Anmeldelse: Den Sidste Vindrytter #1: Udvalgt

14623942pink 3 stjerner



  • Titel: Udvalgt
  • Serie: Den Sidste Vindrytter #1
  • Forfatter: Nick Clausen
  • Antal Sider: 195
  • Udgivelse: 2012
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758810232
  • Læst: 31/8 til 2/9

Kian på 16 år er en ganske almindelig teenager med et dødkedeligt liv.
Men en dag dukker en mystisk mand op og fortæller om en fremmed verden, hvor befolkningen trues af de kødædende valkryper.

Kun Kian har evnerne til at stoppe dem – han er nemlig den sidste overlevende fra en oldgammel slægt.


Det her var faktisk en ret god fantasybog. Jeg synes den føles mere som en middlegrade end en YA, selvom hovedpersonen er 16 år, men det gjorde egentlig ikke så meget.

Først og fremmest, så syntes jeg bogen var hyggelig. Det var en god fantasyhistorie, som faktisk bare var rar og hyggelig at læse. Det var ikke sådan en bog jeg bare fløj igennem fordi den var vildt spændende, men mere fordi det var en god historie. Den gave mig Narnia og Hobbitten-vibes, hvis i forstår hvad jeg mener?

Historien er egentlig spændende nok, idéen med den sidste vindrytter og den her nye verden er god, og Valkrypernes angreb var faktisk vildt spændende. Kampscenerne er virkelig godt beskrevne, og det hele føles meget livligt og virkeligt. Jeg synes vindrytternes evner er godt fundet på, og meget unikt i forhold til meget andet jeg har læst. Derudover var det meget fedt, at Kian ikke bare fra dag 1 kan alle mulige vilde ting, men må træne for at få evnerne frem og styrke dem.

Problemet med den her bog er egentlig, at personerne føles meget opstyltede. Der er humor, og dialogerne er tit sjove og med et glimt i øjet, men rigtig meget af det der bliver sagt og gjort føles meget indøvet og ikke rigtig naturligt. Lidt ligesom at se et skuespil, hvor det hele er øvet 1000 gange, og det føles som om det er øvet 100 gange.

Ind imellem går det også lidt stærkt med historien, men det synes jeg faktisk ikke gjorde noget. Det passede ligesom til stilen historien og bogen er skrevet på, at det ikke var sådan en 600-siders vildt beskrivende murstensbog. Den er sjov, let og hyggelig. Jeg kunne så til gengæld godt have undværet at man pludselig skiftede POV hen mod slutningen.

Overall, så var det fornøjelig læsning. Jeg ved godt jeg har brugt ordet “hyggelig” om den her bog 700 gange nu, men det er den virkelig. Den er rar, sjov og spændende, men jeg synes personerne og især dialogen tit var frygtelig opstyltet og føltes indøvet og unaturlig. Men det var alligevel en god bog, og jeg gik i gang med 2’eren straks efter at have afsluttet den her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s