Anmeldelse: Terra Nova #2: Den Som Svigter

28805083

pink 3 stjerner

 

 

  • Titel: Den Som Svigter
  • Serie: Terra Nova #2
  • Forfatter: Astrid Heise-Fjeldgren
  • Antal Sider: 351
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Gyldendal
  • ISBN: 9788702176742
  • Læst: 21/3 til 25/3

 

 

Verden er på grund af ekstremt vejr og sammenbrud
et farligt sted at opholde sig, og kampen om ressourcerne
skaber splittelse. Men nu må Aik og Joak lægge den kaotiske
situation i byen Store F bag sig for at tage ud og lede efter
Aiks søster, Ann-Le.

De finder hende hurtigere, end de havde turdet håbe på,
men hun er alvorligt syg, og de må af sted mod Subregion
Syd for at få hjælp. Et uventet møde slår Aik helt ud af kurs,
og mens Ann-Le kæmper for sit liv, kæmper han endnu
engang for at finde sit ståsted mellem venner og fjender.

Man bliver altid tvunget til at vælge side til sidst…

Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Den Som Svigter var faktisk bedre end sin forgænger, men den led lidt under de samme problemer som etteren. Det var en god bog, spændende og fængende, men jeg manglede virkelig en ordentlig forklaring på det univers vi befinder os i.

Jovist, vi får mere at vide i den her bog, men jeg synes stadig ikke jeg rigtig har nogen fornemmelse af hvordan og hvorfor. Jeg ved for eksempel stadig ikke hvor Oplandet ligger, jeg ved ikke hvor stor Subregion nord og syd er, eller hvor de befinder sig i forhold til vores tid. Det her foregår jo i en fremtid hvor klimaforandringer har ændret verden markant, for eksempel bliver tit nævnt oversvømmelser uden rigtig at forklare hvor meget af verden der er oversvømmet. Jeg synes også stadig jeg har svært ved at relatere til hele det her oprør – jeg har fået så lidt at vide om hvordan samfundet hænger sammen, at jeg ikke rigtig ved hvorfor der overhovedet er et oprør? De taler om frihed til alle, men jeg synes ikke jeg rigtig har fået et billede af at samfundet bliver kontrolleret ret meget? Jo, nyheder og så videre styres af staten, men folk får jo mad og uddannelse og så videre, så hvorfor er det lige det er så slemt at der skal oprør og bombesprængninger til? I need more information!

Og når vi så er ved det jeg ikke synes fungerede, så kunne jeg virkelig ikke lide Ann-Le. Jeg synes hun var enormt usympatisk, og faktisk lidt et røvhul. Hendes kæreste er tilsyneladende vigtigere end hendes bror, som hun aldrig giver en chance. Hun stoler aldrig på ham, og taler hele tiden ned til ham. I do not approve.

Men bortset fra det, så har bogen alle de samme gode kvaliteter fra etteren. Vi fortsætter med at få historien fortalt af nutids-Aik, som fortæller sin historie til en breder, så den egentlige historie og vejen til hvordan Aik endte på det skib er i fortiden, og man mærker hele tiden de to ting nærme sig hinanden, og det kunne jeg godt lide. Jeg kunne også rigtig godt lide Aik i den her bog, faktisk mere end i den første.

Det er nok egentlig fordi, at Aik føler noget som jeg virkelig kan sætte mig ind i. Han bliver holdt udenfor af dem han troede var venner og familie, der er ingen der stoler på ham, de fortæller ham ingenting og lytter ikke til det han siger, og de opfører sig faktisk bare som om de gerne vil have han bare forsvandt. Okay, en del af det er også Aik der overdriver, men jeg kan godt forstå at han bliver desperat og bitter og vred. Det ville jeg fandeme også være, hvis nogen behandlede mig sådan. Jovist, han gør nogle temmelig dumme ting, men jeg tror ikke han ville have gjort noget af det, hvis han havde følt han havde nogen han kunne stole på. Lige præcis det følelsesmæssige kaos synes jeg var helt fantastisk og med til at definere Aik som en person jeg kunne relatere til.

Jeg er stadig fan af den der lidt drømmende måde bogen er skrevet på, noget jeg jo ellers ikke normalt er. Men det passer bare så godt til Aik og hans personlighed, og jeg elsker alle de her hentydninger vi får i nutids-delen af historien. Det får dig til hele tiden at ville have mere, fordi der bliver hintet og hintet så du ikke rigtig kan slippe bogen og bare lige skal have lidt mere med.

Så overall en god bog, spændende og skrevet på en meget unik måde som jeg vældig godt kan lide. Men seriøst, jeg mangler virkelig at vide noget om den her verden for virkelig at kunne føle mig investeret i historien. Og Ann-Le var et røvhul. Men nu kan jeg fornemme hvor plottet er på vej hen, og jeg glæder mig faktisk til at se, hvordan det hele ender, både fortids-historien og nutids-historien.

Advertisements

En mening om “Anmeldelse: Terra Nova #2: Den Som Svigter

  1. Pingback: Anmeldelse: Terra Nova #3: Den Som Husker – Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s