Anmeldelse: Stalker

29942719

pink 5 stjerner



  • Titel: Stalker
  • Serie: –
  • Forfatter: Michella Rasmussen
  • Antal Sider: 214
  • Udgivelse: 21/6 2016
  • Sprog: Dansk
  • Originalsprog: Dansk
  • Forlag: Tellerup
  • ISBN: 9788758820101
  • Læst: 30/5

Jeg ved ikke hvem han er.
Eller hvorfor han har valgt mig.
Men når jeg hører gulvet knirke
eller fodtrin følge efter mig, fryser mit blod,
og jeg glemmer at trække vejret.
Jeg lukker øjnene og håber det er indbildning.
Men jeg ved han altid er i nærheden.

Midt i 2.g får Julie et romantisk brev
fra en hemmelig beundrer.
Pigerne i klassen bliver ellevilde
og lægger straks planer for at føre dem sammen.
Men brevene tager en uhyggelig drejning,
og det går hurtigt op for Julie
at beundreren ikke bare er betaget, han er besat.
Og han skyr ingen midler for at komme tæt på hende …


Anmeldereksemplar fra forlaget Tellerup.

Jeg havde egentlig læst en anden bog færdig samme dag som jeg startede den her, og skulle bare lige læse et kapitel eller to i den her inden jeg lagde mig til at sove. Spol halvanden time frem (og langt over min sengetid), og jeg vendte den sidste side. Da jeg først kom i gang kunne jeg død og pine ikke stoppe med at læse igen.

Noget af det mest fascinerende ved den her historie er, at kapitlerne skifter mellem Julie, som er offeret, og stalkeren. Det der med stalkere er både vildt uhyggeligt og vildt fascinerende. Jeg har så svært ved at sætte mig ind i hvad der får stalkere til at stalke, og den her bog gav et indblik i en stalkers forskruede tankegang. Det var creepy og uhyggeligt, men gav en idé om hvem og hvorfor der stalkes. Jeg var vild med det, jeg synes det gav sindssygt meget spænding til historien, og det var seriøst creepy.

I har jo nok regnet det ud, eftersom jeg læste bogen på én gang, men den er simpelthen så spændende! Det er ikke fordi der er noget nyt over historien, det er en YA thriller, som foregår på et danskt gymnasium. Stalker-historien har jeg også læst nogle stykker af i krimier, og man ved fra starten at hele plottet egentlig handler om hvem den her stalker er, og hvordan Julie takler det. Men selvom man kender hovedtrækkkene i historien, så er den skrevet på en måde så den bliver vildt svær at lægge fra sig. Kapitlerne er korte, og der sker hele tiden en optrapning på stalkingen. Det er lidt ligesom at løse en gode step for step, hvor man hele tiden får små brikker til mysteriet, og det fungerer bare så godt!

Jeg kunne vældig godt lide Julie. Selvom bogen er kort, så tog det ikke mere end to-tre kapitler før jeg følte jeg kendte hende og vidste, hvem hun var og hvordan hun er som person. Hun er generelt en rigtig flink pige, hun er venlig og smilende, men hun er også mærket af at være overset af sin familie. Det er spændende at følge med i, hvad stalking gør ved offeret, og Julie bliver voldsomt påvirket af det – forståeligt nok.

I øvrigt synes jeg bogen er skrevet rigtig godt. Korte, præcise sætninger, dialogen er god og føles levende, og alle karaktererne føles virkelige og realistiske. Det flyder rigtig godt, og det var også med til at man ligesom bare forsvinder ind i bogen.

alt ialt, så var det her en virkelig spændende og creepy bog. Jeg var vild med stalkerens synspunkt, og Julie synes jeg virkelig var en skøn hovedperson. Bogen er meget fængende, når man først kommer i gang er den virelig svær at slippe, og de korte kapitler og creepy-faktoren var virkelig god.

 

 

 

En mening om “Anmeldelse: Stalker

  1. Pingback: Stalker | Bibliotekattens Bøger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s