The Book Lover’s Tag

Yay, jeg er blevet tagget til noget! The Book Lover’s Tag indeholder nogle forskellige bogspørgsmål, som jeg så svarer på. Jeg blev tagget af Melani fra Mit Liv Min Blog, og du kan se hendes svar på tagget her.

  • Har du et bestemt sted hvor du foretrækker at læse?

Ja, i sengen. Det er altså bare hyggeligt med puder, dyner og en kat ved fødderne. Tilsat yndlingslæsesnacks, som er popcorn og cola. Men ellers kan jeg også godt lide at sidde i sofaen, gerne viklet godt ind i et tæppe og brændeovnen tændt. Så rart!

  • Bruger du bogmærker eller noget mere tilfældigt, som du lige har ved hånden?

Hvis jeg har et bogmærke, så bruger jeg det. Men hvis ikke, så plejer jeg at lave æseløre eller snuppe hvad der nu lige er i nærheden som kan bruges. Men helt ærligt, så har jeg altid et bogmærke ved hånden fordi jeg altid sørger for at have et ekstra i min taske – og min taske følger mig overalt, haha!

  • Stopper du din læsning midt i et kapitel, eller er du nødt til at læse det færdigt?

Altså, jeg KAN godt stoppe midt i et kapitel, men jeg vil virkelig helst ikke. Så føles det altid som at stoppe midt i at der sker noget og ikke hvor der er naturlig pause, og det er jeg bare ikke så god til. Jeg glemmer bare hvad der er sket i kapitlet og må gå nogle sider tilbage når jeg så åbner bogen igen.

  • Spiser du og drikker imens du læser?

Ja, og jeg er virkelig dårlig til at koncentrere mig om at læse hvis jeg ikke gør, haha! Ellers bliver jeg hele tiden forstyrret af tanker såsom “Åh bogen er god, men jeg er tørstig”, og det er vildt irriterende! Og så er det altså også lidt hyggeligere at læse hvis man har noget rart at drikke/snacke på.

  • Hører du musik eller ser fjernsyn imens du læser?

Nej, for så kan jeg overhovedet ikke koncentrere mig. Så de der bøger der har en playliste? Det gør jeg ikke i, for jeg kan virkelig ikke holde fokus hvis musik eller fjernsyn kører. Mærkeligt nok kan jeg godt læse i bus/venteværelse eller lignende uden at omgivelserne bliver forstyrrende.

  • Læser du en eller flere bøger ad gangen?

99.9% af tiden kun en. Jeg gider ikke rode rundt i flere bøger ad gangen, for jeg ender altid med at blande handlingerne sammen.

  • Foretrækker du at læse hjemme eller andre steder?

Jeg vil helst læse hjemme eller når jeg bruger offentlig transport. Der kan jeg ligesom bedst finde ro til bare at læse og koncentrere mig om det og ikke alt muligt andet.

  • Læser du højt for dig selv eller inden i dig selv?

Ikke det der ligner. Der kører nærmest en slags film i mit hoved, og jeg registrerer som regel ikke at jeg læser ordene, de bliver bare transformeret til billeder i min hjerne. Smart med skønlitteratur, knap så smart med tekniske bøger og artikler. Det virker sgu ikke helt så godt med Virksomhedsdrift som det gør med Hunger Games, haha!

  • Læser du i forvejen eller springer du sider over?

Nej, men hvis bogen er lidt kedelig begynder jeg som regel automatisk at speedlæse i stedet for faktisk at læse det hele, og så smutter der bare nogle gange nogle ord og sætninger i svinget.

  • Knækker du ryggen på dine bøger, eller forsøger du at undgå det?

Jeg er rygknækker. Jeg får simpelthen så ondt i håndleddene af krampagtigt at holde bogen åben uden at ryggen knækker, og det gider jeg simpelthen ikke bøvle med. Jeg vil bare hygge mig med at læse jo. Desuden kan jeg godt lide at man kan se bogen har været læst.

  • Skriver du i dine bøger?

Never ever ever! Ikke engang i studiebøger. Måske på udskrevne artikler fra nettet, men så er det også det. Jeg sætter allerhøjst små lapper ind, men ellers skriver jeg noter i notesbøger.

Jeg tænker ikke jeg vil tagge nogen, for jeg ved egentlig ikke hvem der har været tagget og hvem der ikke har. Jeg er mega bagud med bloglæsning og sociale medier, såeh. Det holder jeg mig fra, men feel free til at tagge dig selv hvis du har lyst!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s