Anmeldelse: Sanddrømmeren #2: Runemagikeren

26199281pink 4 stjerner



  • Titel: Runemagikeren
  • Serie: Sanddrømmeren #2
  • Forfatter: Sidsel Katrine Slej
  • Antal Sider: 288
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Turbine
  • ISBN: 9788740604542
  • Læst: 9/7 til 10/7

Sanddrømmeren, Fréa, er tilbage i denne spændende opfølger til den første bog om pigen, der kan se ind i fremtiden.

Da Fréa kommer til Asgård for at begynde sin oplæring som valkyrie, finder hun hurtigt ud af, at det ikke er alt, hun er god til. Men Fréa har på den anden side nogle helt specielle evner. Hun er sanddrømmer og kan se fremtiden i drømme, og så mener Asgårds mest berømt vølve også, at Fréa kan lære at tøjle runernes magi.
Det er ikke kun Fréas forlovede, den mystiske Magne, der er interesseret i den smukke valkyrie, og snart får Fréa brug for alle sine evner, da nogen lykkes med at forgifte ungdommens æbler. Ondskaben rører på sig, og der snakkes i krogene om, at Fréas forlovede spiller en rolle i de ulykkelige begivenheder.


Anmeldereksemplar fra forlaget Turbine og forfatter Sidsel Katrine Slej.

RUNEMAGIKEREN er meget bedre end sin forgænger. Ikke fordi SANDDRØMMEREN var dårlig – den var faktisk rigtig god, men RUNEMAGIKEREN tager godt nok historien til et helt nyt niveau. Den var super spændende og virkelig god, og jeg var vild med hele runemagikerkonceptet.

I første bog synes jeg slet ikke romantikken fungerede. Det er blevet meget bedre i den her bog. Jeg synes der var mere tiltrækning imellem dem, og er du vimmer bimmer der er spænding imellem de to. Altså, Magne er egentlig en værre røv i den her bog. Hold kæft jeg var gal på den skidespræller, men det gav bare så meget mere indlevelse til bogen. Magne går totalt meget over stregen, og jeg manglede nogen gange lidt at Fréa havde en smule mere rygrad. På den anden side siger hun meget tydeligt fra flere gange, og det var fedt!

Egentlig synes jeg vældig godt om Fréa i den her bog. Det kunne jeg nu også i forrige bog, men jeg synes virkelig jeg fik et godt forhold til hende i den her bog. Jeg synes hun var sej, stærk og modig, og jeg følte jeg kom til at kende hende meget bedre i den her end jeg gjorde i etteren.

Der er stadig visse sproglige ting jeg har det lidt svært med. Generelt er sproget blevet rigtig godt siden første bog, men det er altså bare vildt sært når der bliver brugt moderne ord midt i et oldnordisk mytologisk univers. For eksempel kalder de hospitalet for “lazarettet”, men de omtaler samtidig deres arbejdstider dernede som “vagter”, og det lyder bare så sært nogle gange. Ikke fordi jeg ellers ved hvad man skulle kalde dem, men altså. Bortset fra det, så er sproget let og flydende, og nemt at læse, og det var virkelig en god ting.

Noget af det som også er blevet bedre fra forrige bog er tempoet. Jo, der sker en hel masse hele tiden, men den føles ikke spor forhastet. Tværtimod føles den actionfyldt og spændende, og der er tilsat løgne, mysterier og intriger, og det fungerede bare skide godt. Jeg var væsentlig mere opslugt af den her end jeg var af den første, og især alle de forskellige nordiske mytologi-legender der blev brugt var sindssygt fedt!

Hvis man kunne lide første bog, så bliver man simpelthen nødt til at læse toeren også. Den er så meget bedre, mere spændende og meget mere medrivende. Bog et er i øvrigt stadig god, så det er et pænt stort skridt opad i toeren. Jeg var vild med mysteriet, runemagien, spændingen og romantikken, også selvom Magne var en røvnar. Og nu glæder jeg mig i øvrigt helt vildt til treeren!

3 meninger om “Anmeldelse: Sanddrømmeren #2: Runemagikeren

  1. Pingback: Sanddrømmeren og Runemagikeren | Bibliotekattens Bøger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s