Anmeldelse: Trilogien om Ildsangen #1: Ildens Flamme

 

 

• Titel: Ildens Flamme
• Serie: Trilogien om Ildsangen
• Forfatter: Catharina Kjelgaard Vedel-Smith
• Antal Sider: 680
• Udgivelse: 2016
• Sprog: Dansk
• Originalsprog: Dansk
• Forlag: Books and Dragons
• ISBN: 9788799265107
• Læst: 13/5 til 21/5

“Hold fast Ainua! Husk! Du er en rensende ild, der brænder dårligdommene væk og efterlader en sund og ren krop,” gentog Silas for hende. Angstens sved var begyndt at dryppe fra hans pande.

Ainua kan heale, og allerede i en tidlig alder, udviser hun et stort talent. Landsbyen hun vokser op i, ligger i nærheden af en stor, mørk skov, og alle ved, at skove er farlige.

Så hvorfor føler Ainua sig draget af den?

Anmeldereksemplar fra forfatter Catharina Kjelgaard Vedel-Smith

Jeg skal gerne indrømme, at jeg var noget skeptisk over at sige ja til den her bog. Det er en selvudgivelse, og med selvudgivelser ved man aldrig helt hvad man får. Nogle gange er det fantastisk, andre gange er det fuld af stavefejl, plothuller og alt muligt andet. Det er lidt et gamble, og derudover har jeg virkelig haft dårlige oplevelser med selvudgiver-forfattere på det seneste. Nå, men jeg tog chancen, og det har jeg eddermame ikke fortrudt, sikke en fantastisk eventyr der gemte sig i den bog!

Egentlig starter det ret sløvt ud, og der gik ligesom 100-ish sider inden jeg var rigtig fanget. De første par hundrede sider går med at vi møder Aunia som barn, og følger hende gennem sin opvækst, hvor hun lærer at heale med magi, brygge miksturer og sætte brækkede knogler på plads. Det er meget landsby-liv-hverdags-agtigt, men det gjorde mig egentlig ikke noget, der gik bare ligesom lidt tid inden jeg rigtig følte mig connected til Ainua og alle de andre. Desuden var det mega fedt med en introduktion til healing og lægekunst i det her univers, for man lærer jo sammen med Ainua, og det er virkelig tænkt grundigt over hvordan det skal fungere, og det var vildt fedt og totalt believeable.

Så sker der noget, og her starter et helt fantastisk eventyr. Der er en lang rejse, der er kamp, magi, venskab, eventyrer, snydepelse, vampyrer og alt muligt andet, og selvom der faktisk sker helt vildt meget i løbet af de 480 sider, så føles det aldrig forhastet. Man føler sig involveret hele vejen igennem, og det er virkelig fedt! Man bliver opslugt af historien, og det føles virkelig som et eventyr, lidt ligesom den følelse Hobbitten eller Ringenes Herre giver. Det var mega godt, det var spændende, og jeg var opslugt hele vejen til sidste side.

Universet er spændende, og det er godt udtænkt med kort over landområderne og så videre, med væsner og lande og alting på en gennemført måde, så man føler at det kunne have været virkeligt, og det er virkelig vigtigt! Derudover er der nogle fantastisk gode karakterer, som har mange forskellige sider og man kommer lynhurtigt til at føle at man kender dem, især i den sidste del af bogen. Der er sjove dialoger, og forfriskende lidt kærlighed.

Der er lidt stavefejl, kommafejl og mystiske sætninger, men ikke mere end at jeg bemærkede det og så var det ligesom det. Meget af det er rettet i e-bogen, mens paperback-udgaven stadig ikke har udsolgt 1. oplag, og derfor ikke har fået rettelserne med endnu. Derudover, så bliver der nogle gange brugt nogle lidt moderne ord, som jeg synes var lidt forstyrrende – det er lidt svært at forklare, men vi er i sådan et lidt gammeldags fantasy-univers, så nogle ting som folk gjorde og sagde som lød lidt for nutidigt, for eksempel at nogen giver Ainua et knus i stedet for en omfavnelse. Forstår i hvad jeg mener? Det er småting really, og det eneste egentlige issue som trak lidt ned i læseoplevelsen var faktisk at den var lidt langsom at komme ind i i starten.

Så overall, en virkelig god, spændende fantasy, som jeg virkelig blev opslugt af da historien for alvor kom i gang. Det føles virkelig som et eventyr, og jeg glæder mig til toeren – for den første slutter selvfølgelig sådan at jeg nu sidder og længes efter mere. Og det er virkelig en god ting!

Advertisement