Anmeldelse: Immortals After Dark #2: A Hunger Like No Other

14384

pink 4 stjerner

 

 

  • Titel: A Hunger Like No Other
  • Serie: Immortals After Dark #2
  • Forfatter: Kresley Cole
  • Antal Sider: 356
  • Udgivelse: 2006
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Pocket Star
  • ISBN: 9781416509875
  • Læst: 6/3 til 13/3

 

Acclaimed author Kresley Cole introduces a sizzling new series with this tale of a fierce werewolf and a bewitching vampire—unlikely soul mates whose passion will test the boundaries of life and death.

A mythic warrior who’ll stop at nothing to possess her…

After enduring years of torture from the vampire horde, Lachlain MacRieve, leader of the Lykae Clan, is enraged to find the predestined mate he’s waited millennia for is a vampire. Or partly one. This Emmaline is a small, ethereal half Valkyrie/half vampire, who somehow begins to soothe the fury burning within him.

A vampire captured by her wildest fantasy…

Sheltered Emmaline Troy finally sets out to uncover the truth about her deceased parents—until a powerful Lykae claims her as his mate and forces her back to his ancestral Scottish castle. There, her fear of the Lykae—and their notorious dark desires—ebbs as he begins a slow, wicked seduction to sate her own dark cravings.

An all-consuming desire…

Yet when an ancient evil from her past resurfaces, will their desire deepen into a love that can bring a proud warrior to his knees and turn a gentle beauty into the fighter she was born to be?

 

Serien starter egentlig med en novelle, men det her er første rigtige bog i serien, og jeg blev enig med mig selv om at starte med den her. Jeg gider virkelig ikke de der noveller. Så jeg startede med den her, og det kan man også sagtens. Jeg føler i hvert fald ikke jeg gik glip af et eller andet fra den novelle der egentlig starter serien.

Nå, men egentlig var jeg rimelig ambivalent omkring den her bog mens jeg læste. Nogle vil sige at den er en værre omgang rape-glorifying bullshit, og det kan der faktisk være noget om. Jeg var fucking vred på Lachlain mere eller mindre hele vejen gennem bogen, og hvis ikke det var fordi at jeg samtidig forstod hvorfor han gjorde og sagde som han gjorde, så ville jeg havde overvejet at brænde den her bog på bålet.

Lachlain er en varulv, og lige sluppet ud fra 150 års fangeskab i en torturkælder. Han får færten af Emma, som han ved er hans mage, og sætter jagten ind på hende – det er ligesom den eneste tanke der er i hans hoved, for han har ventet tusind år på at finde den mage der er skæbnebestemt til at være hans eneste ene. Hun er så vampyr, og eftersom vampyrer og varulve er notoriske dødsfjender har han det mildt sagt ambivalent med det.

Det slår virkelig gnister mellem Emma og Lachlain, hun vil absolut ikke have ham, han kan ikke finde ud af sine komplicerede følelser, og det hele er faktisk noget værre rod. Hele issuet er, at Lachlain er en alfahan, både af race og personlighed. Emma vil ikke have ham, så han prøver at tvinge hende til det, nægter at lade hende gå, nægter hende privatliv, trænger sig ind på hende og overskrider hendes grænser igen og igen. Og ja, det er temmelig rape-glorifying til at begynde med. Han vil jo bare have hende, kan hun da ikke forstå det, det er jo for hendes eget bedste, hun vil jo også inderst inde gerne have ham jo – det er sådan, Lachlain tænker, og jeg kunne fandeme have myrdet ham for det.

Men der begynder at ske noget med Lachlain, efterhånden som han og Emma (modvilligt) kommer tættere på hinanden. Faktum er jo, at Lachlain har været indespærret i 150 år og tortureret temmelig grusomt – han ved ikke, at man ikke bare vælter kvinden omkuld og tager hvad man vil have om man så må sige, og selvom han virkelig er svær at kapere i starten, så begynder man efterhånden at kunne lide ham, fordi han holder op med at være så stor en narrøv. Det er ikke okay at han overskrider Emmas grænser, men han indser det efterhånden og arbejder med det, og det er den eneste årsag til at jeg læste bogen færdig. For den er faktisk vildt god, dels fordi der er så meget spænding og tiltrækning mellem Emma og Lachlain, og dels fordi den jo behandler emnet om en fyr der er et røvhul, men som faktisk lærer ikke at være det, hvis i forstår hvad jeg mener?

Derudover er der også et ret spændende splot, som involverer hvem Emmas far er, en krig mellem alle de overnaturlige væsener (og der er mange, alt fra vampyrer, valkyrier og hekse til genfærd og alt muligt andet) og et plot om at overtage en trone. Hovedhistorien er romantikken og forholdet mellem Emma og Lachlain, men det er også del af det større plot, en god blanding i den rigtige ratio i det her tilfælde.

Så altså, virkelig god romance som indeholder elementer nogen virkelig ikke vil kunne lide. Men jeg elskede, at der var håb for Lachlain, og at der var så vild tiltrækning mellem ham og Emma (og nogle virkelig juicy sexscener), og at der var en overall historie som det her forhold var en vigtig del af.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s