Anmeldelse: En Flænge I Himlen

23122150pink 5 stjerner



  • Titel: En Flænge i Himlen
  • Serie: –
  • Forfatter: John Green
  • Antal Sider: 330
  • Udgivelse: 2012
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Fault in Our Stars
  • Forlag: Politikens Forlag
  • ISBN: 978-87-400-0684-1
  • Læst: 22/8 til 24/8

Sidst på vinteren i mit 17. år kom min mor frem til, at jeg var deprimeret. Hun baserede sin diagnose på, at jeg næsten aldrig kom ud af huset, lå det meste af tiden i min seng, læste den samme bog igen og igen, spiste meget lidt og brugte ret meget af min tid på at tænke over døden.

En flænge i himlen er en roman om at det største og smukkeste i livet.

Hazel har i flere år æevet med en alvorlig sygdom og føler sig som en granat, der snart vil detonere. Men så møder hun Augustus og bliver for første gang nogensinde forelsket.

 

Måske er det ikke en tragedie, at vi skal dø. Det er et mirakel, at vi lever. 


Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

EN FLÆNGE I HIMLEN er bogen jeg havde svoret jeg aldrig ville læse. Faktisk fik jeg den som anmeldereksemplar til et bogbloggertræf helt tilbage i 2012 da den udkom, og jeg har aldrig haft den mindste trang til at læse den. Alligevel beholdt jeg den, mest fordi alle sagde den var fantastisk. Maybe someday, right?

Men ud over at sige den var fantastisk, så sagde alle også at det var en hjerteknuser, og at man ville tude sine øjne ud til sidst. Det havde jeg faktisk ikke noget behov for at udsætte mig selv for, og slet ikke frivilligt, ellers mange tak. Jeg har fået mit hjerte knust nogle gange, og det var ikke nogen behagelig oplevelse. Hvorfor i alverden skulle jeg læse en bog, der ville gøre mig vildt ked af det? Hell to the no tænkte jeg. Og så handler den om kræft – hell to the fucking no, det var helt sikkert.

Så i fire lange år stod bogen på mine TBR-hylder, gemt godt af vejen på øverste hylde. Og pludselig, da jeg pakkede mine TBR-hylder ud efter nogle uger i papkasser i forbindelse med at vi fik lavet mit bibliotek, så lå bogen lige der og jeg tænkte: nu gør jeg det sgu! Og det gjorde jeg så.

Jeg fik ikke mit hjerte knust. Jeg fældede faktisk ikke en eneste tåre. Okay, mine øjne blev lidt blanke et par steder, men jeg føler mig ikke hverken ked af det eller hjerteknust efter at have læst den. Jeg føler mig tvært imod optimistisk, med mod på livet og faktisk lidt gladere end jeg var før jeg læste den. Og hvor er jeg glad for jeg læste den!

Det lyder helt forfærdeligt når jeg siger det, men bogen er faktisk virkelig sjov og fuld af livsmod og humor. Nu handler den jo om teenagere med kræft, så det virker helt forrykt at jeg sidder her og siger at bogen er sjov. Men det ER den. Noget af det den her bog fortæller om som jeg virkelig sætter pris på er, at selvom man er syg og kan mærke døden ånde én i nakken, så stopper livet ikke der. Det er stadig muligt at lave sjov, at have venner, at se det positive, at have humor og at have et liv, også selvom det liv måske ikke er helt som man havde forestillet sig. Jo, Hazel – og Augustus og Isaac for den sags skyld – synes da ikke det er pisse fedt at have eller have haft en dødsdom hængende over hovedet. Og nogle gange rammer de bunden, men de er fuldstændig lige som os raske: de joker, de laver sjov, de hygger sig og de er stadig. Nogle gange er det som om omverdenen ser en som død længe før man egentlig er det, bare fordi man har fået en diagnose. Men de er ikke døde endnu – de lever, og det viser den her bog i den grad.

Selvfølgelig er den sørgelig og alvorlig, men den gjorde mig ikke ked af det. Tværtimod føler jeg mig fuld af livsmod og faktisk gladere end jeg var før. Hvis Hazel kan finde lykken under de omstændigheder, så kan jeg i hvert fald også. Jeg synes Hazel var en fantastisk personlighed, hun havde den bedste humor og den sjoveste sarkastiske måde at sige visse ting på. Generelt er bogen fuld af fantastiske karakterer, og selvom jeg synes Augustus var en anelse creepy nogle gange, så gjorde det faktisk ikke noget. Jeg var meget mere betaget i deres måde at håndtere deres situation på.

Det her er en bog der fik mig til at grine. Ikke til at græde, som alle ellers sagde jeg ville, men grine og føle mig let som en sky. Den var umulig at slippe da jeg først kom i gang med at læse, Hazel var fantastisk og bogen var i det hele taget fantastisk. Hvis du er skeptisk fordi du tror det er en vildt sørgelig bog, så giv den en chance. Det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde!

4 meninger om “Anmeldelse: En Flænge I Himlen

  1. Pingback: Nyt På Reolen #110:All them books | Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s