Nye på Reolen #105: Fødselsdag, Tellerup-Haul og et par stykker til anmeldelse

Det er en lidt broget forsamling af bøger jeg har fået de sidste par uger. Nogle har jeg fået i fødselsdagsgave, nogle har jeg købt, og der er også kommet et par stykker til anmeldelse.

2016-06-20 17.32.25

11 bøger blev det til, og så er der faktisk en til som jeg ikke har med på billedet. I fødselsdagsgave fik jeg Harry Potter-malebogen af min lillebror, men den var jeg faktisk i gang med at male i da jeg bestemte mig for at holde pause og få taget de her billeder, så den kom altså ikke lige med😛

Først og fremmest var jeg en smut forbi Salten Marked fredag den 17. Juni. Salten ligger små 35 kilometer fra Horsens, og jeg tog faktisk kun derop for en ting – Tellerups stand. I år har Tellerup turneret diverse markeder rundt i landet med en stand med gode tilbud på bøger. Jeg tog primært derop efter Mercy #3, som jeg virkelig har ønsket mig lææææænge – siden jeg fik at vide den udkom. Det kan godt være jeg kun gav de første to bøger 3 stjerner, men serien har bare ligesom fået tag i mig og er blevet en af dem jeg anser som favoritter, selvom de i sin tid ikke høstede fem stjerner. Jeg har i øvrigt læst Jernfeen, som er titlen på bog tre, og den er uden sammenligning den bedste af bøgerne indtil nu.

2016-06-20 17.36.03

Ud over Mercy #3 var jeg også ude efter de næste to House of Comarré. På standen solgte de kun serien i sampakker, altså de tre bøger til en samlet pris, men jeg købte dem alligevel, for selv hvis jeg regnede bog 1 ud af prisen, så var det faktisk et rigtig godt tilbud. Bog et har jeg afsat til en veninde, som har snakket om at hun vildt gerne ville læse House of Comarré, og læsning skal jo opmuntres, så den har jeg foræret hende.

2016-06-20 17.35.29

Derudover købte jeg også en sampak med de tre bøger i Vinterkongens Datter-trilogien. Den første havde jeg i forvejen, men ligesom med House of Comarré var det alligevel et ret godt tilbud, selvom jeg regnede bog et fra prisen. Jeg er i øvrigt vild med at man kan se hendes spidse ører på coveret til 3’eren. Looove!

Den sidste bog jeg købte hos Tellerups stand var Fallen #5: De spildte Årtusinder. Jeg kan jo ikke tåle ikke at have en komplet serie, så den måtte jeg jo have. Jeg har læst bog et og to for lææænge siden, men har faktisk de sidste par måneder haft lyst til at læse dem igen, så jeg kan fortsætte med resten af serien.

2016-06-20 17.34.46

Ulykkernes tid er en enkeltstående bog, som jeg fik tilsendt til anmeldelse fra Nyt Nordisk Forlag. Jeg har allerede læst den, og jeg ved stadig ikke helt hvad jeg skal mene om den. Den var slet ikke som jeg forventede, og jeg kan stadig ikke helt finde ud af om det er godt eller skidt.

Jeg har også fået tilsendt Runemagikeren, som er bog to i Sanddrømmeren-trilogien. Jeg kunne ret godt lide den første bog, og siden Ravnenes Hvisken er jeg virkelig hooked på nordisk mytologi. Der arbejdes på en 3’er, som får titlen Valkyrien. Den er tilsendt af forfatter Sidsel Katrine Slej i samarbejde med forlaget Turbine.

Og så har jeg fået bøger i fødselsdagsgave af Alana. Hun og jeg har en aftale om at give hinanden bøger i gave (eller garn i Alanas tilfælde), så på dagen kunne jeg pakke 3 pakker op fra hende.

2016-06-20 17.34.08

Først og fremmest fik jeg Firewalker, bog to i Worldwalker-trilogien. Jeg var kommet til at sætte bog to på ønskelisten i stedet for bog et – jeg troede helt sikkert at Firewalker var den første bog. Men hey, så har jeg jo en god undskuldning for at anskaffe bog et, og hvis jeg gør det kan jeg lige så godt købe bog tre også, og så er trilogien komplet. Jeg er i øvrigt vild med coveret, at de har taget catch-phrasen og blæst helt op, mens titlen står på ryggen af bogen og på det lille runde mærke. Det ser fedt ud!

Jeg fik også Priestess of the White af Trudi Canavan, som jeg har ønsket mig længe, så jeg kunne læse den inden fantasyfestivalen i Esbjerg, hvor Trudi Canavan kommer. Jeg skal afsted med Alana, og vi har allerede købt billetter til foredraget med Trudi. Jeg er så spændt på den her, jeg hører meget forskellige ting, at den er kedelig, langtrukken, spændende, indlevende, så nu må vi se.

Jeg fik også Touch of Power af Maria V. Snyder, som er første bog i Avry of Kazan-trilogien, også kendt som Healer-trilogien. Jeg har mere eller mindre elsket alt af Maria V. Snyder, så jeg tænker den her nok også bliver et hit. Den lyder i hvert fald god!

4 meninger om “Nye på Reolen #105: Fødselsdag, Tellerup-Haul og et par stykker til anmeldelse

  1. mhlind87

    Worldwalker serien ser altså også bare interessant ud, glæder mig til at høre om de også er noget værd.
    Og til at du får købt den første i serien, god undskyldning for at købe lidt egne fødselsdagsgaver😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s