Nye Udgivelser Februar 2017 – De Danske

Vær opmærksom på, at bagsideteksten fra bøger som er en del af en serie kan indeholde spoilers fra de tidligere bøger, ligesom udgivelsesdatoen også kan ændre sig.

1

  • Titel: Udyret
  • Serie: –
  • Forfatter: Peternelle Van Arsdale
  • Forlag: Carlsen
  • Udgivelse: 1/2

En mørk fortælling om at tro på sig selv

Alys har svært ved at sove om natten, så hun går i stedet tur på engene omkring den lille landsby, som hun bor i.

En nat passerer hun et smukt tvillingepar, som har kurs mod landsbyen.

Næste morgen finder Alys alle voksne i landsbyen døde. Hun ved, at de smukke tvillinger er de skyldige. Hun ved – uden at nogen fortæller hende det – at tvillingerne er sjæleædere. De suger livet ud af deres ofre. Hun ved det, fordi hun selv kan mærke sulten flå i hende.

Men Alys vil ikke være som dem. Hun er anderledes. Det MÅ hun være. Men hun tør ikke bede om hjælp, for de overtroiske nabolandsbyer vil brænde hende på bålet som en heks.

En dag får Alys hjælp – men det er fra en helt uventet kant. Det er Udyret selv, der opsøger Alys. Det har også et udestående med de sjæleædende tvillinger, og Alys skal hjæpe Det med at tilintetgøre dem.


cover

  • Titel: Skyggernes Trone
  • Serie: Grisha #3
  • Forfatter: Leigh Bardugo
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 1/2

MØRKNINGEN – den tidligere leder af Ravka – sidder på igen på tronen, og landets skæbne hviler nu på skuldrene af en nedbrudt Solopvækker, en vanæret stifinder og de ødelagte rester af den engang så storslåede grisha-hær.

ALINA er stærkt svækket og befinder sig dybt nede under jorden i et netværk af huler. Hun må underlægge sig Apparatets beskyttelse, selvom hun ikkestoler på ham. Men hun har ikke opgivet drømmen om at finde Ildfuglen. Og da rygterne om et oprør når hende, ved hun, at det er på tide at møde Mørkningen og hans skabninger igen.

ILDFUGLEN – den sidste forstærker – er det eneste, der kan forhindre Ravkas tilintetgørelse. Men fuglens magt kan koste Alina den fremtid med Mal, som hun altid har drømt om. Alina begynder at optrævle Mørkningens hemmeligheder. Og dermed afslører hun noget, der for altid vil ændre hendes forståelse af den magt, hun besidder, og af det bånd, der binder hendes skæbne til hans.

Sidste bind i GRISHA-trilogien


2

  • Titel: Dagbog til min Hjerne
  • Serie: –
  • Forfatter: Laura Eidnes Bregnhøi
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 1/2

Kom ind i et lille, klaustrofobisk rum, hvor en meget lav, kittelklædt mand fortalte mig direkte op i ansigtet, at det lød, som om jeg skulle i gang med nogle piller. 

   ”Altså,” sagde jeg tålmodigt. ”Jeg er ikke typen, der er psykisk syg. Jeg er typen, der er bange for psykisk syge.” Så for mig spændetrøjeklædte mennesker løbe ind i pudevægge.

”Det er ærgerligt, at du har det sådan,” sagde den nævenyttige psykiater. ”For nu er du en af dem.”

Rakel på 22 år har slået hovedet. Hun skal ligge i sengen i en uges tid, så går det over igen. Det siger lægen. Men pludselig har hjernen fået sit eget liv, ugen er blevet til flere måneder, og Rakel får en depression. Hun er desperat efter at få sin gamle hjerne tilbage. Ikke kun, fordi hun ikke er typen, der bliver psykisk syg, men også fordi hun har en uafsluttet sag, der skal ordnes, når hun bliver rask. HVIS hun bliver rask … Hun skal bevise over for sig selv, at hun er værd at redde.


3

  • Titel: Jorden Brænder
  • Serie: Totemdyrenes Fald #2
  • Forfatter: Victoria Schwab
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 1/2

I den fantastiske verden Erdas har en gruppe børn en sjælden evne: De kan påkalde deres eget personlige totemdyr. Conor, Abeke, Meilin og Rollan er blandt disse udvalgte. Men de skiller sig også ud, for de har hver især påkaldt legendariske totemdyr – tapre vogtere, som er blevet genfødt for at beskytte verden.

En mørk kraft har nemlig materialiseret sig. En kraft, som er ældre end tiden selv. Den har sovet i århundreder under jordens overflade. Men nu er den vågnet, og Erdas er under angreb …


4

  • Titel: Line Grøn
  • Serie: –
  • Forfatter: Nina Rafael
  • Forlag: Koppelwrite
  • Udgivelse: 1/2

“Det mener du ikke, Sander. Du sagde det ikke til ham? Det gjorde du bare ikke.” Vi stod i cykelskuret, og hele min verden var lige ramlet sammen. “Hvordan kan du lave lovetegnet og så bare være ligeglad?” “Men, Line, altså …” prøvede han. “Nej, Sander! Det er bare ikke i orden, det er ikke! Og jeg gider ikke høre alle dine latterlige lorteforklaringer.” Sander strøg pandehåret tilbage, så over på mig, og pludselig forvandlede hans ansigt sig. “Alf gjorde nar af mig. Han grinede af mig. Kaldte mig Stivøje og Stirre og spurgte, om jeg ikke kunne gå med klap, så han slap for, at jeg altid stirrede sådan på ham.”

Line er lige fyldt 13 år. Sander er hendes bedste ven, og en dag i spisefrikvarteret opdager hun, at han har afsløret en vigtig hemmelighed. Men Sander er desperat, fordi Alf, den fremmede dreng, der er flyttet ind i kvarteret, har gjort nar af hans kunstige øje. Sille er ven med både Line og Sander, og sammen udgør de et stærkt trekløver. Men spørgsmålet er, hvor meget deres venskab kan holde til?

Line Grøn er en bog til tiden. Fortællingen betoner det liv, der uanset samtidens strømninger altid vil eksistere. I en tid med stigende fokus på individ og præstation, og ikke mindst det sociale medie som livsvilkår, skræller historien et lag af og bevæger sig væk fra de sociale medier og tæt på det nære plan. At have konflikter, at være i tabet og at være i smerten og glæden griber ind i alle dele af det levede børneliv. Det giver anledning til spørgsmål som: Hvordan er man en god ven? Hvilke følelser og konflikter er på spil mellem søskende? Hvordan snakker man med gamle mennesker? Hvordan er det at være teenager? Hvorfor har vi hemmeligheder – og hvad vil det sige at miste? Historien om Line er et kulørt landkort over alle de følelsesmæssige dimensioner, der knytter sig til et spirende teenageliv


5

  • Titel: De Døde Grotter
  • Serie: Seeker #2
  • Forfatter: Arwen Elys Dayton
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 1/2

Quin er Søger. Det er et ældgammelt, ærefuldt hverv, som er gået i arv i generationer. Men hun har opdaget en sandhed, der har vendt op og ned på hendes verden: Søgerne i hendes familie står bag en række grusomme mord.

Sammen med sin bedste ven, Shinobu, kaster hun sig over sporene i en gådefuld dagbog, hun har stjålet fra sin far. Samtidig fortsætter John, Quins ekskæreste, hårdnakket sin Søger-træning. Også han kender til dagbogen og forfølger sporene med blodig hævn for øje. Men jo dybere de hver især graver i fortiden, jo mørkere bliver den. Der er fordrevne Søger-familier, hemmelige alliancer og en brutal plan sat i værk for flere generationer siden, der kan ødelægge Søgerne én gang for alle … 


cover

  • Titel: Bone Gap
  • Serie: –
  • Forfatter: Laura Ruby
  • Forlag: Turbine
  • Udgivelse: 3/2

Denne bog er en af den slags sjældneungdomsromaner, som har det hele og mere til. En velskrevet, underfundig,sørgelig og dramatisk fortælling om brødrene Finn og Sean O’Sullivan, som boralene på en gammel gård, efter at deres mor stak af til en anden by med sin nyekæreste. Brødrene bor i Bone Gap, en lille by i USA’s midvesten, hvor allekender alle. I hvert fald på overfladen.

Så da den unge, smukke Roza – som har boethos brødrene gennem længere tid – også forsvinder, er der ingen i byen, deropfatter det som hverken mærkværdigt eller mistænkeligt. Det er trods alt ikkeførste gang, at nogen tæt på brødrene lader dem stikken.

Men Finn, den yngste af brødrene, ved, atRoza ikke bare er kørt sin vej. Han ved, at der er sket en forbrydelse, og atden unge pige er blevet flået ud af majsmarkerne af en meget farlig mand, hvisansigt Finn ikke kan huske.

Ingen vil dog tro på Finns beretning, selvikke Sean, som mere end nogen anden har en grund til at ville finde Roza, ogsom har al mulig grund til at beskylde Finn for at lade hende gå.

Idet historien udfolder sig, følger viFinn, Sean, Roza og indbyggerne i Bone Gap – deres melankolske fortid, deresskræmmende nutid og deres usikre fremtid. En fortælling om kærlighed og tab,magi og mystik, fortrydelse og tilgivelse – en historie om, at det ansigt, viviser verden, sjældent er den fulde sandhed

Bone Gap er en New York Times bestseller.Den har modtaget flere priser, herunder the 2016 Michael L. Printz Award for Excellencein Young Adult Literature. Romanen var også en National Book Award Finalist.

”Bone Gap sementerer Laura Ruby som en afskønlitteraturens mest originale stemmer. Hun er i stand til at røre dig tiltårer, skræmme dig på et dybt og drømmeagtigt plan og få dit hjerte til atsynge af glæde. Denne bog er magisk realisme, når det er mest magisk.”

– E. Lockhart, We were liars


6

  • Titel: Ulven i Hjertet
  • Serie: –
  • Forfatter: Andrea Hannah
  • Forlag: Høst & Søn
  • Udgivelse: 3/2

Ulven i hjertet er en anmelderrost YA-thriller om sindets afkroge, om svigt, traumer, forglemmelse og det ufortalte. Om hvordan ikke alt tabt nødvendigvis bør findes igen…

 

Efter overfaldet, der nær kostede hendes lillesøster Ella livet, blev Claire Graham sendt til en tante på Manhattan for at komme sig over traumet. Men skyldfølelsen over at have ladet Ella være alene den fatale aften hjemsøger stadig Claire. Bag hvert gadehjørne fornemmer hun nemlig den samme fare, som lurede dengang overfaldet fandt sted. Claires psykolog kalder det en sygelig angst, men Claire kender sandheden: Det var ulve, der overfaldt Ella, og nu vil de have mere.

Da Ella pludselig forsvinder, har Claire intet andet valg end at vende tilbage til den lille hjemby i Ohio og stå ansigt til ansigt med sin ødelagte familie. Claires eneste trøst er Ellas dagbog, der leder hende på sporet af den frygtindgydende sandhed bag Ellas overfald og forsvinden…

Pressen skrev:

»Paranormal eller psykologisk … Et fascinerende puslespil af en bog.« – Kirkus Review


7

  • Titel: Standby
  • Serie: –
  • Forfatter: Bjarke Schjødt Larsen
  • Forlag: Turbine
  • Udgivelse: 6/2

Den anden diagnose – den, der fik mor til at gå amok – fik han sidste år. Han lider af cystisk fibrose. Det er noget med lungerne, der er for svage. Hverdag blev til hver dag, og normalitet blev til en daglig bøn, om at det ikke var i dag, hans bryst bukkede under. For er det svært nu, så kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan mor vil blive, når hver dag bliver til den dag. Den dag han ikke er her mere.

Niklas går i 1.g, men han har sat sit liv – inkl kærligheden – på standby. Hans lillebror er multihandicappet og lider af cystisk fibrose, der truer med at tage livet af ham. Niklas bor alene sammen med lillebroren Storm og deres mor, der har svært ved at magte hele situationen. Niklas er derfor nødt til at bruge hovedparten af sin tid på at passe broren og huset. Hverdag er blevet til hver dag med det samme ansvar og den samme uundgåelige, truende fremtid. Lige indtil en fest, hvor Niklas møder pigen Liva, der både taler lige ud af posen og som forstår Niklas, og som ikke uden videre vil lade Niklas sætte deres spirrende følelser for hinanden på standby.

Standby er en ungdomsroman om at leve med kronisk sygdom tæt på livet, om i en ung alder at leve op til et voldsomt ansvar, som ens venner kan have svært ved at forstå. Men det er også en roman om kærlighed og venskab, og om at lære at lytte til både sig selv og andre.

Bjarke Schjødt Larsen (født 1985) debuterede i 2014 med billedromanen City Surfer og har sidenhen udgivet flere bøger for børn og unge. Han er uddannet fra Forfatterskolen for børnelitteratur og er cand.mag. i dansk. I dag skriver Bjarke bøger, laver skriveworkshops og holder foredrag om sit forfatterskab på skoler og biblioteker. Han står bag hjemmesiden http://www.skrivekrampe.dk, hvor unge forfatterspirer kan lære mere om livet som forfatter, og hvordan man bliver bedre til at skrive.

Standby er hans første realistiske ungdomsroman, og den bygger på personlige oplevelser i arbejdet med udviklingshæmmede og handicappede.


8

  • Titel: Tusinde Etager
  • Serie: Tusinde Etager #1
  • Forfatter: Katharine McGee
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 7/2

New York City hundrede år ude i fremtiden: Et tårn på tusinde etager rækker helt op i himlen, som et glitrende fremtidssyn hvor alt er muligt – hvis man ønsker det brændende nok.

 

LEDA COLE har et fejlfrit ydre, men dækker over en afhængighed af et stof, hun aldrig skulle have prøvet. Og af en fyr, hun aldrig skulle have rørt.

ERIS DODD-RADSON må se sit ubekymrede liv falde fra hinanden, da et knusende bedrag splitter familien ad.

RYLIN MYERS bliver gennem sit job øverst i Tårnet ført ind i en verden – og i et kærlighedsforhold – som hun aldrig havde troet muligt.

WATT BAKRADI er et teknisk geni med en hemmelighed: Han ved alt om alle. Men da en pige fra Tårnets top hyrer ham som spion, vikles han ind i et kompliceret spind af løgne.

Og allerøverst – på tusinde etage – bor AVERY FULLER, pigen som er genetisk designet til perfektion. Pigen, der ser ud til at have alt, men som lider under at måtte undvære det eneste, hun ikke kan leve uden – og som hun aldrig nogensinde vil kunne få.

I et univers fuld af hightech luksus og futuristisk glamour kæmper fem teenagere for at finde deres plads. Det er svært, når der er koldt på toppen. Og langt ned.


96

  • Titel: Den Udvalgte
  • Serie: The Night World #5
  • Forfatter: L. J. Smith
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 8/2

Aldrig har det været så farligt at forelske sig.

Syttenårige Rashel har viet sit liv til at jagte vampyrer,
men da hun en dag står over for den berygtede vampyr, Quinn,
sker der noget imellem dem som hun ikke kan forklare,
og hun kan ikke slå ham ihjel.
Quinn er også forvirret.
Rashel vækker noget i ham som har været dødt i 400 år,
og han begynder at overveje om begrebet ’sjælefrænde’
virkelig er så tåbeligt som han hidtil har ment.

Den udvalgte er femte bind i serien The Night World
af bestseller-forfatteren L. J. Smith, som også har skrevet The Vampire Diaries.


9

  • Titel: Girls Can VLOG – Lucy Lockets Online-skandale
  • Serie: –
  • Forfatter: Emma Moss
  • Forlag: Politikens Forlag
  • Udgivelse: 9/2

Som om det ikke var slemt nok at skulle flytte, starte ny skole og bo i et andet land, alt sammen på en gang. Lucy har også lige dummet sig totalt på sin første skoledag. Og ikke nok med det – en klassekammerat har selvfølgelig optaget det hele og lagt det på nettet.

Lucy er så stresset, at hun stammer værre end nogensinde. Så da en veninde opfordrer hende til at lave sine egne videoer, synes hun, det er en forfærdelig idé – hun har allerede gjort sig tilstrækkeligt til grin for resten af livet!

Men da Lucy endelig forsøger sig med vlogging, bliver hun forbløffet over, hvad folk egentlig gerne vil se …


94

  • Titel: Snigmorderens Lærling
  • Serie: Snigmorderens Lærling #1
  • Forfatter: Robin Hobb
  • Forlag: Cicero
  • Udgivelse: 9/2

Snigmorderens lærling er en stor fortælling om et rige truet af stærke kræfter udefra og svækket af interne stridigheder – og om en ung dreng, der må finde sin egen plads og sit eget værd i en verden af intriger og skjulte magtkampe.

En kold vinterdag bliver en seksårig dreng afleveret til kongen af De Seks Hertugdømmers folk med en besked om, at nu er det på tide, at drengens far, kronprins Chivalry, selv tager sig af ham. Drengen får hurtigt kaldenavnet Fitz og bliver sat til at hjælpe til i kongens stalde ved hoffet i Bukkenborg. En bastard kan dog udgøre en potentiel trussel for rigets sikkerhed, så derfor beslutter den gamle kong Shrewd at købe drengens troskab og tage ham under sine vinger.

Fitz installeres nu i selve inderborgen, hvor han i det skjulte oplæres til kongelig snigmorder og lærer at bruge Farseer-slægtens særlige evner. Inden længe bliver han også sendt på hemmelige missioner for kongen, som har brug for Fitz i kampen mod Rødskibspiraterne, der truer riget. Hvad Fitz dog ikke ved, er, at der tæt på kongen befinder sig magtfulde kræfter, som gerne ser den unge dreng ryddet af vejen.


91

  • Titel: Feberen
  • Serie: Maze Runner #5
  • Forfatter: James Dashner
  • Forlag: Høst & Søn
  • Udgivelse: 10/2

Engang mødte Jorden sit endeligt. Skovene brændte, søerne og floderne tørrede ud, mens havene steg. Så udbrød en epidemi, og en global feber spredte sig. Familier uddøde, vold herskede, og mennesker slog hinanden ihjel. Ud af dette virvar voksede WICKED, der ledte efter svar. Og fandt den perfekte dreng. En dreng ved navn Thomas, der byggede en labyrint.

“Feberen” er historien om Thomas, og hvordan han byggede Labyrinten som kun han selv kunne ødelægge.

“Maze Runner – Feberen” er forhistorien til den første bog i Maze Runner-serien, men bør læses som femte bog i rækken.


92

  • Titel: Skrøbelige Skønhed
  • Serie: –
  • Forfatter: Amy Harmon
  • Forlag: Lovebooks
  • Udgivelse: 13/2

Ambrose var byens populære fyr, og Fern havde været forelsket i ham, så længe hun kunne huske. Han var smuk og uopnåelig, hun var klassens stille pige. Men da Ambrose efter high school drager i krig og vender hjem med ar på krop og sjæl, er rollerne pludselig byttet om: Fern er ikke længere den grimme ælling, hun engang var, og Ambrose har mistet sin skønhed i krigen. Den følsomme Fern og den sårede Ambrose mødes igen, og sammen med Ferns barndomsven Bailey begynder de at tilbringe dagene sammen i deres lille amerikanske hjemby. Langsomt opbygger de et stærkt venskab i den lille gruppe, og langsomt får Ambrose øjnene op for den pige, der har elsket ham, så længe hun kan huske. SKRØBELIGE SKØNHED er en fortælling om en lille by, hvor fem high school-venner drager i krig, men kun én vender hjem igen. Det er en fortælling om en piges kærlighed til en traumatiseret dreng og en såret krigers kærlighed til en stille pige. En fortælling om heltemod og stærke venskabsbånd. En moderne Skønheden og udyret-fortælling, som viser, at der er en lille smule skønhed og en lille smule udyr i os alle.


95

  • Titel: Ti Små Åndedrag
  • Serie: –
  • Forfatter: K. A. Tucker
  • Forlag: Lovebooks
  • Udgivelse: 27/2

“En bevægende, smuk læseoplevelse.” – Cora Carmack, forfatter til Losing It-trilogien

20-årige Kaceys liv ligger i ruiner, efter at hendes forældre, kæreste og bedste ven for fire år siden blev dræbt i et biluheld, og den dag i dag hjemsøger minderne fra ulykken hende stadig. Fast besluttet på at lægge fortiden bag sig flygter Kacey og hendes femtenårige lillesøster Livie fra Grand Rapids, Michigan til Miami for at starte på en frisk.

I begyndelsen kæmper de for at få tingene til at hænge sammen, men Kacey er ikke bekymret. Hun kan klare hvad som helst – alt andet end deres mystiske nabo i nummer 1D. Trent Emerson har funklende blå øjne og dybe smilehuller, og han balancerer på den hårfine, uimodståelige grænse mellem nice guy og bad boy. På grund af sin tragiske fortid er Kacey opsat på at holde alle folk på afstand, men deres fælles tiltrækning er ikke til at komme udenom, og Trent er desperat for at finde en vej til Kaceys forskansede hjerte – selv hvis det indebærer, at han vil blive nødt til at afsløre en forfærdelig hemmelighed, som kan true med at ødelægge begge deres liv.

“Jeg elskede den virkelig, virkelig meget.” – Colleen Hoover, forfatter til “Forbandede kærlighed” og “Måske en dag”


93

  • Titel: Et Rige af Torne og Roser
  • Serie: Et Rige af Torne og Roser #1
  • Forfatter: Sarah J. Maas
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 28/2

ET RIGE AF TORNE OG ROSER er første bind i Sarah J. Mass’ fantasyserie om Feyre.

Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv.

Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld.

Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.


Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s