Anmeldelse: Talon-Sagaen #2: Oprørerne

32296239pink 3 stjerner



  • Titel: Oprørerne
  • Serie: Talon-sagaen #2
  • Forfatter: Julie Kagawa
  • Antal Sider: 400
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Rogue
  • Forlag: Harper Collins Nordic
  • ISBN: 9788771910292
  • Læst: 16/10 til 20/10

Ember Hill har forladt drageorganisationen Talon og har sluttet sig til oprørslederen Cobalt og hans folk. Men Ember kan ikke glemme Garret Xavier Sebastian, dragedræberen fra Sankt Georg ordenen, som svigtede sin mission – at udrydde hele Embers slægt, da han reddede hende fra en af Talons snigmordere og dermed underskrev sin egen dødsdom.

Fast besluttet på at redde Garret fra at blive henrettet, forsøger Ember at overbevise Cobalt om, at han skal hjælpe hende med at bryde ind i Sankt Georg ordenens hovedkvarter. De har flere snigmordere efter sig, og da de opdager, at Embers bror er en af dem, indser de, at de kan bruge Garret til deres egen fordel, for han kan bidrage med et helt nyt perspektiv i krigen mellem Talon og Sankt Georg-ordenen.

Men en ny sammensværgelse har set dagens lys, og hemmelighederne som begge sider skjuler er både chokerende og livsfarlige. Ember bliver nødt til at beslutte sig. Vil hun trække sig tilbage og vente til det rette øjeblik til at slå tilbage, eller skal hun starte en krig?


Anmeldereksemplar fra forlaget Harper Collins Nordic

På den positive side, så er den her bog fuld af action der aldrig føles forhastet eller kedeligt. Jo, bogen er spændende. On the not so positive side, så er Ember virkelig, virkelig dum. Og Riley er pisseirriterende for at lade hende være dum.

Vi starter med Ember. For helvede, Ember. Jeg var træt af at hun var så hovedløs i den første bog, og i den her bliver det fuldstændig åndssvagt. Ember er komplet selvoptaget, egoistisk og dum som en dør, og hun er pisseligeglad med at sætte alle andres liv på spil, bare hun får det hun vil have. Jeg kunne virkelig, virkelig ikke lide hende. Riley er nøglen i oprøret. Hvis han dør, dør alle dem han har befriet også. Men Ember insisterer på at bringe ham i fare, og dermed alle de andre, bare fordi hun keder sig eller ikke vil lytte til fornuft. Og lige det med fornuften, den kniber det altså med. Helt ærligt, man kan godt være naiv uden at være dum, men Ember er begge dele. Og så var jeg ved at kaste op over, at hun ikke kunne få sig selv til at slå en modstander ihjel. Halloooo, du er i krig med to sider, du vidste hvad du gik ind til, og nu kan du så ikke slå ihjel, heller ikke selvom det gælder dit eget, Riley og Garrets liv? Helt ærligt, det føltes som om hun holdt fast i Garret alene for at han skulle gøre det beskidte arbejde for hende. Føj.

Og Riley? Der er faktisk ikke noget galt med Riley, bortset fra at det er komplet out of character at render efter Ember som en forelsket hundehvalp. Riley er smart, snedig og en pissedygtig kriger – han har trods alt reddet folk ud fra Talon og formået at holde dem og sig selv skjult og i live. Men al logik og fornuft forsvinder når det handler om Ember. Han lader hende bare gøre som hun, ganske vist prøver han at tale hende til fornuft, men så er det også det. Jeg fatter ikke at han sætter alle andres liv over styr for hende, især når de her andre unger han har reddet betyder så meget for ham. Øv.

On the positive side, så er Garret og Dante faktisk rigtig gode karakterer og spændende synspunkter. Garret er trænet soldat, så han er skide god i kamp. Hans tanker og taktikker ar spændende at følge, og jeg kunne godt lide at han et eller andet sted havde lidt identitetskrise over at han ikke længere var dragedræber. Det har han altid være, nu er han det ikke mere – og hvad er han så? Dante er spændende fordi han jo repræsenterer Talon-siden af hele den her krig. Og Dante er ikke nogen superond skurk, overhovedet ikke, og det synes jeg var et spændende aspekt.

Noget andet der fungerede rigtig godt er trekantsdramaet. Sådan nogle kan være helt utroligt irriterende, men den her var nervepirrende, neglebidende spændende og totalt hot! Det var virkelig godt udført, det passede godt med historien, og selvom Riley og Ember egentlig er pisseirriterende, så fungerede lige præcis det her virkelig godt! Total meget tiltrækning på begge sider, og selv jeg er i tvivl om hvordan det egentlig skal ende ud.

Derudover, så er det her en vildt fed og meget actionspækket historie. Der er gang i den, fart over feltet, og jeg kunne sagtens se den som en hollywoodfilm. Jeg er ikke vild med for meget action fordi jeg tit kommer til at føle at det går for stærkt, og så kan jeg ikke rigtig se det for mig. Men her så jeg det hele levende for mig, og det var feeedt! Jeg kan godt lide historien, og jeg kan godt lide der hvor jeg fornemmer plottet er på vej hen.

Så altså, det var faktisk en rigtig god bog, men jeg kunne simpelthen ikke magte Ember i den her bog. Riley var jeg også pænt træt af, men til gengæld var bogen faktisk spændende, med gode actionscener og et godt plot. Jeg var godt underholdt, selvom jeg var temmelig gal på både Ember og Riley.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s