Anmeldelse. Djævlens Pagt #2: Det Evige Liv

23519779pink 4 stjerner



  • Titel: Det Evige Liv
  • Serie: Djævlens Pagt
  • Forfatter: Trinity Faegen
  • Antal Sider: 484
  • Udgivet: 2014
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Originaltitel: The Mephisto Kiss
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758809854
  • Læst: 30/6 til 2/7

Jordan Ellis er datter
af den amerikanske præsident,
men da Eryx infiltrerer Det Hvide Hus,
åbner en helt ny verden sig for hende.

Hun er udvalgt til mefistoernes leder, Key,
men selv om han synes at være den mest ligevægtige
af Helvedes sønner,
bærer han på en hemmelighed
som måske gør det umuligt for Jordan
at elske ham.


Nu er det jo noget tid siden jeg læste etteren, men jeg var ikke specielt begejstret for den. Jeg syntes ikke Sasha var sådan en personlighed son anabo-konceptet beskrev, jeg synes Jax var en kæmpe nar, men mest af alt syntes jeg egentlig bare personerne var kedelige.

Jeg kan så med glæde meddele, at bog to er så meget bedre end etteren. Vi følger her to helt nye personer, selvom Jax og Sasha selvfølgelig også er med, og det fungerede bare så meget bedre! Key og Jordan er meget mere spændende og interessante end Jax og Sasha, og de føles begge to som levende personer i stedet for flade papfigurer som det var tilfældet med Jax og Sasha.

Key og Jordan er meget forskellige, og det fungerer skide godt fordi der så er så meget spænding og modstand imellem dem. Den dynamik som deres forskellige personligheder skaber er totalt addictive! Key vil gerne være i kontrol, han vil gerne beskytte, og han er tilbageholdende og hemmelighedsfuld. Jordan vil overhovedet ikke kontrolleres, hun er venlig, sjov og med masser af gåpåmod, og hun vil overhovedet ikke have keys beskyttelse. Det er så sjovt når de to har et sammenstød, de skiftes lidt til at give hinanden tørt på, og det er vildt sjovt!

Selvfølgelig er det jo så mellem Key og Jordan at romantikken foregår, og den er hot med hot på! Tiltrækningen er til at tage og føle på, og det slår gnister imellem dem. Det der frem-og-tilbage-spil de har gang i er vildt addictive, og jeg syntes de passede helt fantastisk sammen!

Jeg synes stadig universet er ret fedt! Især fordi at det virker gennemtænkt og at vi i den her bog får meget mere af baggrundshistorien for Mefistoerne. Især Key og hans forhold til Eryx gjorde det hele så meget mere kompliceret, og det var faktisk ret spændende at se, at der altid er to sider af samme sag. I forhold til plottet, så minder det en del om det i forrige bog. Det er lidt ligesom med Black dagger Brotherhood, hvor hver bog følger en “broder” og hans møde og jagt på en mage. Det fungerer super godt, også selvom man jo kender historien, fordi Jordan er præsidentens datter – det var et vildt fedt indspark til historien!

Når den så ikke får de fem stjerner, så er det fordi der var visse scenarier hvor det her med anabo og mefisto ikke gav mening. Det bliver fremlagt som om Jordan har et valg, men det har hun så egentlig ikke alligevel, og det synes jeg ikke rigtig var fair. Det samme med måden hun og Key blev ført sammen – hvad hvis de havde hadet hinanden? det var ligesom bestemt på forhånd at de to skulle være for evigt, men Jordan fik ikke rigtig et valg synes jeg – ikke at hun havde brug for det, men altså.

Men overall, så var det her simpelthen en helt fantastisk toer! Der er virkelig gnister mellem Key og Jordan, de er begge to fantastiske som hovedpersoner, og jeg synes det var vildt fedt at Jordan var præsidentens datter. Så har man læst etteren og syntes ikke helt om den, så synes jeg virkelig toeren er et forsøg værd. Den er bare så meget bedre!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s