Anmeldelse: Stormlysfortællingerne #1: En Konges Vej, del 1

kongens_vej_omslag

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: En Konges Vej, Del 1
  • Serie: Stormlysfortællingerne #1
  • Forfatter: Brandon Sanderson
  • Antal sider: 714
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Way of Kings part 1
  • Forlag: Ulven og Uglen
  • ISBN: 9788793349254
  • Læst: 8/7 til 19/7

 

Soldaten flåede våbnet fri igen. Cenn tumlede baglæns og tabte både sit spyd og sit skjold. Han faldt om på den stenfyldte jord og lå og plaskede rundt i en andens blod. Hans fjende løftede et spyd højt til vejrs, en silhuet, der tårnede sig op mod den klare, blå himmel og var klar til at hamre det ind i hjertet på Cenn.
Og så var han der.
Delingsfører. Stormvelsignet. Som ud af intet kom Kaladins spyd og afværgede lige akkurat det stød, der ellers ville have dræbt Cenn. Kaladin stillede sig op foran Cenn, alene, ansigt til ansigt med seks spydkæmpere. Han tøvede ikke. Han angreb.

Brandon Sanderson introducerer i En konges vej læseren for Roshar – en turbulent verden af sten og storme. Her møder læseren Kaladin der skiftede sin kirurgiske læreplads ud med et spyd for at beskytte sin lillebror, men i stedet endte som slave. Kaladin er nu tvunget til at kæmpe for den adel som han så brændende hader. Undervejs går det op for ham at han besidder magtfulde magiske kræfter der kan ændre hans skæbne. Læseren møder også den unge kvinde Shallan som prøver at blive en del af husstanden hos en prinsesse så hun kan stjæle en magisk talisman og genoprette sin families formue. Endelig er der Dalinar, den dydige aristokrat og dygtige general, som prøver at tilbagevinde en tabt fortid.

En konges vej – del 1 er første del af Brandon Sandersons episke serie Stormlysfortællingerne. Del 2 udkommer i oktober 2017.

Anmeldereksemplar fra forlaget Ulven & Uglen

Det her er egentlig en bog, som så er blevet delt i to – noget som normalt gør mig gal i skralden. Men helt ærligt, den engelske hardback er over 1000 sider, og den her danske udgave er 700 sider lang – her var det passende at dele den op, ellers ville den simpelthen blive for uhåndterlig og virkelig, virkelig lang.

Det betyder jo så, at det her er del 1, og når en bog på 1000 sider er den første bog i en ti bøger lang serie, 20 hvis de alle sammen deles op, så skal der noget introduktion til. Det her var en god bog – god, men ikke fantastisk, og det er nok mest fordi den bare føles som én lang introduktion. Det er faktisk egentlig først de sidste 200 sider at det sådan rigtig blev spændende, der hvor jeg faktisk fik lyst til at sætte tid af til at læse videre. Op til den sidste del var det en god bog, men det var ikke rigtig sådan at jeg længtes efter at læse mere. God mens man læste, men ikke en jeg følte mig vild efter at læse videre i.

Men seriøst, det her er eddermame en af de mest fantastiske worldbuildings jeg nogensinde er stødt på. Det hele er så gennemtænkt, og universet er så stort, og der er tænkt i de forskellige landes historie, kulturer, sprog, racer og befolkninger, hvordan magien fungerer og hvordan historien har formet den verden som den er i dag. Det er ikke sådan at man bliver præsenteret for en hel masse infodump, man bliver egen´tlig bare lidt kastet ud i det og må så selv finde ud af hvordan det hele fungerer efterhånden som man får mere og mere information. Men altså, mega fantastisk worldbuilding, fantastiske kort, illustrationer og små bidder af alt muligt over det hele, det var virkelig fedt!

Men faktum er altså, at bogen de første 500 sider føles som en lang introduktion, og det blev ikke bedre af at jeg faktisk ikke helt forstod hvad bogen handlede om. Først troede jeg det handlede om en snigmorder, så troede jeg det handlede om Shallan, men så forsvandt hun fuldstændig ud af billedet, og det blev kun værre fordi der hele tiden bliver sprunget tilbage i tid, både flere tusind år, men også til Kaladins fortid og til andre karakterers synspunkter som måske kun dukker op den ene gang, og jeg sad virkelig meget længe og fattede ikke hvad det egentlig var bogen handlede om.

Kaladin var egentlig den eneste hvor jeg syntes det sådan rigtig blev spændende. Shallan forsvandt ud af historien så længe at jeg næsten glemte hende, og Dalinar bruger simpelthen for meget tid på at filosofere over om han er skør eller ej. Men Kaladin er alle tiders karakter, og jeg elskede især de sidste 200 sider fordi det var der alt det med Kaladin blev seriøst spændende.

Hvis de sidste 200-ish sider lægger vejen for hvordan resten af serien bliver, så skal jeg så meget læse mere! Den var virkelig god til sidst, men hold op hvor den føltes lang i starten. Og så forstår jeg måske stadig ikke helt hvad det hele egentlig handler om, men de sidste sider gav mig lyst til at prøve at finde ud af det, og det er jo en god ting!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s