Anmeldelse: Den Sidste Vindrytter #2: Rejsen

14623946pink 2 sjerner



  • Titel: Rejsen
  • Serie: Den Sidste Vindrytter #2
  • Forfatter: Nick Clausen
  • Antal Sider: 262
  • Udgivelse: 2012
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758810249
  • Læst: 2/9 til 4/9

Den største udfordring i Kians liv venter forude.
Sammen med trolden Rax drager han mod nord til bjergkløften Tarak, hvor prinsessen holdes fanget i valkrypernes hjem.
Undervejs knytter de to et særpræget venskab, der bliver afgørende for deres overlevelse i en verden hvor ting sjældent er hvad de giver sig ud for, og hvor farerne lurer for hvert skridt.


 

Helt ærligt? Det meste af den her bog gik simpelthen alt for stærkt for mig. Jeg tabte fuldstændig pusten, fordi store dele af bogen bare består af flygt fra den ene fare til den næste, action action action hele tiden. Og så begyndte jeg simpelthen at kede mig.

De første 100 sider eller så var faktisk rigtig gode, her var ligesom lidt mere ro på. Kian får påbegyndt sin rejse, han farer vild i en skov og møder Rex, og indtil de når til Tarak er det faktisk rigtig spændende. Der bliver opbygget et godt venskab mellem Kian og Rex, de er sjove sammen og det er ret interessant at se dem finde ud af deres racers forskelle og ligheder. Det er ret morsomt, at mennesker og trolde har hver deres myter om den anden race som bare er helt forkerte. It’s funny!

Men da vi så kommer frem til Tarek, så går det simpelthen for stærkt. Det varer faktisk mere eller mindre resten af bogen. Der sker alt for meget alt for hurtigt, og jeg følte virkelig jeg tabte pusten. Til sidst begyndte mine øjne automatisk at speed-læse, fordi det hele tiden var det samme og jeg bare gerne ville frem til noget spændende. Der kommer en fare, der flygtes eller kæmpes, og i løbet af to sider er vi nået til næste fare, som igen undgås. Boooooring må jeg indrømme.

På den positive side, så synes jeg dialogerne og personerne er blevet meget mere levende i den her bog. Nogle gange føles det de siger stadig tåkrummende indøvet, men generelt har alle personer fået meget mere liv. De føles mere virkelige og mere ægte, og Rex er en god tilføjelse til persongalleriet. Jeg kunne også rigtig godt lide de her små væsner vi møder sidst i bogen. Totalt creepy og mega awesome! Der blev bogen faktisk lidt spændende igen.

Men selvom jeg synes dialogen og personerne er blevet bedre – hvilket jo egentlig var mit største kritikpunkt i første bog – så kan jeg bare ikke ignorere, at jeg dødkedede mig gennem 2/3-dele af bogen. Der sker alt for meget alt for hurtigt, og det er egentlig bare det samme hele tiden. Bogen var OK, men ikke mere end det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s