Anmeldelse: Den Første Lov #3: Kongers Sidste Argument

34878963

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Kongers Sidste Argument
  • Serie: Den Første Lov #3
  • Forfatter: Joe Abercrombie
  • Antal Sider: 810
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Last Argument of Kings
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702194319
  • Læst: 22/5 til 5/6

Sidste bind i Den Første Lov-trilogien

Logen Nifingre har måske kun én sidste kamp i sig, men den bliver stor og afgørende. Krigen raser videre i Nordmarken, nordboernes konge holder stadig stand, og der findes kun én mand, der kan bremse ham. Hans ældste ven og hans ældste fjende. Det er på høje tid, at Blodnier tager hjem.

Inspektør Glokta, der tjener for mange herrer og har for lidt tid, udkæmper en anden form for krig. En kamp, der foregår i det skjulte, hvor ingen er i sikkerhed, og hvor man ikke kan stole på nogen. Og eftersom hans tid med sværd i hånd for længst er forbi, er det en god ting, at afpresning, trusler og tortur aldrig går af mode.

Jezal dan Luthar er nået frem til, at det er for besværligt at vinde hæder og ære, og har derfor vendt soldaterkarrieren ryggen til fordel for et mere enkelt liv sammen med den kvinde, han elsker. Men kærligheden kan også være besværlig – og en mand kan pludselig komme til hæder og værdighed, når han mindst venter det.

Mens Unionens konge ligger på sit dødsleje, gør bønderne oprør, og rigets mægtigste mænd kaster sig ud i et slagsmål om at tilrane sig tronen. Ingen forestiller sig dog, at krigens skygge snart vil falde over selve Unionens centrum. Bayaz, Den Første Mager, har imidlertid en plan om at redde verden, men det er forbundet med risici. Og ingen risiko er større og mere frygtelig end den, der består i at bryde Første Lov …

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Det her er slutningen på trilogien, og hvis du har læst de tro første og tror du har styr på hvem de her karakterer er, så tager du fejl. I krig viser man sit sande ansigt, og Joe Abercrombie skriver de mest fantastiske dybe, spændende og komplekse karakterer. Var jeg blæst bagover over historien? Nej, ikke rigtig, men jeg var eddermame blæst bagover af personerne.

Vi kan lige så godt gå direkte til sagens kerne, årsagen til at jeg ikke endte på fem stjerner. Historien er ret træg. I toeren var der hele miseren med belejringen af Dagoska, og rejsen hvor rigtig mange af hovedpersonerne var sammen. Her er de lidt spredt for alle vinde, og det hele føles sådan lidt… langsomt. Man springer rundt mellem personerne, som alle har forskellige historier nu, og samtidig sker der ikke så meget en god del af tiden. Den var god, men jeg længtes ikke efter at komme tilbage til den, og nogle gange ville jeg egentlig hellere se TV end læse videre, og det er altså bare ikke godt. Men de sidste 200 sider var eddermame spændende, og slutningen var spot on! Det er også på de sidste 200 sider at der for alvor kommer gang i konspirationerne, overraskelserne, plottwistene og den der følelse af, at intet er som det ser ud til at være.

Jeg var virkelig begejstret over, at der stadig var mere af karaktererne, at der stadig var plads til at de kunne gennemgå så gruelig meget, ændre sig og vise deres sande ansigt. Man siger tit at folk viser deres sande jeg under pres, og det er også tilfældet her. Efter to bøger på 500+ sider, så har man en klar fornemmelse af hvem de her person er. Men krig gør noget ved folk, og bliver det hele sat på spidsen, så rejser man sig enten fra asken og bliver et bedre menneske, eller man falder ned i mørket og bliver en ondskabsfuld skiderik. Hvem der ender med hvad siger jeg ikke, men jeg var virkelig tilfreds med, hvordan det endte med dem alle sammen. Især Glokta.

Det som jeg virkelig godt kunne lide ved slutningen var, at alle de her løse ender blive rimelig godt samlet op. Men rimelig godt mener jeg faktisk helt vildt godt. Det gav så meget mening, og jeg er virkelig glad for at der for eksempel også er plads til at løse det med Terez, at finde ud af hvem bagmanden bag Valint & Balk er, alt det der.

Så overall, så er det en god slutning på en rigtig god trilogi. Joe Abercrombi skriver fantastiske karakterer, men jeg kan ikke rigtig komme udenom at jeg ikke rigtig længtes efter at læse videre før jeg nåede de sidste 200 sider. Men slutningen var virkelig god, alting blev afsluttet virkelig godt, og på en måde der gav mening.

Reklamer

En mening om “Anmeldelse: Den Første Lov #3: Kongers Sidste Argument

  1. Pingback: Nyt På Reolen: April, Maj og Juni – Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s