DNF: I Føderationens Klør

føderationen

  • Titel: i Føderationens Klør
  • Serie: –
  • Forfatter: Bill Elliot Eriksen
  • Antal Sider: 297
  • Udgivet: 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: mellemgaard
  • ISBN: 9788771900101
  • Læst: 7/7 til 9/7
  • DNF på side: 70

Engang i fremtiden vil den civiliserede verden være samlet i én føderation, der udgøres af gigantiske storbyer, metropoler. Sjælelige og ånde­lige erfaringer er uacceptable og søges udryddet via vaccinationer, som alle borgere skal have under deres opvækst.

Men én ud af hver 50.000 er immun over for vaccinen. Dette er tilfældet med Chloë. En ung, rebelsk pige på 17 år, der er smuk og har en stor filosofisk begavelse.

Uddrag af bogen
Jamie ser med himmelvendte øjne bort og ud på havneudsigten, mens han mærker skuffelsen og irritationen. Hvorfor helvede virker vaccinen ikke på hende? Og hun har endda fået en tredobbelt dosis. Han resignerer. Det nytter ikke noget, hun er håbløst sindssyg og står ikke til at redde.

Han tager en hurtig beslutning. Den sædvanlige i sådanne grelle tilfælde: Hun skal elimineres. Lad det blive allerede i morgen.

Om det er en sidste ære til en snarlig kommende afdød, eller det er, fordi han er betaget af hendes skønhed, ved han ikke. I alle tilfælde vælger han at gå ind på hendes sygdomsbillede ved spydigt og provokerende at fremføre: ”Her går vi almindelige mennesker rundt og bilder os selv ind, at vi nedstammer fra aberne, mens du i din uransagelige visdom ved, at det forholder sig lige omvendt. Berig os endelig med din indsigt, frøken Lawrence.”

Om forfatteren
Bill Elliot Eriksen er født i 1957 i Helberskov i Østjylland. Han er et menneske med en alsidig livserfaring som filosof, foredragsholder, lærer, komponist, buschauffør, globetrotter, projektleder, industriarbejder, far til tre og ægtemand. Og med denne debutroman også som forfatter.


Anmeldereksemplar fra forfatter Bill Elliot Eriksen og forlaget mellemgaard.

Jeg stoppede med at læse bogen på side 70. Midt på den side slutter en af de mest modbydelige, væmmelige og brutale voldtægtsscener jeg nogensinde har læst. Til de af jer der ser Game of Thrones kan jeg sige, at det får Ramsay Bolton til at ligne en venlig havenisse. Det var forfærdelig læsning, og lige der kunne jeg bare ikke mere. I og for sig er jeg ligeglad med om det var den eneste af den slags scener der er i bogen, der er ikke ti vilde heste der kan få mig til at læse videre i den bog. Jeg blev så fysisk dårlig at jeg var ved at kaste op, og ved i hvad? Jeg læser ikke bøger for at blive dårlig og have lyst til at krølle mig sammen i et hjørne og dø. Jeg læser bøger for at få en god historie, og for mig indeholder det bare ikke ydmygende, kvalmende, brutale voldtægtsscener.

Jeg havde aldrig sagt ja til at anmelde bogen, hvis jeg havde vist at den indeholdt så grumme elementer. Ud fra bagsideteksten fik jeg et billede af, at det var en YA-ish science fiction, og det her med universet og føderationen lød jo spændende. Men i stedet viste bogen sig i den grad at være for voksne, på en måde som bare ikke er mig.

2 meninger om “DNF: I Føderationens Klør

  1. Bill Elliot Eriksen

    At man ikke ønsker at læse noget der er modbydeligt er en ærlig sag og på sin vis en sund forsvarsreaktion. Lad os koncentrere os om det gode, det behagelige, det sjove, det spændende etc. Lad os hygge os og fri os fra det onde.

    En sådan tilgang til sin omverden er imidlertid ikke uden mangler.
    Især ikke når man påtager sig den opgave at anmelde bøger.

    Som læser af anmeldelsen står jeg tilbage med ét eneste indtryk: At anmelderen på side 70 bliver fysisk dårlig af at læse noget forfærdeligt, hvorfor hun ikke vil læse mere af den.

    Omend det er en del af tidsånden, at føle sig stødt og krænket, er det vel stadig en legitim forventning, at få noget at vide om den bog der anmeldes? Andet og mere end anmelderens fy og føj til én bestemt hændelse. Hvad der sker efter side 70 er naturligvis uvist for hende, men hvad med de forudgående 68 sider?

    De er tilsyndeladende ligegyldige. For det er det forfærdelige der overgik hende selv på side 70, hun alene vælger at fokusere på.

    Som forfatter til bogen er det netop begrænsninger af alskens slags, jeg ønsker at gøre op med. Eksempelvis selvfixering, tankevaner og refleksionsløshed.

    Og som om dette ikke er ubehagelig nok, så er en fremskrivning af det som foregår lige nu, fremtidsscenariet, langt værre. Det er forfærdeligt og det er hjerteskærende, jovist, men der er lys i mørket. Omend det ikke er et banalt et af slagsen.

    Idealiteten, livets skønhed og sandhed lader sig ikke sådan knægte. Med mindre, selvfølgelig, at læseren spærrer vejen selv.

    1. Hej Bill. Det er helt okay, at du har skrevet en bog som gør op med elementer såsom selvfixering og så videre som du selv nævner. Men jeg synes ikke du behøver at blive personlig og udtale dig om at min tilgang til verden eller min tilgang til anmeldelser er mangelfuld. Jeg har læst en bog, som bare ikke var noget for mig, og det er der altså ikke noget at gøre ved. Jeg er ikke betalt for at anmelde bøger, jeg gør det i min fritid og af lyst, og dermed er jeg ikke forpligtet til at kunne lide en bog eller læse den færdig hvis jeg absolut ikke kan lide den. Jeg er heller ikke lektør, så det er heller ikke mit job at udtale mig om, hvorvidt bogen kunne tiltale andre. Anmeldelsen er min personlige oplevelse af bogen, og når jeg sidder og tænker tilbage til den nu er det eneste jeg kan tænke på den modbydelige scene, som stadig gør mig dårlig indeni bare af tanken.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s