Anmeldelse: Off Campus #4: Kamp til Stregen

34511654pink 5 stjerner

 

  • Titel: Kamp Til Stregen
  • Serie: Off Campus #4
  • Forfatter: Elle Kennedy
  • Antal Sider: 351
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Goal
  • Forlag: Flamingo
  • ISBN: 9788702235050
  • Læst: 25/3 til 27/3

 

Hun er god til at nå sine mål …

Det er sidste år på college, og Sabrina James har planlagt sin fremtid ned i mindste detalje: Først skal hun have sin eksamen, så sparke røv på jurastudiet og derefter lande et velbetalt job i et brutalt effektivt advokatfirma. Med i planen for at undslippe sin pinlige fortid er helt sikkert ikke en toplækker ishockeyspiller, der tror på kærlighed ved første blik. Men nogle gange er en enkelt nats sydende hot sex og overraskende stor ømhed alt, der skal til for at vende op og ned på dit liv.

Men spillet er lige blevet en hel del mere kompliceret …

Tucker er af den overbevisning, at det at være en holdspiller er mindst lige så vigtigt som at være stjernen. Han har det fint med at opholde sig uden for rampelyset på isen, men i det at blive far som 22-årig nægter han at være bænkevarmer. Det skader ikke, at den vordende mor til hans barn er smuk, knivskarp og holder ham på tæerne. Problemet er, at der er lås og slå på Sabrinas hjerte, og den iltre brunette er alt for stædig til at tage imod hans hjælp. Hvis han vil dele livet med sin drømmekvinde, bliver han nødt til at overbevise hende om, at visse mål skal man være to for at nå.

 

Anmeldelsen Indeholder spoilers fra de tidligere bøger

Den her serie er og bliver fucking fantastisk, og selvom den her bog indeholder visse elementer som jeg absolut ikke er fan af – graviditet og fødsel – så betød det bare overhovedet ingenting, fordi jeg simpelthen elskede Tucker, Sabrina og alt det andet. Den var så god at det faktisk ikke engang var et issue, det trak overhovedet ikke ned, og jeg kunne faktisk virkelig godt lide det, tro det eller ej.

Nå, men den her bog er awesome fordi Tucker og Sabrina simpelthen er nogle helt fantastiske karakterer. Jeg bøjer mig i støvet for Sabrina, den kvinde er så pissesej at hun må tangere den sejeste og mest determinerede hovedperson jeg nogensinde har mødt. Og ud over at være sej og determineret, så er hun også sjov, har humor og er lidt en skrappedulle, noget som jeg absolut elskede! Indsæt så Tucker, som på mange måder er Sabrinas fuldstændige modsætning. Han er rolig, nede på jorden og lader sig ikke sådan lige feje væk af frøken skrap (Sabrina), og så er han bare fuldstændig forgabt i hende uden at være klam og stalker-agtig, hvilket var totalt win for mig. Okay, så jeg synes ikke helt han overgår Dean, men for helvede Tucker er en awesome fyr og totalt swoon-worthy. Og han har skæg!

Som med resten af bøgerne er det her simpelthen alle tiders feel-good-historie, med sex, humor, dramatik og problemer som man sagtens kan relatere til selvom man ikke selv står i situationen. Der er masser af kemi mellem Tucker og Sabrina, og den der sexscene i bilen havde nær taget livet af mig, det var vildt hot jo! Og humoren er fantastisk, man griner røven i laser af de små puns og ting Tucker og Sabrina siger og gør, og det er helt og aldeles fantastisk!

Og så må jeg nok erkende, at gravididets- og fødselsaspektet ikke generede mig spor, faktisk synes jeg det blev gjort på en måde så selv jeg kunne relatere til det – og jeg synes det var afsindigt fedt at det ikke blev alt for romantiseret – de har for eksempel stadig vildt hed sex, og det er sgu da fedt! At Tucker stadig kan synes hun er sexet, og måden det blev skrevet på var virkelig awesome!

Det her er den sidste bog i serien, men jeg har hørt lidt om at der kommer en slags efterfølger-serie der involverer Summer, og det er jeg selvfølgelig helt oppe at ringe over. Jeg elsker hvordan den her bog wrappede det hele med de fire drenge fantastisk godt op, men jeg er totalt klar på mere i samme stil. Det er simpelthen bare de bedste feel-good-bøger ever.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s