Anmeldelse: Bøger fra Begyndelsen #2: Den Rubinrøde Krønike

16065046

pink 2 sjerner

 

 

  • Titel: Den Rubinrøde Krønike
  • Serie: Bøger fra Begyndelsen #2
  • Forfatter: John Stephens
  • Tid: 11t 51min
  • Udgivelse: 2012
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Fire Chronicle
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 9788771650938

 

Kate, Michael og Emma er opsatte på at fortsætte jagten på deres forsvundne forældre, men er selv i overhængende fare. Derfor sender troldmanden Stanislaus Pym dem tilbage til Edgar Allan Poe-anstalten for håbløst uforbederlige børn, hvor han mener, de er i sikkerhed. Der tager han grueligt fejl .

Inden længe bliver børnene opstøvet af deres fjender, og efter et nervepirrende angreb bliver Kate adskilt fra sine søskende og sendt over hundrede år tilbage i tiden, hvor hun møder en gådefuld dreng, hvis skæbne viser sig at være uløseligt forbundet med hendes egen.Michael og Emma må drage helt til verdens ende i håb om at finde Livets bog, inden de har mistet Kate for altid. Men de har en hær af uhyrer lige i hælene, og intet er, hvad det ser ud til at være .

Den længe ventede fortsættelse til “Det smaragdgrønne atlas”.Anden del af trilogien “Bøger fra Begyndelsen”.

Hørt via Mofibo, som har sponsoreret abonnementet.

Det her bliver lidt en gentagelse af det jeg sagde i anmeldelsen til bog et. Det er de samme ting der ikke rigtig fungerer. Bogen taler stadig ned til dig som læser, eller sådan føles det i hvert fald for mig, tidsrejsehalløjet hænger ikke helt sammen, og det gør det med livets bog heller ikke synes jeg.

Ligesom med den første, så er den nogle gange virkelig god, nogle gange god, men for det meste bare kedelig og sådan okay. Jeg synes det var ret belastende med den springen frem og tilbage mellem tid, sted og de forskellige personer, og jeg synes især det hele går liiiidt stærkt nogle gange. Der er også noget kærlighed involveret, og det var bare ret malplaceret.

Men jeg kunne godt lide det med Rafe og Magus, det var spændende og ikke som jeg havde forventet, og jeg synes også skildringen af Elverne var virkelig sjov! Wilhelmina er helt vildt underholdende, og jeg synes generelt bogen har samme gode humor som den første havde. Michael bliver noget mere voksen og meget mindre bedrevidende, og det var også et plus. Men Emma? Magen til egocentreret, åndssvag møgunge! For helvede hvor er jeg træt af hende!

Med de afsløringer der kom i løbet af bogen glæder jeg mig faktisk lidt til at se hvordan det hele spænder af i den sidste bog. Jeg føler lidt at plottet er på vej mod noget andet end det jeg lige havde forventet, og det synes jeg var fedt! Men helt ærligt, Emma går mig virkelig på nerverne, og jeg er så træt af den måde jeg føler bogen taler ned til mig på. Men who knows, måske er 3’eren bedre? I hvert fald skal jeg have slutningen med, det er helt sikkert!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s