Anmeldelse: The Pledge #1: The Pledge

13547189pink 3 stjerner

  • Titel: The Pledge
  • Serie: The Pledge #1
  • Forfatter: Kimberly Derting
  • Antal Sider: 323
  • Udgivelse: 2011
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Margaret K. McElderry
  • ISBN: 9781442422018
  • Læst: 13/12 til 17/12

In the violent country of Ludania, the classes are strictly divided by the language they speak. The smallest transgression, like looking a member of a higher class in the eye while they are speaking their native tongue, results in immediate execution. Seventeen-year-old Charlaina has always been able to understand the languages of all classes, and she’s spent her life trying to hide her secret. The only place she can really be free is the drug-fueled underground clubs where people go to shake off the oppressive rules of the world they live in. It’s there that she meets a beautiful and mysterious boy named Max who speaks a language she’s never heard before . . . and her secret is almost exposed.

Charlie is intensely attracted to Max, even though she can’t be sure where his real loyalties lie. As the emergency drills give way to real crisis and the violence escalates, it becomes clear that Charlie is the key to something much bigger: her country’s only chance for freedom from the terrible power of a deadly regime.


Jeg indrømmer gerne, at jeg havde skyhøje forventninger til The Pledge. Egentlig har den ikke fået specielt gode anmeldelser på Goodreads, men jeg var virkelig solgt på det her koncept med en fantasyagtig/dystopisk verden, hvor befolkningen er inddelt i kaster, der hver især taler deres eget sprog, som de andre kaster ikke forstår. Spændende, right?

Egentlig var det også en god bog. Den var ind imellem rigtig spændende, og overall var jeg egentlig rigtig godt underholdt. Men der var altså et issue med det her univers vi er i. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, om vi var i en slags alternativ historisk fremtid, om det var dystopisk eller sådan lidt sci-fi-futuristisk-agtigt, for omgivelser og verdenen bliver ikke beskrevet ret meget. Jeg fandt aldrig rigtig ud af, hvor teknologisk det var. Der er elektricitet, men det siger jo ligesom ikke ret meget. Vaskede man op i hånden? Havde den almindelige befolkning elektriske dimser? Hvordan ser verden egentlig ud? Det kunne have været bjælkehytter eller betonklodser byen var bygget op af, jeg ved det virkelig ikke. Jeg får det aldrig at vide, så jeg har ingen idé om, hvordan noget ser ud.

Til gengæld kunne jeg rigtig godt lide Charlie. Jeg synes hun er alle tiders hovedperson, og jeg fandt det meget let at relatere til hende. Jeg synes hun virker tænksom og velovervejet, og det kan jeg rigtig godt lide. Hun ar troværdig, og jeg forstod hendes tanker og følelser, og det hun gjorde og måden hun reagerede på. Især synes jeg at hendes forhold til lillesøsteren var to die for. Åh jeg følte den connection! Jeg synes faktisk også, at Brooke var en rigtig god karakter – egentlig er hun lidt en skid, men alligevel synes jeg faktisk ikke hun var en skid, hvis det giver mening? Romancen var jeg så til gengæld ikke rigtig solgt på, for jeg forstod ikke helt, hvornår og hvordan han fik øjnene op for Charlie. Han var ligesom bare forelsket i hende fra starten, og det blev heller aldrig helt forklaret så jeg følte mig overbevist. Men som person synes jeg han var nice!

Og så har jeg en meget stor bøf med den her bog. Den er så træls i forhold til “den onde dronning”. Det kalder de hende, Den Onde Dronning Sabara. Det er bare så overdrevet og så dumt, og Sabara er totalt den klassiske skurkinde, som ikke tænker sig om og har alt for meget selvtillid og tror hun bare kan det hele. Det var så overdrevet, og det var virkelig irriterende.

Historien er derudover faktisk rigtig god. Okay, der er nogle plothuller, men dem lod jeg faktisk slet ikke mærke til før eg havde læst bogen færdig. Det er ikke fordi du bliver overrasket over, hvordan det hele hænger sammen, men det er alligevel spændende og faktisk rigtig godt udført. Det hele handler om, at Sabara er ved at dø, og der er ikke nogen kvindelig arvtager. Det skal være en kvinde, og hun skal være af royal slægt, ellers duer det ikke. Men der er bare ikke nogen der ved, at Sabara faktisk er den samme dronning de har haft igennem hundredevis af år. Sabara kender noget mørkt magi, som kan overføre hendes sjæl til en anden krop. Og så siger jeg ikke mere, men jeg kunne altså vældig godt lide det!

Så egentlig er der vel to årsager til, at den her bog ikke ramte helt plet for mig. Dels er der Sabara, som er totalt overdrevet ond skurkinde p en virkelig træls måde, og så universet. Jeg havde så svært ved at forestille mig hvordan alting så ud og hvordan samfundet fungerede, at jeg ligesom ikke rigtig kunne leve mig ordentlig ind i historien. Ellers var alt andet egentlig rigtig godt, en god hovedperson og en OK spændende historie.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s