Tess Gerritsen på Krimimessen

Nu er det jo ikke fordi jeg læser vildt meget krimi, men jeg ser faktisk ret mange krimiserier i TV. Jeg er vild med Bones og Special Victims Unit, og jeg har også læst de første af Chris Carters bøger med stor fornøjelse.

Irene fra Boghunden og forlaget Jentas inviterede mig til et arrangement på Krimimessen i Horsens (som det forresten er første gang jeg besøger selvom jeg selv bor i Horsens), og det bestod i et møde med Tess Gerritsen. Tess er amerikansk forfatter og kvinden bag Rizzoli & Isles-serien. Jeps, det er den der også findes som TV-serie.

Jeg skal blankt erkende at jeg ikke har læst noget som helst af Tess Gerritsen, eller set Rizzoli & isles-TV-serien. Men jeg modtog invitationen, og tjekkede forfatter + forfatterskab ud, og synes egentlig det lød meget spændende. Tess er uddannet læge, og hun sagde blandt andet til arrangementet at hun lagde stor fokus på videnskaben i sine bøger, og det synes jeg lyder mega fedt! Jeg elsker videnskab, og bliver sgu altid lidt sur hvis videnskaben i bøger er inaccurate, hvis i forstår hvad jeg mener?

Jeg glemte i øvrigt at tage billeder bortset fra et enkelt og en selfie, og selfiet blev mega sløret, så det får i altså ikke. Men det var et super hyggeligt arrangement, bare fire bloggere og så Tess, så vi fik snakket om alt muligt og umuligt, også noget der slet ikke havde noget med hende eller hendes bøger at gøre. Hun var virkelig sød, sjov og totalt nede på jorden, og hun var så åben og fortalte blandt andet om den retssag der havde været omkring Gravity (det kan i læse mere om på hendes egen website her).

20170401_123055

Vi fik også snakket om hvad hun laver lige nu, og det involverer blandt andet en dokumentarfilm om menneskets forhold til grise, og hvorfor nogen religioner ikke længere spiser dem – inklusiv interview med en rig kvinde der har en kælegris. Vi snakkede også om hvad hun ikke er villig til at gøre i sine bøger, der jo ellers er lidt voldelige og blodige som krimier nu er(har jeg ladet mig fortælle – jeg har jo ikke selv læst dem), og hun vil for eksempel ikke slå børn ihjel – hvis det skal ske i hendes bøger, skal de ske off-stage.

Forresten, hvis i påtænker at gå i gang med hendes krimiserie om Rizzoli & Isles, så skal i starte med den der hedder Kirurgen, selvom det ikke er den der udkom på dansk først. Vi udgav nemlig mærkeligt nok bog 11 først, og gik så tilbage og begyndte med begyndelsen. Pretty weird, men sådan er det. Og bliv heller ikke forvirret, hvis i ikke støder på Isles i den første bog – det kommer senere. Og nu vi er ved Tess’ bøger, så har hun også udgivet romantiske thrillers og romance generelt, medicinske thrillers og screenplays, og vistnok også noget historisk fiktion. Og så selvfølgelig Gravity, bogen bag filmen som hele den der retssag handler om.

Jeg hyggede mig gevaldigt, og har sat Kirurgen som næste lydbogsprojekt – jeg er pt. i gang med den 10. True Blood lydbog, og skal lige have hørt serien færdig inden jeg kaster mig over Kirurgen. Jeg fik den anbefalet som lydbog, og jeg kører jo meget til og fra arbejde, så lydbog ville være godt til mig lige i tiden. Det var mit første besøg på krimimessen, og jeg blev heller ikke så længe, men jeg var positivt overrasket over oplevelsen. Der var god stemning, og ikke så mange mennesker at man blev komplet mast, hvilket var virkelig rart!

Advertisements

En mening om “Tess Gerritsen på Krimimessen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s