Bogforum 2016 + Nyt På reolen #112: Bogforum-haul

Jeg var egentlig ikke heeelt sikker på jeg kunne komme afsted til Bogforum i år – ikke fordi jeg ikke ville, men fordi det bare er så dyrt at tage fra Jylland til København, og man vil jo også gerne købe en bog eller to og spise et eller andet mad i løbet af en hel dag. Men jeg kunne heldigvis køre med Nena, som fyldte bilen så vi var fem mand, og så gik turen alligevel til Bogforum. jeg fik også gratis indgangsbillet af Arnold Busck, og det hjalp også en hel del! Billetten til Bogforum er faktisk ret dyr (ej, den er mega dyr! 140 kroner? Shit mand!), og det endte også med jeg fik sparet små 700 kroner sammen jeg synes jeg kunne tillade mig at bruge på bøger.

Jeg fik ikke taget  en hel masse billeder, for sådan noget er jeg afsindigt dårlig til (undskyld! men jeg glemmer det altid, jeg er bare ikke en natural photographer åbenbart). Faktisk fik jeg taget fire billeder, hvoraf de to var af Patrick Ness, det ene af en bog og det sidste af en menneskemængde.

2016-11-12-10-34-38

Billeden ovenover er taget lige ved ankomsten, og som altid var der stopproppet med mennesker til bogforum. Jeg har alvorligt overvejet at tage afsted fredag næste år, for man bliver simpelthen så træt af masende, møflende og skubbende mennesker efter en hel dag.

I år have jeg kun taget en bog med til signering (det nåede jeg så aldrig), og havde lavet et stopproppet prgram. Men jeg regnede ikke med at tage til ret meget af det, der var et par få must-experience-ting på listen, men ellers regnede jeg med bare at tøffe rundt, snakke med folk, kigge på bøger og deltage i det jeg følte for når der var tid. Jeg gad ikke det der ræsen fra den ene signeringskø til den næste, jeg ville egentlig hellere bare chille. Det var i øvrigt en rigtig god beslutning! Jeg havde det meget sjovere, jeg synes det var så rart bare at kunne gå og summe, shoppe og hyggesnakke med bloggere, få sagt hej til forlagsfolk jeg har talt med på mail men aldrig mødt og så videre.

Jeg nåede fire arrangementer i løbet af dagen, et hyggemøde hos Lovebooks i kuben på Lindhardt og Ringhoffs stand, som var super hyggeligt! Vi snakkede om kærlighedsbøger, spise nogle afsindigt gode muffins (jeg spurgte, og de er fra lagkagehuset. Kan hermed anbefale deres blåbærmuffins. SÅ GODT!). Lige før det var jeg til arrangement med Patrick Ness på Gyldendals stand, og selvom jeg kun har læst en af hans bøger var det vildt spændende! Altså, den mand er simpelthen så sjov! Han har skide god humor og var vildt sympatisk, og jeg synes virkelig det var et godt interview. Jeg nåede også at få signeret Ilttyv #3, som jeg  er SÅ MEGET EXCITED OVER! MÅ LÆSE NU! Det var selvfølgelig Nicole Boyle Rødtnes hos Alvildas stand.

Jeg var også til bloggerarrangement hos Tellerup, hvor der var snacks, bobler og minglen med forlagsfolk og forfattere, og det var også super hyggeligt! Jeg fik hilst på Boris Hansen, som har skrevet vejen til Panteon, Anika Eibe, Nanna Foss og Michella Rasmussen, plus nogle flere, og det var mega hyggeligt! Der var sjov, signeringer (ikke til mig, jeg havde ingen bøger med), hyggesnak og en masse grinen. Og en goodiebag! Mere om det senere.

Og så må vi hellere snakke bogkøb (vi ved jo godt, at det i virkeligheden er det i gerne vil se, haha!). Jeg købte faktisk kun én bog lige da jeg ankom, fik en hos Alvilda, og så gik det meste af dagen eller før jeg rigtig fik købt noget. Men så fik jeg også købt en masse!

2016-11-13-09-17-29

Ovenstående blev årets boghøst, ti bøger + en novelle-agtig bog. Jeg brugte lidt over 600 kroner, men to af bøgerne kostede altså også 200 kroner hver, og så fik jeg to som anmeldereksemplarer(yay, the perks of being a book blogger, og tak forlag <3), og så var novellen gratis.

2016-11-13-09-20-54

Hos Turbines stand købte jeg Tangled – Den Du Hader at Elske, som er første bog i Tangled-serien. Det er noget erotisk/romance halløj med noget humor i, og jeg købte den faktisk fordi Boghunden lige har anmeldt den og rost den til skyerne. Og så er jeg så meget in the mood for some sexy times lige nu!

Ilttyv fik jeg til anmeldelse hos Alvildas stand (tak ❤ I love you Alvilda!). Jeg fik den signeret af Nicole Boyle Rødtnes også, og jeg er totalt oppe og køre over, at den endelig er her! Jeg troede først den kom til foråret, men hvor er det fedt at den er her, og at ventetiden er forbi! Yay!

Mitose var gratis hos forlaget Dreamlitt, som havde super gode tilbud på deres bøger generelt, og eftersom den foregår mellem bog et og to i Brandon Sandersons Fortropperne-serie, så ville jeg virkelig gerne have den. Normalt er jeg virkelig ikke til de der noveller, men jeg kan rigtig godt lide Fortropperne-serien, så nu giver vi den et forsøg.

2016-11-13-09-21-29

Hos Arnold Buscks stand købte jeg Odinsbarn, bog et i Ravneringene-trilgoien. Jeg fik jo bog to til bogbloggertræf, og jeg vil virkelig gerne læse serien fordi alle siger den er mega god, so there you go. Den kostede 200 kroner, og jeg synes altså det er lidt pebret for en paperback, uanset hvor god kvalitet den er. Nå, men jeg kunne jo ikke rigtig undgå det eftersom den ikke finde si hardcover, så nu er den min!

Jeg købte kun en enkelt bog hos Tellerup, surprise! Men priserne var virkelig pebrede synes jeg, og jeg havde kun én bog på must-have-listen, og det var Soulless #3: Uskyldig. Den kostede 200 kroner, og jeg håber virkelig de fortsætter med at udgive den her serie, den er go’!

2016-11-13 09.22.45.jpg

Sidst på dagen ramte jeg People’s Press’ stand, og der faldt jeg over After-serien under deres 3 for 150-tilbud. Siden jeg er totalt in the mood for noget romantik og sex, tænkte jeg at de nok var et forsøg værd. Jeg skimmede et par sider, og det lyder som om det er noget for mig! Da en af deres medarbejdere så mig snige op mod kassen med de første tre bøger (der var jo 3 for et eller andet, og der er fem bøger i serien, men der var ligesom ikke andet spændende synes jeg), spurgte han om jeg ikke ville have de næste to også, til samme individuelle pris som de andre. Jo tak tænkte jeg, og så gik det sådan. Tak søde People’s Press-medarbejder! De første tre bøger er After #1: Mødet, After #2: Tvivlen,. og After #3: Faldet. Det er nogle ordentlige moppedrenge, men det skræmmer mig egentlig ikke.

2016-11-13-09-23-15

Og så selvfølgelig også After #4: Lykken, og After #5: Begyndelsen.

Inden vi liger går videre til Tellerup-overraskelsespakken, så bliver jeg simpelthen nødt til at brokke mig lidt. Jeg synes tilbudene på bøger hos de forskellige forlag var super dårlige, sådan generelt. Priserne var vildt høje, og der var ikke ret mange der havde to-for-noget eller lignende tilbud. Ikke på de stande jeg så i hvert fald! Jeg er sådan lidt en nærigpind, så 20% batter bare ingenting for mig. Til gengæld havde Dreamlitt, People’s Press og forlaget Bazar super gode tilbud! Jeg overvejede at købe Susanne Clod’s vikinge-serie hos Forlaget Bazar, for der var 3 for 160 (!), men jeg havde ikke rigtig flere penge tilbage sidst på dagen. Jeg var forbi deres stand lige over middag, fordi jeg gerne ville have haft købt Guder og Monstre, bog tre i Ønskekræmmerens Datter – men den var udsolgt (Tud! jeg ville SÅ gerne have haft den!). Alvilda havde også OK priser, og Tellerup havde super gode priser på sampakker. Men hallo Tellerup, hvor var 2 for 300 på hardcovers? Jeg ville have købt så meget mere hvis det havde været der.

Men altså. Jeg tager egentlig mest på bogforum for at købe bøger, og jeg synes sgu ikke det er så fedt, hvis jeg kan få det billigere via saxo-plus-abonnement eller skal betale fuld pris. Jeg synes danske bøger ER dyre, og i min optik skal en paperback koste max 150, og max 200 for en hardback. Det er ligesom min comfort zone, og uanet hvor rig jeg bliver tror jeg altid jeg vil synes, at 299 og opefter er fuldstændig crazy priser. Jeg ved godt, at forlagene også skal leve, men når man kværner 8-10 bøger om måneden, så er 299 simpelthen for meget for en bog. Jojo, jeg kunne låne dem på bibliotekerne, meeeen … jeg vil bare så gerne have dem selv!

Nå, men til arrangementet hos Tellerup var der en bookiebag med en overrraskelse i, og den bestod af Throne of Glass #1: Kongens Forkæmper + nogle cool merchandise-ting:

2016-11-13-09-26-09

Det er så fedt, at nogen endelig har oversat den serie, det er skide godt fantasy! Jeg har læst de første fire bøger på engelsk, og der er seks i serien, så jeg tænker at jeg laver en giveaway på den her sometime når jeg har tid (men jeg lover ikke noget, det kan jo være Tellerup siger jeg ikke må. Men det tror jeg nu ikke. Der er jo ikke så meget ved, at den bare står hos mig og samler støv!) Derudover var der et badge og en keychain.

2016-11-13-09-27-55

Til arrangementet snakkede jeg lidt med Boris sammen med Karin fra Skrivepulten, og Boris sagde, at vi gerne måtte snuppe en Panteon-kort-plakat, og det ville jeg selvfølgelig vildt gerne! Jeg elsker kort, jeg elsker plakater, og det her er et af de pæne af slagsen. Nu skal jeg bare have købt en ramme, for alle de penge jeg ikke har. Ahem. All in good time.

2016-11-13-09-32-07

Jeg var jo inviteret til Bogforum af Arnold Busck, og der fulgte en lille gave med. Der var lidt forskellige kataloger, notesbøger, en pink kuglepen, bogmærke, nogle kort med kuverter (jeg overveje at indramme den ene, den er sjooov!), lidt chokolade (pakken ser lidt smadret ud, for jeg åd halvdelen mens jeg var til bogforum, haha!), og nogle snackbars. Jeg bruger notesbøger en hel del, så at der var to heri var fedt for mig! Jeg er liste-typen, der skriver lister over de ting jeg skal lave lister over.

2016-11-13-09-34-17

Det hele kom i en fin totebag (det hedder en totebag, ikke? En mulepose?), anyway elsker jeg totebags, dem kan jeg heller ikke få nok af. Lidt ligesom med notesbøger.

Det var det hele i denne omgang, tak til Arnold Busck for at invitere mig, tak til de søde og virkelig venlige og rare forfattere og forlagsfolk jeg mødte på min vej, og tak til alle de bogbloggere jeg mødte og snakkede med for et super hyggeligt og virkelig rart bogforum!

 

 

Advertisements

11 meninger om “Bogforum 2016 + Nyt På reolen #112: Bogforum-haul

  1. Sikke nogle skønne bøger du fik fat i der. Tak for snakken til bloggertræffet i Tellerups baglokale, det er skønt at møde jer, når jeg har fulgt jeres blogs så længe. 🙂

  2. Det lyder som om at du havde en skøn dag derinde. 🙂 Og ja, fredag og søndag er de bedste dage at være der. Man kan trække vejret og komme rundt uden problemer. Jeg hader også lørdagen. ALT for mange mennesker på ALT for lidt plads. Selv efter der blev udvidet!

  3. Det var så hyggeligt, da du kom forbi til en LOVEBOOKS-kage! ❤ Det lader til, du havde en skøn dag – tror bestemt taktikken med at undgå lange signeringskøer er vejen frem, hvis man ønsker at se noget 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s