Anmeldelse: Soulless #3: Uskyldig

31685756.jpg

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: Uskyldig
  • Serie: Soulless #3
  • Forfatter: Gail Carriger
  • Antal Sider: 383
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Blameless
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758818498
  • Læst: 2/7 til 8/7

 

Vi er i Victoriatidens London, den nye dampteknologi vinder ind overalt og skaber flere og flere fantastiske maskiner.

Ulykkerne regner ned over Alexia.
Hendes ægtemand vil ikke længere vide af hende,
og hun må flytte hjem til sin utålelige familie.
Slibrige rygter svirrer om hende,
dronningen tager det hemmelige hverv som muhjah fra hende,
og den eneste som måske kan forklare hendes stadig mere ubelejlige tilstand, lord Akeldama, forsvinder sporløst.
Oveni bliver hun angrebet af morderiske, mekaniske mariehøns
der tydeligt indikerer at Londons vampyrer ønsker hende uhelbredeligt død.

Mens hendes ægtemand opfører sig mere end almindelig umuligt,
og professor Lyall kæmper for at holde sammen på koblet,
flygter Alexia til Italien for at opsøge de mystiske tempelriddere.
De ved mere om fornaturlige end nogen andre,
men er måske værre end vampyrerne …

Den her serie er simpelthen så god! Den har den bedste humor, de sjoveste, skøreste og skæveste karakterer, historien er spændende, og jeg er faktisk bare generelt fan.

Altså, selvfølgelig er bogen spændende fordi plottet er spændende, men det er lige så meget humoren og de skrupskøre karakterer og mærkelige indfald der gør, at det her er en virkelig god bog. Mekaniske dræbermariehøns for eksempel, hvad fanden? Hvad har forfatteren røget da hun fandt på det? Og det mener jeg på den allerkærligste måde, for jeg elskede dræbermarihønsene! Det er lidt ligesom med Simpsons, hvor man kan bruge ret lang tid på at spekulere på hvordan de nogen sinde fik alle de her mærkelige og hysterisk sjove idéer, og grine med fordi det på en eller anden måde altid ender med at være hylemorsomt.

Humoren er meget ironisk og sarkastisk, karaktererne er meget overdrevne og overdriver alting helt vildt, og det er simpelthen så sjovt! Især måden de taler på jeg er herre meget fan, det er virkelig underholdende!

Nå, men ud over at være sjov – det har vi vist konstateret at den er – så er historien også spændende. Hvem er det der prøver at slå Alexia ihjel – og hvorfor? Hvad er det Tempelridderne ved? Hvorfor er Lord Akeldama forsvundet, og hvorfor skulle nogen ønske ham væk? Det er spændende og krimimysterie-agtigt, og det der med hvorfor en gravid fornaturlig er så forfærdeligt er mega spændende.

Det eneste jeg egentlig synes den manglede var bedre forbindelse til de forrige bøger. Altså, der er gået over et år siden jeg læste toeren, og i starten kunne jeg ikke helt følge med, fordi jeg havde glemt meget af det der skete, og det blev ikke rigtig opsummeret for mig.

Men altså, det var virkelig en god bog, jeg elsker humoren og karaktererne, og jeg er totalt klar på mere Alexia og flere dræbermariehøns.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s