Anmeldelse: Hvis Jeg Var Din Pige

31456606pink 4 stjerner



  • Titel: Hvis Jeg Var Din Pige
  • Serie: –
  • Forfatter: Meredith Russo
  • Antal Sider: 304
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Carlsen
  • ISBN: 9788758821382
  • Læst: 8/10 til 10/10

Amanda Hardy er den nye pige på skolen. Ligesom alle andre vil hun gerne få nye venner og passe ind. Men Amanda har en hemmelighed. Og hun vil ikke så tæt på nogen, at de risikerer at opdage den.
Men da hun møder den søde og venlige Grant, kan Amanda ikke lade være med at lade ham komme tæt. De tilbringer mere og mere tid sammen, og det begynder at gå op for hende, at hun mister for meget ved at holde ham på afstand. Hun ønsker mere og mere at dele alt med Grant – også sin fortid.
Men Amanda er bange for, at når han først kender sandheden om hende, vil han ikke kunne se bort fra den. For Amandas hemmelighed er, at hun før hed Andrew.

Vil sandheden koste Amanda hendes nye liv – og ham, hun har forelsket sig i? En roman om et spændende og aktuelt emne af en forfatter, som selv har oplevet det.


Anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen

Jeg havde det faktisk lidt med den her bog som jeg havde det med En Flænge i Himlen. Umiddelbart følte jeg ikke rigtig for at læse den, fordi jeg tænkte den ville være super deprimerende og fuld af forfærdelige ting.

Så dumpede bogen uanmeldt ind af brevsprækken, og jeg tænkte okay, En Flænge i Himlen var fantastisk selvom du troede du ville hade den, så lad os bare give den et forsøg. Så det gjorde jeg, og det har jeg absolut ikke fortrudt! Den her bog er simpelthen bare så god!

Bogen handler om en transkønnet pige. Amanda har fået hormoner og gennemgået operationen, så hun nu fysisk er en pige. Hun hedder nu Amanda og ikke Andrew, og hun føler sig som en pige, nu og dengang. Altid, faktisk. Problemet er mere, at alle andre mennesker har det svært med det – eller, de fleste i hvert fald. Nogen synes det er mega klamt, andre synes bare det er mærkeligt og at Amanda er en freak, og andre synes det er creepy. Nogen synes det er okay og har ikke noget problem med det, og nogen mener ikke hun burde bruge pigetoiletterne eller klæde om sammen med pigerne i gymnastik.

Det lyder jo rigtig meget som om at bogen er vildt deprimerende, men bogen starter faktisk et sted, hvor Amanda flytter hjem til sin far. Hvis hun starter på en frisk et sted hvor ingen kender hendes hemmelighed, så er der måske en chanhe for at hun kan få en normal tilværelse – hvis bare der ikke er nogen der får hendes hemmelighed at vide.

Så vi starter altså ud med, at Amanda starter på en ny skole. Vi følger hende få nye venner, møde en fyr, og faktisk leve et ret normalt liv. Selvfølgelig kæmper hun med sin fortid og frygten for at nogen skal opdage hvem hun er, men vi følger hende mens hun er ved at de første virkelig lykkelige øjeblikke i sit liv, og det var simpelthen så fedt! Man bliver sgu så glad i låget af den her bog, Amanda er en fantastisk personlighed, mærket af sin fortid selvfølgelig, men hun er så livlig og på en måde optimistisk og virkelig et godt menneske, og det var sgu fedt! Jeg synes også romantikken var overbevisende, jeg følte virkelig kemien imellem, og de var fantastiske sammen!

Ud over at følge Aamanda i nutiden, så får vi også nogle kapitler fra fortids-Amanda. Jeg synes det gav rigtig god mening at få de her indblik i, hvordan livet har været for hende, både som barn og kort tid inden hun flyttede op til sin far. Det fungerede super godt!

Det eneste jeg synes trakl lidt ned var, at den var liiiidt overly happy nogle gange. Jeg kan ikke rigtig gå i detaljer uden at spoile, men det synes jeg den var. Happy er godt, men det var ikke altid helt realistisk.

Jeg gider ikke ævle løs om at det her en vigtig bog som alle bør læse fordi transkønnethed og blabla – det giver sig selv. Bogen kan meget mere end det, det er en virkelig god, hjertevarm og fantastisk historie. Læs den for at blive i godt humør, læs den fordi det er en god historie, fordi det er en vigtig bog eller fordi det er en god romance. Den kan det hele.

2 meninger om “Anmeldelse: Hvis Jeg Var Din Pige

  1. Pingback: Hvis jeg var din pige – Bibliotekattens Bøger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s