Anmeldelse: Healer #1: Touch of Power

13075323

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: Touch of Power
  • Serie: Healer #1
  • Forfatter: Maria V. Snyder
  • Antal Sider: 390
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Mira
  • Genre: YA Fantasy
  • ISBN: 9781848450929
  • Læst: 30/12 til 3/1

 

Laying hands upon the injured and dying, Avry of Kazan assumes their wounds and diseases into herself. But rather than being honoured for her skills, she is hunted. Healers like Avry are accused of spreading the plague that has decimated the Territories, leaving the survivors in a state of chaos.

Stressed and tired from hiding, Avry is abducted by a band of rogues who, shockingly, value her gift above the golden bounty offered for her capture. Their leader an enigmatic captor-protector with powers of his own is unequivocal in his demands: Avry must heal a plague-stricken prince, the leader of a campaign against her people.

As they traverse the daunting Nine Mountains, beset by mercenaries and magical dangers, Avry must decide who is worth healing and what is worth dying for.

Maria V. Snyder er simpelthen blevet et must-read for mig nu. Efter Glass-serien, som var fantastisk, havde jeg monsterhøje forventninger til Touch of Power. Hver eneste af dem blev udfriet, og den var faktisk endnu bedre end jeg havde forventet – den var sindssygt god, spændende og medrivende, en rigtig pageturner med fantastisk worldbuilding og en fantastisk hovedperson. Faktisk er det lidt svært at forklare hvor fantastisk den egentlig er, jeg elskede den meget ❤

Bogen suger dig ind fra start. Det tager vitterligt ikke engang en side, så er du Avry på flugt i en slags post-apokalyptisk fantasyverden, hvor to tredjedele af befolkningen er døde og kaos hersker – og Healere er jaget vildt. Det er fantastisk at man så hurtigt forsvinder ind i historien, jeg sad ikke i sofaen mens jeg læste, jeg var Avry, på flugt, i skjul, snigende gennem skovene. Det var en fantastisk læseoplevelse! Der er plads til detaljer der gør, at det føles præcis som at være der selv, og Avry er så levende og stærk en personlighed, at man med det samme føler man ved hvem hun er som person.

Worldbuildingen er simpelthn awesome! Hvor tit er det lige man støder på post-apokalyptisk fantasy? Vi er i en verden, hvor over to tredjedele af befolkningen er døde som følge af en sygdom. Ingen der bliver smittet overlever, og de 15 riger er derfor i komplet kaos. Der er ikke mennesker nok til at opretholde veje, landsbyer og marker, dyrke jorden og straffe forbrydere. Det handler om overlevelse, og de få overlevende adelige kæmper samtidig om magten i de 15 riger. Især var jeg vildt fascineret af Liljerne. Der er fredsliljer og dødsliljer. Dødsliljer æder mennesker, og fredsliljer er, well, fredelige og harmløse. Humlen er at de er kæmpestore planter, og at man ikke kan se forskel på dem. Efterhånden kommer der en masse på banen i forhold til især dødsliljerne, og det var mega spændende!

Jeg synes også magien var fantastisk. Healere påtager sig den sygdom eller de skader, som de healer hos deres patienter. Har patienten brækket et ben, så brækker magien healerens ben, you get the point. Healrne har så større healingkraft selv, så de kommer sig hurtigere over skaderne, men oplever træthed og besvimer, hvis de har brugt for meget kraft på at heale. Ud over healere er der al mulig andet magi, skovmagi, månemagi, ildmagi, vandmagi, luftmagi, dødsmagi, alt muligt. Det hele er fantastisk godt udtænkt, og det virker som om det hele er velovervejet, og det var mega fedt!

Historien er også sindssygt spændende. Der sker hele tiden noget, plottet bevæger sig hele tiden fremad, selvom der også er tid til sådan noget som at Avry lærer Flea at jonglere og andre små scener der viser gruppedynamikken i den flok hun rejser sammen med. Jeg elsker hvor lidt der var forudsigeligt, og hvor meget mysterie der var. Folk slagter healere, fordi de tror healerne startede plagen der tog livet af så mange mennesker. Men gjorde de nu også det? Eller, gjorde de det faktisk? Måske var det et uheld? Var det måske med vilje? Hvordan bliver healere skabt, og har det måske noget at gøre med plagen? Og hvordan har dødsliljefrø noget med det at gøre? Spørgsmålene er mange, men man får også mange svar, og det er super spændende fra første til sidste side.

Avry fortæller historien i jeg-fortæller, og hun var mega fantastisk! Hun kan absolut ikke kues, hvad Kerrick i hvert fald må sande, hun er fuld af liv, gåpåmod, overlevelsesinstinkt og attitude. Hun er sassy AF, og det er så fedt! Jeg vil virkelig gerne være hendes ven, haha! Hun er også smart, velovervejet og skarp, og virkelig en fierce, fantastisk hovedperson! Hele bogen er fuld af fantastiske, livlige karakterer, og især i den gruppe Avry rejser sammen med er der den her helt fantastiske dynamik der gør, at du sidder og gerne selv vil være en del af den gruppe.

Der er lidt romance, men det er absolut ikke ret meget, og det fungerede virkelig godt! det skete på det rigtige tidspunkt og i den rigtige mængde, og bedre endnu – det gav mening for plottet. Som endnu et plus er der måske/måske ikke mere end en skurk – og hvem er det egentlig? Tohon er måske skurken ved første blik, men er han nu også det? Han i hvert fald intelligent, skræmmende og en total megalomaniac, og det var så fedt!

Der er egentlig ikke så meget mere at sige end at du virkelig skal læse den her bog, hvis du på nogen måde kan lide fantasy. Den er fucking awesome ❤ Please, lad resten af serien være lige så god ❤

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s