Anmeldelse: Dæmonherskerens Arving #3: Sjælens Pris

32469123pink 3 stjerner



 

  • Titel: Sjælens Pris
  • Serie: Dæmonherskerens Arving #3
  • Forfatter: Haidi Wigger Klaris
  • Antal Sider: 278
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758823089
  • Læst: 1/11 til 2/11

Ally accepterer at blive i Underverdenen,
men inden hendes venner får
lov til at vende tilbage til Jorden,
skal hendes dæmoniske gener vækkes.

Ikke alle er lige begejstrede
for hendes tilstedeværelse blandt
dæmonerne, og slet ikke efter at en
gammel profeti går i opfyldelse.

Da Tristan en dag bringer
Ally med op til Jorden, får de et tilbud
som kan ændre deres liv.
Det er nu op til arvingerne at beslutte
hvilken sti de vil følge.

Sjælens pris er tredje og sidste bind i trilogien
DÆMONHERSKERENS ARVING
– en serie om paranormale kræfter,
kærlighed og svære valg.


Anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup

Et af mine store problemer med de første to bøger var, at jeg følte personerne var meget unge – 12 eller 13 år måske – selvom de ifølge bogen skulle være 17. Det var lidt sært at læse om sex, når de føltes så unge. Men det var slet ikke et problem i den her bog.

For første gang føles personerne som den alder de er. Ally føles mere voksen uden at være kedelig, og jeg tænkte på hende som værende 17 år i stedet for de 12-13 jeg følte hun var i de første. Det samme gør sig i øvrigt gældende med de andre personer i bogen. Skrifttypen er stadig stor, og bogen er jo derfor egentlig ret kort, selvom den er næsten 300 sider land, men jeg følte slet ikke jeg læste en letlæsningsbog, sådan som jeg gjorde med de andre to. Det var slet ikke noget jeg rigtig tænkte over mens jeg læste, og jeg satte pris på den lette og ligefremme måde den var skrevet på – man flyver igennem den på ingen tid! Den er skrevet meget nede-på-jorden-agtigt, ligesom de andre, og det fungerer virkelig godt!

Det er også et plus, at Tom er temmelig meget fraværende i den her bog. Han er stadig lidt creepy, men slet ikke sådan som jeg synes han var i de to første. Til gengæld er der masser af Tristan, og i og med at personerne føltes deres rigtig alder, så synes jeg virkelig han var hot! For første gang følte jeg virkelig noget for romantikken, og selvom der var masser af tiltrækning mellem ham og Allie, så elskede jeg virkelig at der var et eller andet dybere bånd imellem dem, og at man kunne mærke det. Det var så meget mere end bare et teenage-fling, og selvom det går lidt stærkt det hele, så var jeg totalt solgt.

Jeg synes overall, at der var et godt flow i bogen. Der sker en hel masse på meget kort tid, men der er ogsåplads til det jeg kalder indlevelse, altså kamptræning og ting og sager der ikke er dødsensvigtige for plottet. Jeg synes ikke det føltes forhastet eller for meget, men det er lidt som om der bliver proppet for meget handling ind på for lidt plads nogen gange, hvor jeg synes at tingene godt kunne have fyldt lidt mere. Jeg var så til gengæld rigtig tilfreds med slutningen!

Men men men – jeg har et problem med plottet. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor det er så slemt at leve i underverdenen. Vi får set en del til livet i underverdenen i den her bog, og jeg synes overhovedet ikke det var slemt. Bortset fra at Ezrael selvfølgelig er lidt led og gerne vil indtage verden, så virker det altså som et meget rart sted, hvor de fleste djævle faktisk er ganske flinke. Såeh, hvorfor er det lige at Ally hele tiden vil flygte? Hvis det har med Ezrael at gøre og ikke med alt det andret som virkede ganske godt i mine øjne, kunne hun så ikke bare smide ham af tronen og sætte en stopper for det? I stedet får hun det til at lyde som om livet i underverdenen er forfærdeligt, og det var det altså slet ikke. Og hvorfor vil Ezrael overhovedet have hende til at tage over? Hvis hun er så blødsøde og uvillig, hvorfor kan profetien så ikke bare gå i opfyldelse, hvorefter han enten slår hende ihjel eller slipper hende fri? Det giver da ingen mening at han bliver ved med at forsøge at få hende til at tage over, hun er jo slet ikke som han gerne vil have? I don’t get it …

Så altså, jeg havde lidt problemer med plottet, men det her er het klart den bedste af de tre bøger. Det hjalp så meget på læseoplevelsen at karaktererne nu føles som om de er 17 år gamle, og romantikken blev derfor også så meget bedre, i hvert fald for mig. Slutningen var god, og jeg kunne godt lide den del af bogen der foregik i underverdenen.

Advertisement

En mening om “Anmeldelse: Dæmonherskerens Arving #3: Sjælens Pris

  1. Pingback: Nyt På Reolen #111: Books, Books, Books! | Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s