Anmeldelse: Den Trofaste Bror #2: Ørkenrose

Ørkenrose-forside

pink 2 sjerner

 

 

  • Titel: Ørkenrose
  • Serie: Den Trofaste Bror #2
  • Forfatter: Jacob Kokkedal
  • Antal Sider: 564
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Ulven & Uglen
  • ISBN: 9788793349247
  • Læst: 24/7 til 9/8

 

For ti år siden indtog nattevandreren Silassi ørkenriget Parsien, og prinsesse Jasmin mistede både sine forældre og sit hjem. Sammen med sin elskede onkel måtte hun flygte, og med i bagagen havde hun kun ørkenfolkets mantra: Blodet skal blive på bladet. I voksenlivet er hævnen blevet Jasmins omdrejningspunkt. En dag møder hun den fordrukne pukkelryg Balt, som udmærket kender til vrede og tab, men også til kærlighed og håb. Spørgsmålet er blot, om han kan nå at give dette videre til Jasmin. For Silassi er i færd med at sætte Gudshave i flammer, og nu afhænger verdens skæbne af en traumatiseret ung kvinde og en fordrukken gamling, der engang stod, hvor andre faldt. Men måske er det nok. For der er altid håb! Og en lummer vise …

Anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen

Jeg var ikke rigtig solgt på etteren, og jeg havde mange af de samme issues med den her. Der er rigtig mange gode ting, men der er også mange dårlige, så for at det her ikke bliver en megalang anmeldelse, så holder vi os lige til punktform og starter med det gode:

  • Den første bog havde jeg problemer med at leve mig ind i, men det synes jeg ikke var et issue med den her.
  • Balt bliver udbygget som karakter i den sidste halvdel af bogen, og det var mega spændende og jeg slugte det råt.
  • Flyvende Tæpper og Ørkenræve.
  • Settingen – ørken, varme og alt hvad der dertil hører, det var faktisk virkelig fedt. Som regel er fantasy altid i en eller anden midderalderligt nordlige europa-inspireret setting, men her er vi virkelig i ørkenland.
  • Silassi var faktisk ret interessant som karakter, og generelt var der god karakterudvikling og karakterer der føltes levende og virkelige, og som man derfor var interesseret i.
  • Historien var overall spændende.
  • Masser af spændende væsner og folkeslag. Igen er det lidt som om forfatteren har taget alle de fantasyvæsner han kunne opdrive, tilføjet nogle af sine egne og kastet dem ind i den her bog, og man skulle tro det var kaotisk, men det er det ikke. Det er spændende, og man sidder hele tiden og venter på hvad det næste mon bliver.

Det knap så gode:

  • Hvad er der med tis og bæ i den her serie? På de første 250 sider blev det nævnte hele tiden og så igen hvordan Balt er “skiden” og skider i bukserne når han bliver for fuld. But why? Chokfaktor? I don’t get it.. Det var sgu mærkeligt, især den scene hvor Balt simpelthen trækker bukserne ned, pøller ud over rælingen på skibet samtidig med at han har jasmin over knæet for at give hende en lærestreg. Igen, why? Det er lidt som om at alle er hyperopmærksomme på tis og bæ hele tiden, mest i starten af bogen, og det var faktisk virkelig irriterende.
  • De samme ord bliver brugt til at beskrive de samme ting. Jeg holdt op med at tælle, hvor mange gange Balts stemme blev beskrevet som “drukmodnet”, eller hans skikkelse som “skiden”. Og jeg har ikke brug for hele tiden at få beskrevet ting jeg allerede har fået beskrevet op til flere gange. Det er fyld, og det sløver.
  • Overdreven ondskab. Silassi er ond, I get it, men behøver hun virkelig tage bad i blod, flå slavebørn i stykker og dræbe og voldtage hele sit harem? Dertil kommer at hun er temmelig dum, og jeg kan sgu bare bedre lide de snu skurke, som er onde på en knap så overdrevet, tegneserieagtig måde.
  • Jasmin. Idéen er meget god, men hendes karakter havde jeg overhovedet ingen føling med, og var derfor ret ligeglad med hende. Jeg syntes ærlig talt ikke hun virkede som verdens bedste potentielle regent.
  • Meget færre sange. Whyyyyy? De var så sjove!
  • Den var en kamp at komme igennem bogen det meste af tiden, mest fordi jeg bare kedede mig. De sidste 200 sider var gode, men resten var bare meh. OK, men ikke mere end det, og jeg længtes bare ikke efter at komme hjem og læse videre.
  • Nogle virkelig grimme voldtægtsscener. Lige voldtæger har jeg godt nok svært ved, når de bliver så grafiske som her. Blod og indvolde er ikke noget problem, men voldtægter i så mange detaljer gør mig altså bare dårlig.

Så egentlig var det en OK bog, der nogle gange var virkelig kedelig, og andre gange var virkelig god. Jeg er egentlig ret interesseret i hvordan det hele skal ende for Balt, men jeg er ikke helt sikker på jeg orker at kæmpe mig igennem den næste bog på samme måde som jeg gjorde med den her. Det var ren og skær stædighed der holdt mig fra at opgive de første 250 sider, og det var først hen mod slutningen den sådan egentlig var spændende. Derudover har jeg forstået det sådan at det er en trilogi, men det virker godt nok som om der er lang vej for Balt, og jeg kunne godt være bekymret for at det hele så kommer til at gå lidt rimeligt stærkt i den sidste bog.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s