Esbjerg Fantasyfestival 2016

Lørdag d. 17/9 var jeg afsted til Fantasyfestival i Esbjerg. Festivalen i 2015 lå i foråret, så det er næsten halvandet år siden den sidste festival. Men det var et glædeligt gensyn, jeg havde en fest og hørte masser af foredrag, åd pandekager, købte bøger, mødte forfattere og forlag, og fik taget billede med Trudi Canavan (yay!). For en gangs skyld var jeg OK god til at få taget billeder, noget jeg ellers altid glemmer, men nogle af dem er blevet lidt slørede – sorry about that!

Jeg var afsted sammen med en veninde og hendes datter, og vi ankom ti minutter i ti. Det gik smertefrit at komme ind, der var ikke den vilde kø, og vi fik et program. Vi startede ud med at gå ned i Riddersalen hvor messestandene var, og i løbet af ti minutter havde jeg købt to bøger hos Arnold Buscks stand. Hov! Klokken 10:30 var der åbninstale med blandt andet Trudi Canavan (det er den tågede skikkelse på podiet på billedet nedenunder.)

2016-09-17-10-37-04

Senere var vi også forbi Tellerups stand, her købte jeg nogle bøger for en veninde der ikke selv kunne komme, og så fem bøger til mig selv. Vi var forbi alle andre stande, som blandt andet talte Eva Egeskjold, Dreamlitt, Facet, mellemgaard og Dreagons Lair.

2016-09-17-10-39-00

Lidt i 12 var der signering med blandt andet Sidsel Sander Mittet, som jeg var virkelig glad for at få hilst på. Hun er virkelig sød! Jeg fik signeret Sandsnogens Bid – jeg havde overvejet at slæbe hele Morika-trilogien med, men vi skulle også til foredrag og signering med Trudi Canavan, Tina Sanddahl og Jeanette Hedengran samt Kenneth Bøgh Andersen, og der var bare ikke mere plads i rygsækken. Men Sandsnogens Bid er også min favorit, så det er OK😛

Klokken 12 var der foredrag med Trudi Canavan, og det var virkelig en fornøjelse! Trudi er simpelthen det rareste, venligste og sjoveste menneske! Hun startede ud med et oplæg om alt muligt, forskellene mellem Danmark og Australien, hendes yndlingsbøger, illustrationer hun har lavet, hvordan hun endte med at skrive, alt sådan noget. Hun var virkelig sjov, hun havde alle tiders humor og virkede bare så fantastisk rar. Hun var vildt spændende at høre, og jeg var meget mere opslugt end jeg var til Tamora sidste år. Bagefter var der signering, jeg fik signeret The Novice, som er bog to i the Black Magician’s Trilogy (og min favorit af hende so far), og så Theif’s Magic, som jeg købte på messen tidligere på dagen. Og så fik jeg lov til at få taget billede sammen med hende!

2016-09-17-11-54-54

2016-09-17-12-37-19

14407747_10210382351178928_1077137880_n

Bagefter gik vi ud og fik en pandekage fra boderne udenfor, og bagefter gik vi indenfor – jeg ville gerne hilse på Eva Egeskjold, hvis bøger jeg læste i vinters og var virkelig glad for. Hun er i øvrigt virkelig sød, og det var dejligt endelig at møde hende. Derefter var jeg forbi Katja Berger på Dreamlitts stand efter et anmeldereksemplar af De 7 Synder, som jeg havde fået lov til at få – og jeg fik signeret også!

Klokken 15 tog vi ned i Speaker’s Corner for at høre Nanna Foss fortælle om Spektrumserien – OG afsløre cover + titel til bog 3, som udkommer til foråret. Mine egne billeder derindefra er blevet vildt slørede, så hermed link til Nanna Foss’ Instagram, hvor i kan tjekke det ud. Det er vildt pænt! Og jeg er ret sikker på jeg ved hvem hovedpersonen i bog tre er! Det er i øvrigt altid en fornøjelse at høre Nanna fortælle, hun er alle tiders!

2016-09-17-15-13-22

Herefter var jeg til foredrag med Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl, med efterfølgende signering, og så var det tid til Kenneth Bøgh Andersen. Den mand er simpelthen altid en fornøjelse at være til foredrag med, han har skide god humor og svarer gladeligt på alle spørgsmål. De to foredrag var med en interviewer, og det synes jeg så var pænt irriterende. Jeg ville hellere bare have hørt forfatterne fortælle, især fordi intervieweren virkede totalt uinteresseret, og ind imellem talte lidt ned til forfatterne i måden hun stillede spørgsmålene på. Lige det var jeg altså ikke vild med. Jeg har ingen billeder fra Kenneth Bøgh Andersen, for min telefon gik tør for strøm, men jeg nåede at tage et enkelt billede af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl. Det var ret spændende at høre om deres skriveproces, for selvom jeg ikke skriver selv og aldrig kommer til det, så har jeg tit undret mig over hvordan to forfattere kan skrive en bog sammen uden at komme op og skændes hele tiden.

2016-09-17-16-10-31

Efter Foredraget med Kenneth Bøgh Andersen var der signering, og derefter var vi dem der var kørt. Klokken var lidt over seks da vi kørte fra Esbjerg, så vi var rimelig flade da vi ramte Horsens.

Overall, så synes jeg Festivalen var blevet en væsentlig bedre oplevelse end sidste år. Der virkede ikke så tomt, og alle forlag havde bøger med at sælge af, og priserne var fornuftige. Arnold Busck havde også engelsk fantasy med, omend de havde taget alt det “populære” med. Nogle gange ville jeg ønske at boghandlere ville forsøge sig med noget mere end bare bestsellerne på engelsk. Men hey, jeg købte to bøger, og de havde lige så meget engelsk med som de havde dansk, så det var fedt!

Noget andet som jeg virkelig satte pris på var, at det var så meget nemmere at finde rundt. Der var tydelig skiltning med tidpunkter for signering og så videre, og det var virkelig rart! Det, og så havde de flyttet den store signering af Trudi Canavan væk fra messeområdet, og det betød at den store sal ikke var total blokeret af signeringskø. Thumbs up der i hvert fald!

Til gengæld synes jeg der var noget tomt udenfor – og at der var alt for lidt muligheder for mad. Der var pandekager og fladbrød med fyld, og begge dele var dyre taget i betragtning hvor lidt mad man fik. Man kunne godt gøre mere ud af området udenfor, så det blev lidt mere middelaldermarkeds-agtigt, det kunne være fedt!

Men overall, så var festival virkelig en succes – for mig i hvert fald – og jeg synes der var blevet forbedret rigtig meget siden sidste år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s