdere har Darrow aldrig set himlen. De arbejder hver eneste dag dybt nede i Mars’ undergrund for at skaffe det grundstof, som skal gøre overfladen beboelig for mennesker.Men en dag går det op for Darrow, at det hele er en løgn. Mars har været beboelig – og beboet – i generationer af den kaste, der kalder sig de Gyldne. På Mars’ overflade har de Gyldne i århundreder nydt livet, mens de har holdt de Røde som slaver i undergrunden. Det får Darrow til at slutte sig til en gruppe af oprørere. Tiden er inde til RØD OPSTAND.

[Sponsoreret] – Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet. 

Det her bliver en lidt anderledes anmeldelse, eftersom jeg jo faktisk egentlig har anmeldt bogen en gang. Oprindeligt gav jeg den to stjerner, men denne gang fik den 4 – den var helt vildt god jo! Vi kører punktform, for det er jeg blevet ret vild med.

  • Sidste gang syntes jeg Eo’s handling i begyndelsen af bogen var helt vildt overdrevet og utroværdig, fordi man jo nærmest lige har lært hende at kende. Det synes jeg stadig, men jeg tror at det at jeg hørte den som lydbog og dermed ikke kunne blæse igennem den sådan som jeg plejer med bøger gjorde, at jeg ikke følte det var helt så slemt. Jeg synes stadig der burde have været 100 sider mere inden Darrow og oprørerne sker, for det føles lidt som noget der bare skal overstås for at komme i gang med den egentlige historie.
  • Jeg syntes jeg havde meget bedre føling med karaktererne og især med Darrow denne gang, noget som jeg især bemærkede i starten af bogen.
  • Første gang jeg læste den beklagede jeg mig over at jeg ikke helt fattede hvorfor de Gyldne ville smide deres børn ind i det brutale capture-the-fla-agtige scenarie og var ikke rigtig solgt på idéen og konceptet. Altså, fortidige mig er tilsynelandende mindre begavet, for jeg havde ikke spor problem med at fatte hvorfor de gjorde det, det gav jo herre god mening! Jeg forstår ikke at jeg ikke så det dengang, men oh well. Det giver mening, og denne gang var jeg overbevist.
  • Jeg synes stadig Darrow lidt glemmer Eo og det at han er rød. Især bliver jeg ret sur over at han glemmer Eo – eller, han glemmer hende ikke, men nogle gange er det som om han glemmer at han er Rød og hvad Eo gjorde – og hvad der bragte ham til instituttet, og det er sgu nederen af ham. Det er alligevel  noget ret vildt han gennemgår for hendes skyld – eller, det er ikke kun for hende, men hun er jo ligesom katalysatoren.
  • I den første anmeldelse roste jeg den for at være snedig, og det lagde jeg endnu mere mærke til denne gang, hold op hvor er Pierce Brown en snu djævel! Jeg elsker hvor skarpe og intelligente alle karaktererne er, og at plottet er lige så snedigt. Fuck det er fedt altså!
  • Jeg elskede Capture-the-flag-spillet! Shit det var spændende! Sidste gang syntes jeg ikke det holdt vand, men denne gang elskede jeg det!
  • Worldbuildingen holder vand, den er spændende og interessant og giver mening – og den er overbevisende.
  • Jeg elsker brutaliteten! Der er blod og død, kravlen i latriner og folk der gemmer sig i maven på døde heste. Det er blodigt, brutalt og jeg elsker det! Alt andet ville ikke have været trovædigt, taget i betragtning hvordan samfundet er. Og så kan jeg bare godt lide når sådan noget ikke bliver skjult og gemt væk. Krig er grimt, sådan er det bare.
  • Og så bliver jeg nødt til at nævne at oplæseren på lydbogen var virkelig god!

Så alt ialt må man sige at det var en skide god idé at give bogen en chance til. Jeg ved ikke helt om det var lydbogsformatet, at den var på dansk eller om jeg måske bare var mere i humør til den, men jeg syntes virkelig den var så meget bedre end første gang jeg læste den, og jeg er gået direkte videre til toeren.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s