Anmeldelse: Demon Cycle #1: Den Tatoverede Mand

34459984

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: Den Tatoverede Mand
  • Serie: Demon Cycle #1
  • Forfatter: Peter V. Brett
  • Antal Sider: 693
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Painted Man
  • Forlag: Dreamlitt
  • ISBN: 9788771710670
  • Læst: 13/3 til 21/3

 

Nogle gange er der god grund til at frygte mørket…

Arlen bor med sine forældre på deres lille gård. Hver nat, når tusmørket sætter ind, rejser der sig en rædsom tåge fra jorden, der varsler død for enhver, der er tåbelig nok til at vove sig ud i det kommende mørke. Hadefulde dæmoner dannes ud af tågen for at få tilfredsstillet deres sult efter mennesker. I takt med at skyggerne bliver længere, tvinges menneskene til at søge ly bag magiske runer og bede til, at deres beskyttelse vil holde indtil daggry.

Men da Arlens verden splintres af dæmonernes hærgen, indser han, at det snarere er frygten for dæmonerne end væsnerne selv, der bliver menneskehedens undergang. Kun hvis menneskene kan overvinde deres egen frygt, kan de gøre sig håb om en dag at overvinde dæmonerne. Arlen må nu tage chancen og forlade runernes ly og sammen med to andre overlevende finde en ny måde at bringe menneskeheden en sidste, flygtig chance for overlevelse.

Anmeldereksemplar fra forlaget Dreamlitt.

Hold nu kæft hvor var det en fucking fantastisk bog! Hvordan kan jeg aldrig have hørt om den før, og hvorfor snakker alle ikke om den? I don’t get it! Den Tatoverede Mand er sindssygt god fantasy, den er er latterligt addictive og suger dig direkte ind i en verden hvor dæmonerne kommer op af jorden om natten for at slagte mennesker, og hvor menneskeheden bliver færre og færre – vi er ved at tabe kampen mod dæmonerne.

Bogen starter ud med at følge Arlen, som er 11 år gammel. Det rynkede jeg lidt på næsen af til at starte med. Et 11-årigt barn? Ej vel? Men det fungerede helt fantastisk, og man følger Arlen og de hændelser der gør ham til den han er senere i bogen. Leesha og Rojer kommer også til, og historien der starter med fokus på Arlen deles lige mellem de tre. Rojer møder vi da han er tre, noget jeg også synes var underligt til at begynde med, men det er vigtig for Rojer som karakter at vi oplever det her øjeblik i hans liv, for det betyder alt for den han bliver i fremtiden.

 Det er faktisk mest karakterudviklingen der bærer den her bog. Det er ikke fordi den er spækket med action alle bogens 700 sider, men i stedet fokuserer den på karaktrerne, hvem de er og hvad der gør dem til dem de bliver i fremtiden. Især Arlens karakter var fuldstændig overvældende fantastisk at følge, og da jeg startede bogen havde jeg aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at Arlen ville gennemgå så meget, at vejen til der hvor jeg havde gættet han ville ende var brolagt på den måde, hvis i forstår? Og det er altså ikke fordi der ikke er action – det er der, og det er vildt fedt! Men det er karakterudviklingen der bærer historien, og jeg fucking elskede det. Jeg føler jeg kender Leesha, Rojer og Arlen, at de er en del af mig. Jeg blev lynhurtigt så investeret i dem, at bare det at høre om deres dagligdag var vildt spændende. Jeg elskede at der var plads til det, at vi får lov til at lære de her mennesker at kende, både i deres dagligdag og i den handling der omhandler plottet.

Det hele foregår i en fantasyverden, som faktisk viser sig et være en form for dystopisk fremtid. Vores nutid er deres fortid, og vores tid faldt fordi vi havde glemt alt om dæmonerne, som havde ligget i dvale i kernen i tusindvis af år. Da de så endelig kom op til overfladen igen lagde de den verden vi kender øde, og menneskeheden blev sat tilbage til det her lidt middelalderlige univers. Menneskeheden bliver færre og færre, fordi vi har glemt de gamle kampsymboler og dæmonerne er i overtal. Man gemmer sig bag gamle afskærmningssymboler som kun meget få kender og kan tegne, og håber hver nat at symbolerne holder og man får lov til at se solen stå op igen.

Det er lidt svært at forklare præcis hvorfor den her bog er så god. Den har det der specielle noget, som trækker dig ind i historien, man bliver fuldstændig opslugt af bogen og kan næsten ikke slippe den. Man tænker på den hele tiden når man ikke læser i den, og alt det tager er to linjer, så er du tilbage i verdenen hvor dæmonerne rejser sig fra jorden om natten. Den var simpelthen fantastisk, og jeg elskede den! Hvornår kommer toeren?

 

Advertisements

3 meninger om “Anmeldelse: Demon Cycle #1: Den Tatoverede Mand

  1. Pingback: Nyt På Reolen #114: Januar, Februar, Marts 2017 – Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s