Anmeldelse: Mørkets Søn #3: Sikanias Arvinger

35925023.jpg

pink 2 sjerner

 

 

  • Titel: Sikanias Arvinger
  • Serie: Mørkets Søn #3
  • Forfatter: Jeanette Hedengran & Tina Sanddahl
  • Antal Sider: 625
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Ulven & Uglen
  • ISBN: 9788793349155
  • Læst: 11/10 til 26/10

Sikania har vundet krigen mod Koru, men hjemme i Heikan venter andre fjender på Destan. Han har altid handlet før han tænkte, og konsekvenser af gamle beslutninger sniger sig nu ind på ham. Snart er det ikke kun Destan selv der er i fare, men alt hvad han har kæmpet for, og de mennesker der betyder mest for ham.

Destan har lært af sine fejl, men er omverdenen parat til at tilgive? Selv valg truffet af kærlighed kan gøre ondt, og Destan må manøvrere i en verden af folk han har svigtet. Hvis kærligheden kan overvinde døden, kan den så overleve alt?

Sikanias arvinger er tredje og sidste bind i serien om Mørkets søn og handler om mødet mellem lys og mørke, og hvad man er villig til at gøre for kærlighed.

[ Sponsoreret ]

Bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen og skal dermed markeres som reklame ifølge markedsføringsloven. Jeg har ikke modtaget penge for at anmelde eller omtale bogen, hverken positivt eller negativt.

Anmeldelsen indeholder spoilers fra de to første bøger.

Det her er en af de bøger jeg virkelig gerne ville elske fordi de første to var virkelig gode, men det gjorde jeg bare ikke. Sådan helt overall, så var de første 300 sider kedelige, så blev det mega spændende de næste 150, og derefter blev det kedeligt igen. Jeg havde kun en gang imellem følelsen af at jeg gerne ville læse videre, resten af tiden længtes jeg ikke efter den når jeg havde lagt den fra mig. Det bliver en lidt længere anmeldelse, og vi tager den i punktform tror jeg:

Det gode:

  • Ramos ❤ Jeg elsker, elsker, elsker Ramos ❤
  • Minalia og hendes semihemmelige crush på Destan. Det er mega nuttet, og Minalia er sej!
  • Destan er awesome når Celina ikke er i nærheden. Jeg kan virkelig godt lide hans personlighed!
  • Oprøret. Jeg synes det var mega fedt at det ikke bare var et stort slag, men at det nærmest var en slags guerillakrig, men skjulte missioner, sabotage, rygtespredning og alt sådan noget. Den del af bogen fandt jeg virkelig spændende!

 

Det knap så gode:

  • Celina. Celina er den primære årsag til at den her bog ikke fungerer for mig. Jeg kan virkelig, virkelig ikke lide hende! Hun er simpelthen for god og naiv i sådan en grad at jeg bare ikke kunne med det. Hun bryder ud i gråd fordi hun skal lære selvforsvar, fordi “vold er jo forfærdeligt”. Ej men stop dog! Samtidig er hun dobbeltmoralsk ad helvede til – vold er forkert, men man må gerne slå når vedkommende har fortjent det, mener Celina tilsyneladende. Derudover så er hun bare så skrøbelig og bliver hele tiden bange og nervøs for ingenting, hun er ligesom en porcelænsdukke, og jeg gider det bare ikke. Grow some balls, girlfriend! Lidt af samme årsag synes jeg romancen var ret meh.
  • Destan når han er sammen med Celina. Han mister fuldstændig al personlighed, og jeg gik fra at føle jeg fulgte en virkelig person som jeg connectede med, til at føle jeg ingen connection havde med ham overhovedet. Han forsvandt bare, og blev til sådan en lidt sukkersød nikkedukke.
  • Længden af bogen. En lang bog er ikke nødvendigvis dårligt, men problemet her er bare at den føles længere end den er, og jeg følte lidt jeg slæbte mig igennem.
  • Alting løses for hurtigt og der opbygges ingen spænding. Der er masser af ting der skaber konflikt og drama i den her bog, men det hele bliver løst for hurtigt eller bliver kun overfladisk nævnt, så det er ovre inden det overhovedet når at blive spændende. For eksempel bliver Ragn meget hurtigt god igen, Celinas følelser af at være forkert forsvinder nærmest bare, og det med Maranda kunne have været meget mere interessant, hvis ikke det blev løst så belejligt. Det går bare for stærkt, og derfor følte jeg ikke rigtig spænding gennem det meste af bogen, og dermed føltes den frygtelig lang.
  • Det hele er meget sukkersødt mellem Destan og Celina. Det er egentlig først hen mod slutningen at der sker noget.

Overall er jeg glad for at jeg fik slutningen med. Jeg elskede de første to bøger, og hånden på hjertet, så tror jeg at jeg ville have syntes meget bedre om den her, hvis jeg havde kunnet lide Celina. Men det kunne jeg ikke, og hun fylder jo rimelig meget. Men der var en del af bogen som var virkelig god og spændende, men resten var altså bare ikke specielt interessant, og jeg kedede mig. Lidt op og ned-bog, men slutningen var fin, og alting blev afsluttet på en god måde.

 

Reklamer

5 meninger om “Anmeldelse: Mørkets Søn #3: Sikanias Arvinger

  1. Jeanette Hedengran

    Ja, det var ærgerligt 😦 😦 Havde sådan håbet at du kunne lide den. Alligevel skal du have tak for din anmeldelse.

    Mvh. Jeanette Hedengran

      1. Jeanette Hedengran

        Vi har hele tiden gang i noget 😉 Vi har endnu en fælles, som vi pt er igang med at redigere lidt. Kun en enkelt bog dog, men måske deles den i to eftersom den er lidt lang. Og jeg har min egen inde hos forlaget nu, som jeg venter på at forlæggerne får kigget på 🙂

        Mvh. Jeanette Hedengran

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s