Anmeldelse: Vinterkongens Datter #3: Stormen

27810499pink 2 sjerner



  • Titel: Stormen
  • Serie: Vinterkongens Datter #3
  • Forfatter: Lesley Livingston
  • Antal Sider: 439
  • Udgivelse: 2015
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: Tempestuous
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 978-87-588-1010-2
  • Læst: 18/8 til 22/8

„Jeg elsker ikke Sonny.“ Kelley må lyve for at beskytte den fyr hun elsker, fra den magt som han ikke ved han besidder. Kelley er nødt til at finde ud af hvem der er ude efter Sonnys magi, så hun kan få ham tilbage. Hun er nødt til at afdække hvem, der får Janus-garden til at jagte og myrde uskyldige alfer. Hun er nødt til at hjælpe med at genopbygge det teaterensemble, hun kalder sin familie. Og hun er nødt til at gøre alt dette uden at lade sig distrahere af den farlige Fenrisulv, hvis legendariske stenhjerte synes at smelte, når Kelley er i nærheden.


Det nemmeste er vist at dele den her anmeldelse op i en liste over det jeg godt kunne lide og det jeg ikke kunne lide, ellers tror jeg det hele bliver lidt rodet. Der var små ting jeg godt kunne lide blandet med store ting jeg ikke kunne lide, og det var en meget op-og-ned-bog. Dog mest ned.

Det positive:

  • Kelley bliver mere fierce og kapow-agtig. Hun begynder endelig at bruge de kræfter hun har fået og den unikke position hun har fordi hendes forældre er dem de er
  • Mysteriet omkring hvem det er der står bag det hele. Jeg kunne godt lide det! Jeg havde nogle teorier om hvordan det hang sammen, og det endte med at være en kombination af flere af de ting jeg havde forestillet mig, og det var egentlig vildt cool!
  • Mysteriet giver godt med spænding, fordi det ikke er alt for åbenlyst.
  • Mysteriet og måden handlingen skred frem på gav såden en lidt eerie, hjemsøgt stemning.
  • Der skete hele tiden noget. Man kan ikke klage over, at den var langtrukken eller manglede action.
  • Tyff. og Bob.
  • Visse dele af plottet angående Fenris. Det var feeeedt!
  • Slutningen. Den var faktisk virkelig god!

Det negative:

  • Sonny. Hold kæft hvor var jeg træt af ham. Han er ikke kun snotdum, han er også ualmindelig kedelig og en værre vatnisse. Jeg kunne virkelig virkelig ikke lide ham. Skvat. Og eftersom halvdelen af bogen fortælles af ham, så er det den primære årsag til at jeg ikke rigtig var tosset med bogen. Og så synes jeg egentlig bare hans kapitler var virkelig kedelige.
  • Fenris. Eller nej, ikke Fenris per se, men det der romantik mellem ham og Kelley. Det var da komplet åndssvagt og totalt unødvendigt! Og det var så ringe udført. Gaaaah!
  • Kelley foretager nogle virkelig ringe beslutninger nogle gange, og jeg kan blive så irriteret fordi hun er den eneste der ikke fatter at det er dumt.
  • Jeg kedede mig. Det er ikke fordi der ikke sker noget, men eftersom Sonny fortæller halvdelen og jeg fandt ham både kedelig og møgbelastende, så påvirker det rigtig meget af læseoplevelsen.
  • Også på grund af Sonny følte jeg bare ikke rigtig noget for romantikken mellem ham og Kelley. Did not care. Håbede et eller andet sted hun ville falde for Bob.

Så altså, havde jeg kunnet lide Sonny havde jeg nok været noget gladere for bogen, men det kunne jeg bare ikke. Overall synes jeg plottet var godt, mysteriet var godt og der skete hele tiden noget. Men Sonny ødelægger virkelig meget for mig, og så synes jeg romantikken med Fenris var dybt åndssvag. Selve slutningen var til gengæld virkelig god, og afsluttede serien virkelig godt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s