Anmeldelse: Ar Fra Mit Glemte Liv

32968737

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: Ar Fra Mit Glemte Liv
  • Serie: –
  • Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
  • Antal Sider: 254
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 9788771653472
  • Læst: 4/6 til 5/6

 

”Hvad laver du her?” spørger han. ”Du kan sgu ikke bare dukke op …” Han vender sig om, og jeg frygter, at han vil gå sin vej. Så jeg gør det første, der falder mig ind: Griber hårdt fat i min paryk og trækker til. Og så står jeg der. Med en fuglerede af hår i hånden og mit skaldede hoved. Han står og måber. ”Jeg har fået fjernet en hjernetumor,” siger jeg. ”Og har mistet hukommelsen. Jeg kan ikke huske noget. Men jeg tror, jeg kan huske dig …”

Lærke vågner efter en hjerneoperation uden minder – men med en krop fuld af ar og tatoveringer, som hun ikke ved, hvor stammer fra. Hendes eneste spor er den dagbog, hun skrev til sig selv inden operationen. I glimt kommer hun i tanke om Alexander, men alt om ham i dagbogen er streget ud. Kun en enkelt advarsel står tilbage: Hold dig væk!

“Ar fra mit glemte liv” er tredje bog i en tematisk trilogi om kærlighed og identitet. Læs også “Hul i hovedet” og “XY”.

Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Wauw hvor var den god! Jeg startede den om aftenen, og dagen efter lidt over middag havde jeg læst den færdig. Jeg fløj bare igennem den, den var helt fantastisk, spændende, overraskende og helt anderledes end jeg havde forventet.

Altså, for det første er det selvfølgelig helt vildt spændende at følge en pige som har glemt alt om sin fortid. Hvorfor har hun skrevet at hun skal holde sig væk fra Alexander? Hvad skete der? Hvorfor vil hendes moster ikke fortælle hende noget om hendes fortid? Den har det jeg kalder Sherlock-Holmes-følelsen, man får hele tiden små hint, og Lærke opdager hele tiden mere og mere, så man altid liiige skal læse et kapitel mere. Det er den her følelse af at alle brikkerne lige så stiller falder på plads, inklusiv nogle plottwists (selvfølgelig), og den er simpelthen ikke til at lægge fra sig når man først kommer i gang.

Det jeg nok egentlig elskede allermest er, at den ikke handler om personer med en god, normal opvækst. Det er sgu lidt fucked op med Lærkes og Alexanders familier, og deres forhold er faktisk også lidt fucked op. Men det er så fedt at læse om noget andet end bare den her standard gode familie med gode forældre og alt det der, og noget der ikke ender sådan som det måske “burde” gøre – forstår i hvad jeg mener? Jeg kan ikke rigtig sige noget uden at spoile, men jeg elskede det virkelig!

Selvom jeg jo ikke har prøvet at miste hukommelsen, så kunne jeg sagtens relatere til Lærke. Hun er så likeable, uanset hvor dumme ting hun gør, og det samme er faktisk tilfældet med Alexander. Man kan ikke lade være med at elske dem, og det forhold de får (og har haft). Derudover så elskede jeg de små facts i starten af hvert kapitel, og at kapitlerne er bygget op sådan at man starter med noget fra fortiden, og så kommer der noget fra nutiden. Det fungerede bare så godt!

Egentlig har jeg ikke noget som helst at sætte på den her bog. Den var fantastisk, den var spændende, med relateable karakterer, og så var det egentlig bare en pageturner. SÅ GOD ❤

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s