Nye Udgivelser August 2016 – De Danske

Vær opmærksom på, at bagsideteksten fra bøger som er en del af en serie kan indeholde spoilers fra de tidligere bøger, ligesom udgivelsesdatoen også kan ændre sig.

Min mest ventede udgivelse i August er helt klart Lavvejs Fortabt, 3. bog i Half Bad-trilogien. Soulless #3 står også højt på ønskelisten – bog to var virkelig god og sluttede med en killer cliffhanger. Ellers lyder En Anden Virkelig også virkelig spændende!

ItemImage

  • Titel: At Være Knust
  • Serie: –
  • Forfatter: Eve Ainsworth
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 1/8

Kærlighed gør ondt, men skal det gøre så ondt?

Anna savner sin mor. Heldigvis har hun Will, der er både flot og kærlig. Men han er også uforudsigelig. Og han stiller store krav til Anna. Hun skal være hans og kun hans.

Annas verden bliver mindre og mindre, indtil den truer med at knuse hende. 

 


ItemImage (1)

  • Titel: Ar Fra Mit Glemte Liv
  • Serie: –
  • Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 1/8

 

 

Endnu ingen beskrivelse.

 

 

 

 


ItemImage (1)

  • Titel: Annes Nye Liv
  • Serie: –
  • Forfatter: Alyson Noël
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 1/8

Bølgerne går højt i det hede Californien Man skulle tro, det var lykken at flytte til det solrige og varme Californien, men for 17-årige Anne føles det som en straf.

Den nye skole er hippieagtig og helt anderledes, end den hun kommer fra, og det eneste, folk går op i, er at hænge ud på stranden og surfe. Og så er der Ellie: Den smukke og stridslystne pige, der fører an blandt surferslænget, og som omgående gør det klart, at hun ikke kan udstå Anne.

Så da den charmerende Chris – en af Ellies ældste venner – tager godt imod Anne og tilbyder at lære hende at surfe, springer der gnister … på mere end én måde.

ANNES NYE LIV er sjov og indbydende underholdning, som man flyver lige igennem. Det eneste, man har brug for undervejs er noget koldt at drikke, og så drømmer man sig til Californien, sol og palmer … og en glødende affære.


ItemImage (1)

  • Titel: Tunnelbyens Hemmeligheder
  • Serie: –
  • Forfatter: Thomas Fröhling
  • Forlag: Vild Maskine
  • Udgivelse: 1/8

Han nåede bunden uden problemer.

Tog en dyb indånding. Lænede sig mod væggen.

Han kunne kun se et par meter foran sig i det tætte mørke.

Kasper tog spraydåsen op af rygsækken igen og sprøjtede en stor pil ved indgangen. Så skrev han: UDGANG.

Han begyndte langsomt at bevæge sig. Ind i virvaret af mørke og fugtige tunnelsystemer …         

Kasper og Alex drømmer om at finde den sagnomspundne Tunnelby og afsløre dens hemmeligheder. Men det er livsfarligt at gå på opdagelse i Stockholms underjordiske gange, og de indser snart, at de ikke er de eneste, der bevæger sig rundt under jorden …


ItemImage (2)

  • Titel: 100 Meter Lykke
  • Serie: –
  • Forfatter: Maria Nygren
  • Forlag: Alvilda
  • Udgivelse: 1/8

17-årige Ninna er eliteløber med stærke muskler og vindermentalitet.

Hun har den svenske 100 meter-rekord, og når hun løber, er det, somom hun flyver. Sådan føles det. I virkeligheden er Ninna alvorligt syg og kan knap nok bevæge sig. Hun ligger dag efter dag i et mørkt rum og tåler knap nok daglys. Men i tankerne er hun uovervindelig, hurtigere og stærkere end alle andre, og hun oplever det lige så virkeligt som det mørklagte værelse.

En dag begynder en ung fyr i hjemmehjælpen. Munir, med det udfordrende blik og den selvsikre stil. Han forstår som den første nogensinde Ninnas løbedrømme og tror på, at de kan hjælpe hende til at blive rask. Langsomt begynder Ninnas to verdener at møde hinanden – og alt forandrer sig!

En poetisk og hudløs fortælling om sygdom og om de modstridende følelser, spændinger og usagte ting, som lurer under overfladen i en familie, der lever med svær sygdom. Og i særdeleshed en historie om troen på og viljen til livet!


ItemImage (3)

  • Titel: Uskyldig
  • Serie: Soulless #3
  • Forfatter: Gail Carriger
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 3/8

Vi er i Victoriatidens London, den nye dampteknologi vinder ind overalt og skaber flere og flere fantastiske maskiner.

Ulykkerne regner ned over Alexia.
Hendes ægtemand vil ikke længere vide af hende,
og hun må flytte hjem til sin utålelige familie.

Slibrige rygter svirrer om hende,
dronningen tager det hemmelige hverv som muhjah fra hende,
og den eneste som måske kan forklare hendes stadig mere ubelejlige tilstand, lord Akeldama, forsvinder sporløst.

Oveni bliver hun angrebet af morderiske, mekaniske mariehøns
der tydeligt indikerer at Londons vampyrer ønsker hende uhelbredeligt død.

Mens hendes ægtemand opfører sig mere end almindelig umuligt,
og professor Lyall kæmper for at holde sammen på koblet,
flygter Alexia til Italien for at opsøge de mystiske tempelriddere.
De ved mere om fornaturlige end nogen andre,
men er måske værre end vampyrerne …

Soulless er en fantasyserie i genren Steampunk


ItemImage (16)

  • Titel: Mørkets Prins
  • Serie: Black dagger Brotherhood #8
  • Forfatter: J. R. Ward
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 3/8

Rehvenge lever livet mørkt og farligt.

Som byens førende narkobaron

og ejer af en berygtet natklub

hvor stoffer og sex sælges til høje priser,

er han parat til at bruge vold, trusler og mord

for at bevare sin position.

Men en dag kommer Ehlena ind i hans liv ..


ItemImage (17)

  • Titel: Lysets Heltinde
  • Serie: Black dagger Brotherhood #9
  • Forfatter: J. R. Ward
  • Forlag: Tellerup
  • Udgivelse: 3/8

Rehvenge ønsker at leve et normalt liv

sammen med den omsorgsfulde,

uskyldige vampyr, Ehlena,

der ikke ved at han er halvblodssympat.

Men han har mange dystre hemmeligheder,

der alle trænger sig på

da en hævngerrig person truer med

at afsløre hans identitet.

Nu er han i fare for at blive sendt

til en sympatkoloni, langt væk fra

vampyrsamfundet og den han elsker.


ItemImage (4)

  • Titel: Mere end Veninder
  • Serie: –
  • Forfatter: Line Lybecker
  • Forlag: Calibat
  • Udgivelse: 8/8

Det er ikke nemt at starte et nyt kapitel i sit liv når man sidder fast i det gamle. Anja på 16 har svært ved at give slip på Nicoline, men da vennen Markus præsenterer hende for hans kusine Catherine, slår det straks gnister. Problemet er bare at Catherine bor i USA, og at Anjas mor er alt andet end begejstret for en lesbisk datter.

Jeg tænkte på Catherine. Hvis bare jeg kunne ringe til hende og høre hendes stemme … Hvis bare hun ville holde med mig og sige at vi var sammen om det her … Men det var vi ikke.


ItemImage (5)

  • Titel: For Your Eyes Only 4YEO
  • Serie: –
  • Forfatter: Carolin Phillipps
  • Forlag: ABC Forlag
  • Udgivelse: 8/8

4YEO! Kun for dine øjne var de tænkt, Jannis!Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har tænkt, sagt og skrevet dette i løbet af de sidste uger. Hver gang med lidt mindre håb, hver gang med lidt mere fortvivlelse i mit hjerte. Bare for fire uger siden var mit liv stadig totalt i orden … 

Lilly er helt væk i Jannis, som hun har været hemmeligt forelsket i siden hun var barn, selv om han er fire år ældre.

Hun bliver overlykkelig, da de endelig og nærmest ved et tilfælde bliver kærester. Som afslutning på gymnasiet tager Jannis til Mallorca med sin klasse. Det har Lilly det slet ikke godt med, for med på turen er også Jenifer, Jannis’ ekskæreste.

Og Jenifer vil bruge alle midler i et forsøg på at få Jannis tilbage. Det ved Lilly. Derfor må hun gøre alt, hvad hun kan for at holde på ham!


ItemImage (6)

  • Titel: Den Nye Orden
  • Serie: The Young World #2
  • Forfatter: Chris Weitz
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 10/8

Da den lille gruppe teeangere flyver ud af New York, håber de, at mareridtet endelig er forbi. Men det er en ny og uigennemskuelig verden der venter dem.

 Ved et uheld bliver gruppen skilt ad. Jefferson optages i en oprørsgruppe, der vil bringe Kuren tilbage til Klanerne på Manhatten, mens Donna starter, hvad der på overfladen ligner, et almindeligt liv i England.

Men endnu en gang viser det sig, at intet er, som de tror. Og spørgsmålet er nu, om gruppen kan blive forenet og forhindre en endnu større katastrofe.

De overlevende er første del af trilogien THE YOUNG WORLD.


ItemImage (7)

  • Titel: Orkans Øje
  • Serie: –
  • Forfatter: Lin Hallberg
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 11/8

Da Kims elskede hest dør, er hun ved at gå til af sorg. For at komme sig bliver hun sendt af sted til en fjern slægtning. Her møder hun sit livs udfordring, hesten Orkan. Orkan er blevet mishandlet og stoler ikke længere på mennesker – og flygter igen og igen i panik ind i den uigennemtrængelige Vildskov. Har Kim det, der kræves for at stoppe Orkan? Og kan hun vinde hans tillid?

 

 


ItemImage (8)

  • Titel: En Anden Virkelighed
  • Serie: –
  • Forfatter: Nene Ormes
  • Forlag: Turbine
  • Udgivelse: 18/8

Hun vender sig for at klatre ned ad stigen, men i samme øjeblik får de fat i hende. Skarpe tænder hugger ud efter hendes ansigt, og kløer flår i tøj og kød.

Gennem hele sit liv har Udda været plaget af hallucinationer og mareridt. Men en nat sker der noget, som ændrer hendes liv og hendesverdensbillede for altid. Hun drømmer om en kvinde, som flygter for sit liv på sporområdet ved Malmø Centralstation. Det bliver startskuddet til en jagt gennem Malmøs gader og huse, gennem nutid og fortid, hvor det er svært at skelne ven fra fjende, og hvor et eneste fejltrin kan blive et spørgsmål om liveller død. Udda opdager en anden virkelighed langt fra det almindelige liv iMalmø. En verden, som befolkes af hamskiftere, orakler og magiske lodser –rivaliserende grupper, som alle er yderst interesserede i den sanddrømmende Udda.

Svenske Nene Ormes’ debutroman En anden virkelighed er enspændende, uhyggelig, erotisk og nyskabende svensk urban fantasy, som udspillersig i Malmøs parallelverden.


ItemImage (9)

  • Titel: Carry On
  • Serie: –
  • Forfatter: Rainbow Rowell
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 18/8

 

 

Endnu ingen beskrivelse. 

 

 

 

 


ItemImage (10)

  • Titel: Bare et år
  • Serie: Bare en Dag #2
  • Forfatter: Gayle Forman
  • Forlag: Gyldendal
  • Udgivelse: 18/8

Willem og Allyson havde én magisk dag sammen i Paris. Og så var hun væk. Men Willem er overbevist om, at skæbnen har bestemt, at de skal være sammen. Derfor tager han af sted – verden rundt – for at finde hende. Men som månederne går, og Allyson ikke er til at finde eller komme i kontakt med, begynder han at spekulere på, om skæbnen nu også har så stor betydning.

En bog om de valg, vi tager. Om de ulykker, der sker. Og om den lykke, man kan være heldig at finde, når de to ting tørner sammen.

BARE ET ÅR er fortsættelsen til BARE EN DAG. Denne gang får vi historien fra Willems side.


ItemImage (11)

  • Titel: De Udstødtes Mærke
  • Serie: Nemeria #1
  • Forfatter: Jarina Laurberg Bidstrup
  • Forlag: Egolibris
  • Udgivelse: 20/8

Hun lå musestille et øjeblik, lod sine øjne vænne sig til mørket. Langsomt kunne hun skimte omridset af en person, der stod lige ved siden af hendes seng. Hendes blik gled langsomt op ad skikkelsen, indtil det fæstnede sig ved det våben, der var hævet over hendes seng. Hendes hjerte hamrede løs nu, men hun skreg ikke. Èn fejl og sværdet ville ramme hende.

I landet Nemeria prøver den unge dronning Aya stadig at forlige sig med at have overtaget tronen efter sin far, da en snigmorder bliver sendt ud for at slå hende ihjel, mens hun sover. Snigmorderen er Azriel, en sortelver, der bærer slangemærket, som viser alle, at han er udstødt og som forhindrer ham i at søge hjælp noget steds. Azriel er vant til at udføre sit arbejde godt. Så meget desto mere overraskende er det, at han ikke kan få sig selv til at gennemføre mordet…

Attentatet bliver startskuddet på en lang  række begivenheder, der fører Aya i krig og lader hende møde forræderi,  intriger – og drager!

De udstødtes mærke er første bind i fantasyserien om Nemeria og dronning Aya.

Karina Laurberg Bidstrup har tidligere udgivet den anmelderroste science fiction roman Homo Bestia på EgoLibris, men denne gang har hun skrevet en klassisk fantasy roman med et fascinerende persongalleri.


ItemImage (12)

  • Titel: Drømmeland
  • Serie: –
  • Forfatter: Nick Clausen
  • Forlag: Facet
  • Udgivelse: 22/8

Da Louie begynder at drømme om manden i blåt, finder han snart ud af, at han ikke bare drømmer. Han rejser faktisk til en anden verden. En verden, som manden i blåt kalder Drømmeland. I Drømmeland er alt i virkeligheden to ting: Hvad du ser, og hvad du ønsker at se. Og det kan være svært at se forskellen.

 

 


ItemImage (13)

  • Titel: Mit Liv og Andre Katastrofer
  • Serie: –
  • Forfatter: Kathrin Schrocke
  • Forlag: Turbine
  • Udgivelse: 25/8

I løbet af et liv udveksler vi 100.000 kys …

… og Bernadette, kaldet Barnie, mangler lige præcis 100.000kys. Barnie er 13 år og egentlig en helt normal teenager med en imponerendesamling viskelædere og lidt sommerfugle i maven, når hun kommer til at tænke påSergej fra sin klasse.

Det eneste usædvanlige ved hende er, at Barnie har to fædre.

Da ‘Projekt Baby’ begynder henne i skolen, bliver Barnies liv med ét vildt spændende: Lige netop Sergej tilbyder at være far til Banies babydukke!

Faktisk kunne alt nu være perfekt. Men Sergej viser sig atvære et macho-mareridt i stedet for drømmefyren, og planen om at få begyndt påde 100.000 kys rykker igen langt ud i det fjerne …

En skæv og sjov ungdomsbog fuld af følelser.


ItemImage (14)

  • Titel: Mareridt og Myrekryb – Syv uhyggelige historier
  • Serie: mareridt og Myrekryb #1
  • Forfatter: Nick Clausen
  • Forlag: Facet
  • Udgivelse: 29/8

Historier som sniger – historier som skriger.

Historier som river – historier som siver.

Historier som skræmmer – historier som lammer.

Syv historier, som giver dig både Mareridt & Myrekryb.

Mareridt & Myrekryb 1 – Syv uhyggelige historier er første bog gyser-serien Mareridt & Myrekryb.


ItemImage (15)

  • Titel: Havvejs Fortabt
  • Serie: Half Bad #3
  • Forfatter: Sally Green
  • Forlag: Carlsen
  • Udgivelse: 29/8

Nathan er på flugt igen. Han er stærkere end nogensinde – og mere forhadt end nogensinde. For at redde Alliancen er han nødt til at risikere sit liv – og imens søger han hævn over dem, der har svigtet ham. En voldsom og gribende afslutning på Half Bad-trilogien, der gemmer på et twist til slut, som man ikke har set komme.  

“En af den slags bøger, hvor man ikke kan vente på fortsættelsen” – Weekendavisen

“Half Bad er en fantastisk god bog!” – Bogboxen.dk

“Fascinerende.” Troldspejlet  

Serien var solgt til 42 lande allerede inden udgivelsen af bind 1. En filmatisering er på vej.  


ItemImage (1)

  • Titel: Begyndelsen
  • Serie: After #5
  • Forfatter: Anna Todd
  • Forlag. People’s Press
  • Udgivelse: 30/8

Begyndelsen er femte roman i Anna Todds populære After-serie, men er den første bog fortalt af Hardin og andre karakterer. Hvad der begyndte som en populær online fanfiction om One Direction-sangeren Harry Styles, er nu blevet til en international hit-bogserie. Genoplev historien fra “After” og Hardins møde med Tessa – nu set fra Hardins synspunkt! Lær mere om Hardins liv før han fandt kærligheden, find ud af, hvad der sker efter “After” og få et helt nyt indblik i parrets turbulente romance.

 

3 meninger om “Nye Udgivelser August 2016 – De Danske

  1. Pingback: Lad os snakke lidt om efterårets udgivelser (og lidt om dem i 2017) | Sus' bogblog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s