Anmeldelse: Carve the Mark #1: Dødens Mærker

33911885

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: Dødens Mærker
  • Serie: Carve the Mark #1
  • Forfatter: Veronica Roth
  • Antal Sider: 464
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Carve the Mark
  • Forlag: Alvilda
  • ISBN: 9788771655834
  • Læst: 23/1 til 26/1

CYRA ER SØSTER TIL EN BRUTAL TYRAN, der regerer over sit folk med en jernnæve. Hun har et unikt talent for at påføre smerte, som hun tvinges til at udnytte. Men Cyra ønsker at være andet end bare sin brors våben – og i hemmelighed lægger hun planer …

Akos bliver som barn kidnappet af Cyras bror, og mod sin vilje tvinges han ind i en verden af vold og frygt. Men efterhånden udvikler han alligevel et slægtskab med sine dødsfjender.

Hadet mellem Cyras og Akos’ lande og familier virker uoverstigeligt. De to må bestemme sig for enten at hjælpes ad med at overleve – eller tilintetgøre hinanden.

Dødens mærker er første bog i Veronica Roths nye tobindsserie. Næste bog udkommer i 2018.


Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Jeg havde tårnhøje forventninger til Dødens Mærker – hallo, det er Veronica Roth (som jeg ganske vist stadig ikke har tilgivet for Allegiant), det er Science fiction, der er magi. Den burde sidde lige i skabet for mig – og det gjorde den dæleme også!

Altså, egentlig var jeg slet ikke overbevist. Jeg læste de første 50 sider i ét ryk, og tænke at den var ret kedelig og at jeg ikke rigtig connectede med Akos. Det er Cyra og Akos der fortæller historien, og de første 50-ish sider kunne jeg bare ikke leve mig ind i den bog. Til dels fordi Akos fortæller historien i 3. person, og jeg var bare ikke solgt på den. Og hvor var i øvrigt hende Cyra som bogens bagsidetekst snakker om?

Men Cyra kom så ind i billedet, og hun fortæller i jeg-fortæller. Jeg synes ikke Akos var super spændende sådan generelt, men det bliver han da ham og Cyra mødes. Jeg fucking elskede Cyra, hun er eddermame en pige med ben i næsen, og jeg elskede hende for det! Det kan godt være hun er ret brutal og virker afstumpet, men hun er så fantastisk stærk, fierce og awesome, at hun i løbet af to kapitler blev en af mine all time favoritkarakterer. Hun er total kick-ass! Når jeg siger Akos ikke er super interessant uden Akos, så mener jeg det. Det er den dynamik der er mellem dem og de problemer Akos får af den årsag der gør, at Akos som karakter også bliver spændende. å hvis du (som mig) syne sden er lidt træg i starten, så giv den lidt tid – der gemmer sig awesomeness længere inde!

Jeg må så til gengæld erkende, at world buildingen fuldstændig opslugte mig fra side 1. Den her blanding af magi og science fiction var helt fantastisk, og hele konceptet med strømevnerne og alle de forskellige variationer af evner folk havde var mega interessant! Nogen kan stjæle minder, nogen kan manipulere elektricitet i ledninger, nogen kan forudsige fremtiden, nogen kan påføre andre smerte eller modtage andres smerte, og sådan er der masser af evner, alle sammen helt unikke, og det var simpelthen så gennemtænkt! Jeg var totalt solgt på det hele, jeg kunne se det hele for mig, og det var meget gennemført – jeg var overbevist om, at sådan en verden kunne eksistere.

Det som bogen også kan er at give dig en helt fantastisk historie om ikke at passe ind der hvor du kommer fra, men også en historie som er brutal. Folk er ikke flinke i det her univers, det er ikke fordi den er blodig og ulækker, men folk gør ting og udsættes for andre ting som er hårde og brutale. Lige det var simpelthen fantastisk, det var med til at gøre historien overbevisende – og spændende selvfølgelig. Fra side 50 og frem var jeg fuldstændig opslugt, jeg forsvandt ind i den her historie om at tage og give smerte og om at høre til, og jeg elskede det! Jeg kan godt lide at der var romance, men at det ikke tog over for alt det andet, og overall, så var det simpelthen en fantastisk bog med et fantastisk univers, fantastisk historie og fantastiske karakterer.

Advertisements

2 meninger om “Anmeldelse: Carve the Mark #1: Dødens Mærker

  1. Pingback: Dødens mærker af Veronica Roth | trolderier

  2. Pingback: Nyt På Reolen #114: Januar, Februar, Marts 2017 – Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s