Anmeldelse: The Graces #1: The Graces

33544051

pink 5 stjerner

 

 

  • Titel: The Graces
  • Serie: The Graces #1
  • Forfatter: Laure Eve
  • Antal Sider: 350
  • Udgivelse: 2017
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Graces
  • Forlag: Carlsen
  • ISBN: 9788711514290
  • Læst: 14/1 til 15/1

En mystisk og dyster roman med et vildt twist og et overnaturligt mysterie i centrum. Familien Grace holder hele byen fanget i deres mystiske spind, og River vil gøre alt for at blive venner med dem. Men hvor langt vil hun gå? Og hvorfor er det så vigtigt for hende at komme tæt på dem og finde ud af, om rygtet om deres magiske kræfter holder stik?

“The ending will make readers want to read the entire novel again, immediately, to admire the clues they missed before. Though the facts may be slippery, the prose never is; it’s precise, vivid, and immediate. Powerful.” – Kirkus, starred review

“Already lots of buzz building around this one, and deservedly so. New girl River is obsessed by the Graces, a trio of glamorous siblings who may or may not be witches. Fabulously dark and addictive.” – The Bookseller


Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen.

Wauw, sikke en bog! Det tog ti sider, og så var jeg fuldstændig opslugt. sådan helt og aldeles opslugt, jeg fløj bare igennem den og kunne overhovedet ikke holde op med at læse. Den var helt fantastisk!

Altså, egentlig er det faktisk lidt sært at jeg kunne lide den – det er sådan en bog der taler et lidt metaforisk sprog, og jeg er jo kald-en-spade-for-en-spade-typen der er lidt allergisk overfor metaforer. Men den her? Den opslugte mig med måden den var skrevet på, med alle de små hints og den det faktum, at hovedpersonen ikke er en specielt god person – og at der faktisk ikke er nogen i den her bog der er gode personer.

Den her bog har sådan en fantastisk eerie, hjemsøgt stemning. Den minder mig lidt om Vi Var Løgnere, sådan stemningsmæssigt, og selvom der ikke er en masse magi på hver eneste side, så emmer det hele af magi. Sort magi, mystik og mysterier. Det var vanvittigt addictive!

Det der driver historien og gør den så er addictive er selvfølgelig mysteriet. Det her med at du ikke helt ved hvad der foregår, at du ved nogen skjuler noget, men hvad fanden er det? Jeg følte mig lidt som en blodhund på sporet gennem bogen, jeg åd hvert eneste ord i forsøget på at stille min nysgerrgihed og finde ud af hvad der foregik og hvordan det hang sammen, men selv da jeg så fik det at vide var det spå vildt! Mindbloooown! Selvom jeg havde spekuleret og tænkt og forsøgt at rgene det ud, så var det bare SLET ikke det jeg havde set komme, men hvor er det fedt og hvor giver det bare perfekt mening!

Jeg var også fuldstændig vild med River. Den perfekte uperfekte hovedperson, som faktisk egentlig er lidt en nar og burde overveje sine beslutninger lidt nøjere. Det er alle faktisk lidt, men der er en helt fantastisk dynamik imellem personerne, det venskab der udvikles mellem River og Grace-børnene er mega fedt, også selvom det et eller andet sted er vildt forskruet. Jeg elskede River, dels fordi hun faktisk ER ret forskruet, og dels fordi at hun er så uperfekt. Nogle gange får man bare nok af hovedpersoner der altid gør det rigtige med de rigtige intentioner.

Jeg fandt ud af halvvejs igennem bogen at der kommer en toer – jeg synes godt den kunne være stoppet med etteren, men helt ærligt? Jeg vil så gerne have svar på de par spørgsmål jeg har tilbage, så jeg er helt sikkert klar på mere River og The Graces!

 

 

 

Advertisements

2 meninger om “Anmeldelse: The Graces #1: The Graces

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s