Anmeldelse: Age of the Five #1: Priestess of the White

460334

pink 2 sjerner

 

 

  • Titel: Priestess of the White
  • Serie: Age of the Five #1
  • Forfatter: Trudi Canavan
  • Antal sider: 688
  • Udgivelse: 2016
  • Sprog: Engelsk
  • Originalsprog: Engelsk
  • Forlag: Orbit
  • ISBN:  9781841495156
  • Læst: 23/6 til 30/6

When Auraya was chosen to become a priestess, she could never have believed that a mere ten years later she would be one of the White, the gods’ most powerful servants.

Sadly, Auraya has little time to adapt to the exceptional powers gifted her by the gods. Mysterious black-clad sorcerers from the south plague the land, and rumours reach the White of an army being raised. Auraya and her new colleagues work tirelessly to seal alliances and unite the northern continent under their banner, but time is running out.

War is coming to the lands of the White, and unless Auraya can master her new abilities, even the favour of the gods may not be enough to save them . . .


Jeg var sikker på jeg ville elske den her bog, men helt ærligt, det gjorde jeg bare ikke. Den føles ti gange så lang som den er, og selvom den egentlig er OK, så havde jeg ikke lyst til at tage den op og læse i den når jeg lagde den fra mig, og det er altså bare skidt.

Først og fremmest, så føler jeg lidt jeg blev snydt af bagsideteksten. Jeg troede, at den her bog handlede om Auraya, at det var hende der var hovedpersonen. Men i stedet fik jeg en mulliard andre POV end Auraya, og i starten gjorde det faktisk ikke noget. Jeg var interesseret i at lære de forskellige personer at kende, og se hvor deres del af historien passede ind i det store overall plot. Men helt ærligt, men undtagelse af Tryss og Emerahl, så er hver eneste karakter – Auraya inklusiv – noget så kedelig, intetsigende og kedsommelig. De er fuldstændig som flade papfigurer, de har nul personlighed og derfor havde jeg nul interesse i dem. Jeg kunne da ikke være mere ligeglad med Auraya, Danjin og alle de andre, jeg ville bare høre mere om Tryss og Emerahl. Men selv Tryss blev kedelig hen mod slutningen af bogen, så egentlig var det kun Emerahls historie jeg stadig var interesseret i efter at have læst den sidste side.

Hele det her setup med universet, guderne og magien er faktisk egentlig ganske godt. Det er svært at drage religion med ind uden at det bliver prædikende på den irriterende måde, men jeg synes faktisk det fungerede rigtig godt her – især fordi guderne faktisk er virkelige. Jeg kan rigtig godt lide det setup med Circlians vs Dreamweavers, og jeg synes det gav mulighed for nogle rigtig gode konfrontationer og plotlinier. At de så aldrig rigtig blev spændende er jo så hvad det er, men præmisset var godt. Jeg synes også magien og måden det blev brugt på var spændende, og især Emerahls magi var fascinerende. Der er også en del froskellige lande med forskellige kulturer i spil, og overall synes jeg det var fint, at man kunne mærke tydelig forskel på Somreyans og Torens.

Men helt ærligt, så er bogens største problem at den er for pæn. Med det mener jeg ikke udseendet, men historien er for pæn. Alle de gode er i og åh så venlige og gør altid det rigtige, de har ingen grimme tanker af betydning, og alle er faktisk bare en stor omgang Mary Sue’s. For eksempel har vi en masse lande i alliance med hinanden, men alle lader til at synes det er helt fantastisk. Der er stort set ingen politiske diskussioner eller rænkespil, alle arbejder bare sammen og det hele er fryd og gammen, solskin og regnbuer. Men andre ord, keeeedeligt! Auraya er også så meget en goody two shoes at man næsten krummer tæer.

Det som bogen får sine to stjerner for er Emerahl, som heldigvis havde OK med plads i historien, og for setuppet. Det er heller ikke fordi der ikke sker noget – det gør der, men manglen på politiske drama og en eller anden form for backstabbing eller rænkespil gør, at det hele føles som Game of Thrones ultra-light. OK interessant, men overhovedet ikke nervepirrende spændende.

2 meninger om “Anmeldelse: Age of the Five #1: Priestess of the White

  1. mhlind87

    Nu er det godt nok laaang tid siden jeg læste bøgerne, men så vidt jeg husker så bliver der lidt mere power i den sidste bog. Og selvom der er langt til den med bog 2, så mener jeg at huske at der bliver flere intriger og mere slagkraft i Auraya. Guderne kommer også meget mere i spil i de næste 2 bøger, især i forhold til Auraya.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s