Anmeldelse: Dragernes Konge #1: Heksejægerens Bytte

32054831pink 2 sjerner



  • Titel: Heksejægerens Bytte
  • Serie: Dragernes Konge #1
  • Forfatter: P. Eybye
  • Antal Sider: 606
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758821382
  • Læst: 4/8 til 8/8

I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan.

Nu ulmer oprøret …

Taysin bor i den lille by Gida. Fjernt fra landets hovedstad og kongens soldater byder livet som smed ikke på mange overraskelser. Han er hemmeligt forelsket i den urtekyndiges datter, Lill, som af mange anses for at være skør.

Hun tilbringer de fleste af sine dage alene og får sjældent lov til at omgås byens beboere. Taysins fredelige liv ændres den dag hvor en familie på flugt fra kongens heksejægere har brug for hans hjælp.

For i Perina er det forbudt at besidde magisk kraft. Hekse og troldmænd jagtes skånselsløst, og alene det at hjælpe dem kan betyde dødsstraf.

Dragernes konge er en fantasyserie om kærlighed, venskab og magi.


Anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup.

Den her bog er sådan en slags fantasy som jeg burde have elsket. Den er ikke drevet af action, men af sine karakterer og af plottet. Problemet er så, at jeg virkelig ikke kan med den ene hovedperson. Og den anden? OK, men kedelig.

Først og fremmest, så kan jeg rigtig godt lide tempoet i den her bog. Meget af tiden bruges på flugt, men det føles ikke forjaget og træls. Man hører om hvordan de samler mad, deres tanker og følelser, problemer såsom træt hest og andre ting man nu løber ind i når man er på flugt. Jeg elsker når det ikke er alt for hæsblæsende, men at jeg får tid til at lære personerne at kende (og trække vejret for den sags skyld).

Jeg kan også rigtig godt lide den verden vi befinder os i. Det er meget middelalderagtigt, men tilsat magi og heksejægere, noget som jeg synes er vildt spændende. Jeg synes universet føltes gennemtænkt og gennemført, og det føltes som om det kunne være virkeligt. Jeg kan egentlig også godt lide den overall måde plottet bevæger sig på (minus romantikken, mere om det senere), det her med Artain og byen i bjergene og den forsvundne kongesøn. Jeg synes det var spændende, især det med den mørke magi.

Og så kommer vi til den egentlige årsag til at jeg bare ikke var vild med den her bog: Lill. Lill er en heks, og hun kan ikke styre sine kræfter. Så hun går hele tiden og borer neglene i håndfladerne og tapper sig selv i tindingerne for at holde magien inde. Resultatet er, at alle tror hun er skrøbelig og skør. Hende far ved hvad hun er, og forbyder hende alting for at beskytte hende. Okay, så langt så godt. Mit problem med Lill er, at hun er en klynker. Hun kan ingenting selv, hun er ligesom en forskræmt hare, hun farer sammen eller bliver bange for ingenting, og når det virkelig gælder kan hun heller ikke tage sig sammen og gøre noget. Hun kalder bare hele tiden på Taysin til at hjælpe sig, hun er så meget ungmø i nød at jeg var ved at kaste op. Og det bliver værre endnu, for hun bliver ind imellem sur over, at folk behandler hende som en der skal beskyttes – jamen hallo, så få dig dog noget rygrad og GØR noget! I hvert fald noget andet end at råbe på andres hjælp…

Ret skal være ret, det bliver bedre med Lill de sidste 150 sider (indtil det med slaverne, så har hun igen travlt med at råbe efter andres hjælp), og jeg syntes væsentligt bedre om hende da hun blev mere selvstændig og mindre klynkende.

Taysin er forelsket i Lill, og Taysin som karakter er egentlig helt OK. Han er lidt kedelig, især sammenlignet med Dean som bare er så meget mere fuld af liv og karakter. Men ellers er der ikke noget galt med ham, han er den rolige, stoiske og stille type, og det synes jeg egentlig var helt OK. Men det med ham og Lill? Det er så åndssvagt. Hvordan to mennesker kan misforstå – og blive ved med at misforstå – hinanden 3787364736 gange på 606 sider, det er mig simpelthen en gåde. Især fordi det hele er så åbenlyst at jeg ikke fatter at de ikke selv fatter det.

Så altså, eftersom det her er en meget karakterdrevet bog, så er det selvfølgelig list skidt når man virkelig ikke kan med den ene hovedperson. Men jeg kunne godt lide plottet og universet, og egentlig også Taysin selvom jeg fandt ham lidt kedelig, så jeg har ikke rigtig afskrevet serien endnu. Jeg vil egentlig også forfærdelig gerne se Lill få den rygrad og det mod som hun virkelig mangler, at blive mere selvstændig og mere sikker i sin evne.

En mening om “Anmeldelse: Dragernes Konge #1: Heksejægerens Bytte

  1. Pingback: Nyt På Reolen #110:All them books | Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s