Bogbloggertræf 2016

Lørdag den 24. September blev der afholdt bogbloggertræf i Ålborg, og jeg var selvfølgelig med! Vi kørte afsted fem piger i bilen, og det var super hyggeligt! Vi fik snakket om alt muligt og umuligt, og drukket en masse sodavand. Vi kom frem til der hvor træffet skulle holdes som de allersidste klokken to minutter over 12 – og vi skulle være der klokken 12, så helt skidt var det altså ikke!

Træffet startede med velkomst, og herefter mad (som i øvrigt var mega god! billeder kommer nedenfor), og herefter blev den hemmelige gæst afsløret. Ugen op til træffet havde vi hele tiden fået små hints til hvem forfatteren var – for eksempel at det var en kvinde, og at det var en debutforfatter. Jeg havde to forfattere i baghovedet som jeg vidste passede på hintsene, og jeg ramte søreme plet! Den hemmelige gæst viste sig at være Malene Sølvsten, som jeg virkelig gerne har villet møde siden jeg læste Ravnenes Hvisken i foråret.

2016-09-24-12-17-53

2016-09-24-12-35-26

2016-09-24-12-29-09

Mens vi spiste var der oplæg ved Malene Sølvsten, som var super spændende! Jeg synes det var vildt spændende at høre om hvordan Ravnenes Hvisken blev til – jeg elsker den bog, og jeg har spekuleret meget i hvor hun fik det hele fra og hvordan hun blev udgivet. Ud over Malene Sølvsten, så var der fire andre forfattere med: Nick Clausen, Pernille Vørs, Marie Louise Rønning og Nanna Foss. De sad med ved bordene som deltagere, og det var super hyggeligt! Vi fik også mulighed for signering senere på dagen, og jeg fik signeret Cirions Fortælling af Nick Clausen, en bog som jeg absolut elskede, samt Magtens Pris, bog to i Dominic-trilogien af Pernille Vørs. Jeg havde i forvejen alle mine Spektrum-bøger signeret, og Marie Louise Rønning har jeg ikke læst noget af endnu – men det kan jo nås endnu.

Der var også konkurrencer og uddeling af bookiebags – gange to, for vi fik først en pose, og alle var glade og syntes det var mega fedt. Senere på dagen fik vi så en pose mere, og det havde jeg i hvert fald slet ikke forventet! De tog totalt røven på os der, de kære arrangører😛 Der var også kaffe og kage, og kagen var helt fantastisk flot! Lige så snart den var på bordet fløj bogbloggerhorden op for at tage billeder af kagen, som nok er en af de mest fotograferede kager i verdenshistorien nu. Og ja, jeg var også en del af horden – det var altså en virkelig pæn kage! Den smagte i øvrigt også helt fantastisk godt!

2016-09-24-14-32-33

2016-09-24-15-08-57

2016-09-24-15-11-27

Sidst på dagen var der debat, og det var super fedt! Det havde vi også sidste år, hvor vi blev styret af arrangørerne og ved håndsoprækning kunne diskutere forskellige boglige eller blogger-relaterede emner. For eksempel diskutere vi om forfattere skal kommentere på anmeldelser af deres bog, gode som dårlige, eller om de bare skal holde mund. Vi snakkede også om det der med stjerner på boganmeldelser – pro’s and cons, og hvad vi tænkte om det.

Vi fik selvfølgelig en hel masse bøger, men dem viser jeg i et bookhaul snarest! I stedet vil jeg sige tusind tak til arrangørerne:

Det var alle tiders arrangement, og jeg ved de har brugt åndssvagt mange timer på at får det hele til at spille. Jeg havde et helt supert arrangement, og det er alle tiders at kunne mødes og snakke om bøger og bloggeri med andre der deler interessen.

Og så skal sponsorerne også have en tak – uden dem, ingen konkurrencepræmier og ingen kage. Der kommer et bookhaul-indlæg hvor bookiebag-sponsorerne vil være at finde, men nedenfor finder i dem der har sponseret til konkurrencer – og kagen!

6 meninger om “Bogbloggertræf 2016

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s